Ergoterapeutforeningen: Børn i mistrivsel skal have et hverdagstjek

Hos langt de fleste børn viser mistrivsel sig først i hverdagen. Det kan være i skolen, i fritidslivet eller hjemme i familien. Små udfordringer vokser sig gradvist større, og det bliver sværere at få hverdagen til at hænge sammen. Fælles kan være, at kravene i hverdagen overstiger barnets aktuelle kapacitet, eller at omgivelserne ikke giver den nødvendige støtte.

Derfor foreslår Ergoterapeutforeningen at indføre et hverdagstjek som en fast del af hjælpen ved indgangen til PPR og de lettilgængelige tilbud.

Formålet er sammen med barnet at undersøge, hvordan hverdagen kan indrettes, så den passer bedre til det enkelte barn. Ved at identificere barnets egne ressourcer og finde konkrete løsninger, kan man styrke barnets deltagelse i skole, fritidsliv og familieliv.

Et hverdagstjek skal blandt andet se på barnets trivsel i skolen, deltagelse i fællesskaber, daglige rutiner og samspillet mellem barnet og omgivelserne. På den baggrund kan der sammen med barnet iværksættes konkrete tilpasninger og indsatser, som gør hverdagen lettere at mestre.

Hjælp tættere på barnets hverdag

Ifølge Mia Dahl Jensen, forperson for Ergoterapeutforeningen, mangler der i dag et systematisk fokus på, hvordan mistrivslen påvirker barnets samlede hverdag. Fra barnet står op om morgenen, til det skal sove om aftenen.

"Der er behov for en indsats, som ser på barnets hverdagsliv som helhed. På deltagelse, energiforbrug, sanseindtryk, restitution og familiens samlede belastning. For mange børns udfordringer opstår i samspillet mellem barnet, hverdagens krav og omgivelserne. Det er netop det samspil, vi skal blive bedre til at forstå og handle på," siger Mia Dahl Jensen og understreger, at et hverdagstjek skal hjælpe barnet, familien og skolen med at finde konkrete løsninger, som kan gøre en forskel her og nu.

”Målet er ikke at sætte mærkater på børn. Målet er at hjælpe dem med at få en hverdag, der fungerer. Jo tidligere vi hjælper med de konkrete udfordringer i barnets hverdagsliv, desto større er chancen for, at mistrivslen ikke udvikler sig yderligere," siger Mia Dahl Jensen.

Også pårørendeorganisationen Bedre Psykiatri tager godt imod forslaget.

“Hverdagstjekket er et godt initiativ, som også virker forholdsvis let at implementere. Jeg er glad for at se et konkret løsningsforslag. Det har vi virkelig brug for,” siger Jane Alrø Sørensen, generalsekretær i Bedre Psykiatri.

Ingen børn skal falde ud af hverdagen

Børneergoterapeut Anine Thilqvist oplever fra praksis, at et blik på barnets samlede hverdag kan føre til konkrete ændringer, der gør en forskel.

”Jeg håber virkelig, at mange vil tage Hverdagstjekket i brug. I praksis har jeg set, hvor stor forskel det kan gøre, når vi ser på hele barnets dag og tidligt får justeret krav, energiforvaltning og omgivelser. Nogle gange skal der ikke store ændringer til, før barnet igen oplever, at hverdagen lykkes, og at det kan være med”, siger Anine Thilqvist, børneergoterapeut og koordinerende faglig vejleder i børnecenter København og forperson for ergoterapifagligt selskab for børn og unge.

Ergoterapeutforeningen ønsker med forslaget at styrke PPR og de lettilgængelige tilbud med et større fokus på børnenes hverdagsliv og mulighed for at deltage i skole, fritidsliv og fællesskaber.

"Vi skal selvfølgelig have gode behandlingstilbud til børn og unge med både moderate og alvorlige psykiske problemer. Men som situationen er nu, er der brug for, at flere børn får hurtigere hjælp til de konkrete udfordringer, som spænder ben i hverdagen. Vi mangler et mere systematisk blik på barnets samlede hverdag, hvis vi skal hjælpe børnene bedst muligt, så vi kan gribe ind, før udfordringerne vokser sig større, end de behøver at blive”, siger Mia Dahl Jensen.

Fakta: Ergoterapeutforeningens forslag

• Et hverdagstjek skal være en fast mulighed ved indgangen til PPR og de lettilgængelige tilbud.

• Formålet er sammen med barnet at analysere, hvilke krav, aktiviteter og omgivelser i hverdagen der skaber udfordringer, hvor der kan sættes ind, og hvor barnets ressourcer kan styrkes.
• Indsatsen skal munde ud i konkrete løsninger og tilpasninger tæt på barnets hverdag.

• Hjælpen skal styrke barnets ressourcer og mulighed for at deltage i skole, fritidsliv og fællesskaber.
  
  

Læs mere her.