Konservative raser over budgetsvigt: Beboerne på Indre Vesterbro lades i stikken
30.9.2026 06:00:00 CEST | Det Konservative Folkepartis gruppe i Københavns Borgerrepræsentation | Pressemeddelelse
I juni vedtog en enig Borgerrepræsentation et forslag om at udvide ordningen med sociale viceværter til de mest belastede gader på Indre Vesterbro. Men da budgetaftalen for 2027 faldt på plads, var pengene ingen steder at se. Det Konservative Folkeparti kalder det et eklatant svigt af naboer, udsatte og erhvervsdrivende.

Hverdagen omkring Halmtorvet, Gasværksvej, Eriksgade og Istedgade er i dag præget af åbenlys narkohandel, ulovlig indtrængen i opgange og baggårde, hærværk og massiv utryghedsskabende adfærd.
Derfor stod Det Konservative Folkeparti i juni i spidsen for et bredt vedtaget forslag om at udvide ordningen med sociale viceværter fra Kødbyen til de omkringliggende gader og området ved stofindtagelsesrummene Skyen og Reden. Men i den netop indgåede budgetaftale for 2027 er indsatsen for de konkrete gader blevet helt forbigået.
Niels Peder Ravn, socialordfører og medlem af Borgerrepræsentationen for Det Konservative Folkeparti, udtaler:
”Som socialordfører gør det mig ekstra vred at forligspartierne har valgt at ignorere indsatsen i budgettet, når nu ordningen med de sociale viceværter og det sociale frikort virker. Det bygger relationer, dæmper konflikter og hjælper folk ud af kriminalitet. Beboerne har krav på tryghed i deres eget nabolag, og det kan simpelthen ikke passe, at man skal affinde sig med lovløse tilstande, bare fordi man bor på Vesterbro. At forligspartierne ikke engang vil prioritere de håndører, det koster at skabe ordnede forhold, viser med al tydelighed, hvor skævt prioriteterne ligger på Københavns Rådhus.”
Line Ervolder, medlem af Borgerrepræsentationen for Det Konservative Folkeparti følger op:
”For mig og Det Konservative Folkeparti er tryghed, orden og den reelle social indsats ikke bare skåltaler, man fyrer af den ene dag og glemmer den næste. Hvis det politiske flertal tror, de slipper afsted med at løbe fra regningen over for vesterbroerne, tager de fejl. Almindelige københavnere, børnefamilier og lokale erhvervsdrivende må stadig dagligt navigere uden om pushere foran hoveddøren og kanyler i opgangen. Derfor kommer vi til at fastholde et benhårdt pres på forvaltningen og enhedslistens Socialborgmester, for det her handler om beboernes helt basale ret til at kunne færdes trygt i deres hverdag.”
Derfor har de Det Konservative Folkeparti fundet konkret finansiering og vil nu tvinge aftalepartierne til at tage stilling til forslag, når Borgerrepræsentationen 2. behandler budgettet på torsdag den 1. oktober.
FAKTA: hvad er en social vicevært?
- Formål: At skabe tryghed, stabilitet og et godt naboskab omkring boligerne, så beboerne kan leve et værdigt liv på egne præmisser.
- Hjælp i hverdagen: Giver tæt socialpædagogisk støtte til praktiske opgaver som at skabe struktur, rydde op i boligen, håndtere post, MitID og styrke det sociale fællesskab.
- Brobygning til systemet: Samarbejder med eksterne fagpersoner og hjælper beboerne med at overholde aftaler og holde kontakt til f.eks. jobcenter, sundhedsvæsen eller rusmiddelbehandling.
- Styrkelse af nærmiljøet: Fungerer som bindeled til det omkringliggende samfund gennem et tæt samarbejde med boligforeningen, nærpolitiet og de nærmeste naboer.
Nøgleord
Kontakter
Line ErvolderMedlem af Socialudvalget for Det Konservative Folkeparti
Tlf:50802636Line_ervolder@kk.dkNiels Peder RavnMedlem af Socialudvalget for Det Konservative Folkeparti
Tlf:23727957niels_peder_ravn@kk.dkFølg pressemeddelelser fra Det Konservative Folkepartis gruppe i Københavns Borgerrepræsentation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Konservative Folkepartis gruppe i Københavns Borgerrepræsentation
Skraldet skal stå i to uger: “Det kommer til at lugte”29.9.2026 17:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det anbefalede Klima-, Miljø- og Teknikudvalget på et møde i går. Det betyder, at villaerne fremover får tømt rest- og madaffald hver 14. dag også i sommermånederne. Det Konservative Folkeparti siger nej. Vi mener, at man i stedet bør fastholde den ugentlige sommertømning – eller give borgerne mulighed for selv at betale for hyppigere tømning.
Københavns nye budget - dyrere at være københavner og børnene betaler prisen3.9.2026 10:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er svært at få øje på, hvor børnene er blevet prioriteret i årets budget. Københavnerne skal betale mere for at bruge deres bil, forældre skal betale mere for daginstitutionerne, mens løftet om bedre normeringer og ordentlige skoletoiletter bliver skubbet længere ud i fremtiden. Det er prisen for årets budgetforlig. Til gengæld bliver det 120 mio. kr. dyrere at parkere i København og skattelettelserne er aflyst
Konservative ude af budgetforhandlingerne i København31.8.2026 21:46:14 CEST | Pressemeddelelse
Konservative siger nej til overborgmesterens ultimative krav: Vi vil ikke gøre det dyrere at være københavner. Udsigt til det rødeste budget nogensinde med den rødeste overborgmester nogensinde.
Metro til Rigshospitalet27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De Konservative vil have en ny metrolinje fra Hovedbanegården til Rigshospitalet med i årets budgetforhandlinger. Linjen vil ifølge partiet kunne anlægges for omkring 5,3 mia. kr. og bør tænkes sammen med den kommende M5.
Gratis parkering den første time i København25.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De Konservative vil gøre den første times parkering gratis i hele København – alle ugens dage. Det skal gøre hverdagen lettere for københavnerne og give byens butikker en håndsrækning i konkurrencen med nethandlen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum