Fjernsynet vendte op og ned på danskernes dagligliv... og boligindretning

Da fjernsynet havde officiel premiere i Danmark den 2. oktober 1951, kunne ingen forudse, hvor afgørende det nye medie ville blive for danskernes hverdag; i midten af 1950’erne stod der kun godt 20.000 fjernsynsapparater rundt omkring i landet, men blot 10 år senere var fjernsynet blevet det altdominerende medie.

"På få år gik fjernsynet altså fra at være en teknologisk nyskabelse for de få til at blive danskernes absolut vigtigste medie. Det kom til at præge vores fælles referencerammer og være centrum for politik, kultur og hverdagsliv på en måde, som kan være svær at forstå, når man ser ud over dagens fragmenterede medielandskab," siger lektor Palle Schantz Lauridsen, som står bag den nye bog Kampen om fjernsynet, der er den første samlede fremstilling af fjernsynets tidlige historie i Danmark.

I dag tager vi fjernsynet for givet, men i slutningen af 1940'erne var det langt fra selvfølgeligt, at Danmark skulle have tv. Der var heftige diskussioner om alt fra finansiering og programindhold til, hvem der overhovedet skulle have lov til at sende. Skulle det finansieres gennem licens eller reklamer? Hvilken rolle skulle det nye medie spille i samfundet?

”På mange måder minder 1950’ernes diskussioner om offentlig regulering, kommercielle interesser, national kultur og demokrati utrolig meget om de debatter, vi har i dag om de digitale platforme og sociale medier. Forskellen er bare, at vi med fjernsynet var på forkant med udviklingen, mens vi først meget sent er kommet i gang med at diskutere regulering af og kontrol med de digitale medier,” påpeger Palle Schantz Lauridsen.

Gamle institutioner under pres

Fjernsynets store popularitet betød samtidig, at danskernes fritidsliv forandrede sig. Kulturinstitutioner som biografer, teatre, foredragsforeninger, radio og den trykte presse var udfordrede over konkurrencen fra det nye medie.

”I dag er mange også bekymrede over, hvad mobiltelefoner, sociale medier og AI kommer til at betyde for både de traditionelle medier og det danske forenings- og kulturliv. Men allerede for 40 år siden havde fjernsynet på afgørende måder ændret vores kulturforbrug og fritidsliv, men dengang var ambitionen, at det nye medie skulle styrke fællesskabet og sammenhængskraften i samfundet,” siger Palle Schantz Lauridsen.

En medie- og boligrevolution

 Men fjernsynets historie handler ikke kun om mediepolitik og teknologi. I Kampen om fjernsynet fortæller Palle Schantz Lauridsen også historien om begejstringen for det nye medie, som man i de første år samledes på restauranter, caféer og konditorier for at se, fordi apparaterne var så dyre, at de færreste havde råd til deres eget. Og de, der havde, inviterede ofte gæster til at se med.

”I takt med velfærdsstatens udbygning blev fjernsynet allemandseje, og det flyttede bogstavelig talt ind i danskernes hjem. Her blev det et nyt samlingspunkt i stuen og blev et synligt symbol på efterkrigstidens stigende velstand,” fortæller han og slutter:

”I aviser og blade blev der ligefrem givet gode råd til de nye ejere af fjernsyn, for det var vigtigt, at man sad lige for apparatet for at få den bedste oplevelse, og møblerne skulle centreres om apparatet. Ligesom mobiltelefonerne har haft betydning for, hvordan familierne er sammen i hjemmene i dag, fik fjernsynet altså stor indflydelse på, hvordan de danske hjem blev indrettet og fungerede.”

Kampen om fjernsynet udgives på forlaget Samtidslitteratur.