Kulturværftet & Toldkammeret

Fantasi, funk og fællesskab fylder efterårsferien på Kulturværftet

29.9.2026 12:56:16 CEST | Kulturværftet & Toldkammeret | Pressemeddelelse

Del

Når efterårsferien rammer Helsingør i uge 42, inviterer Kulturværftet til en uge fyldt med oplevelser for både børn, unge og voksne. Programmet spænder fra brocante-loppemarked og familieyoga til comedy, brætspil, eventyrlige væsenvandringer, danseworkshop og koncerter med både internationale stjerner og nye danske musiknavne.

Æbleårsferien – et absolut ’most’

Traditionen tro inviterer vi børn og voksne til ægte efterårshygge i Toldkammergården, hvor hele familien kan prøve kræfter med æblemosteri. Man kan både moste egne og nyindkøbte æbler og forvandle dem til friskpresset most, der kan tages med hjem. En sanselig aktivitet med fokus på fællesskab, håndværk og smagen af efterår.

Æbleårsferie mandag 12. oktober til fredag 16. oktober.

Fra brocante til brætspil

Efterårsferien byder også på et stemningsfuldt brocante-loppemarked, hvor besøgende kan gå på jagt efter vintagefund, franske fristelser og unikke skatte. Senere samler SPIL3000 og BibBib 3000 børn, unge og voksne til sociale, analoge og retro spiloplevelser.

Fransk Brocante-loppemarked lørdag 10. oktober

SPIL3000 søndag 11. oktober

BibBib retrospil søndag 18. oktober

Mød væsnerne mellem fantasi og virkelighed

Et af feriens særlige indslag er væsenvandringerne med inspiration fra Tove Janssons fantastiske fortælleunivers. Her inviteres publikum med på sanselige vandringer, hvor natur, fortælling og fantasi smelter sammen, og hvor både børn og voksne kan opleve verden gennem nye øjne.

Væsenvandring – søndag 11. oktober

Ro og nærvær midt i ferien

For dem, der ønsker at sætte tempoet ned, byder programmet på både familieyoga og en meditativ koncertoplevelse, hvor musik og fordybelse skaber et pusterum i efterårsferien.

Familieyoga onsdag 14. oktober

Meditationskoncert m. Heith & Tarawangsawelas, Agnes & Francesca Buratelli lørdag 17. oktober

Internationale toner og nye musikalske stemmer

Musikprogrammet spænder bredt. Fra korværker med Ars Nova i Sct. Olai Kirke til et funky møde med polske bassist Kinga Glyk på Kulturværftet, der med sit internationale gennembrud har begejstret publikum langt uden for Europas grænser. Endelig gæster Vilma Crow Toldkammeret med sine nærværende sange og sit personlige musikalske udtryk, der har gjort hende til et navn, stadig flere holder øje med på den danske musikscene.

Ars Nova – lørdag 10. oktober

Kinga Glyk – mandag 12. oktober

Vilma Crow – torsdag 15. oktober

Fra stand-up til shake-up

Er man til et godt grin byder efterårsferien på comedy, når Hadi Ka-koush indtager scenen med aktuelle observationer og humoristiske fortællinger. Og trænger man til at ryste efterårets kølige vinde af sig, er der rig lejlighed til det i danseworkshoppen DANS er for ALLE. 

Hadi Ka-koush – lørdag 10. oktober

Dans er for ALLE – lørdag 10. oktober

Se præcise tidspunkter samt hele efterårets kulturprogram på kuto.dk

Kontakter

Billeder

Retrospil til BibBib 3000
Retrospil til BibBib 3000
Download
Retrospil til BibBib 3000
Retrospil til BibBib 3000
Download
Æbleårsferie i Toldkammeret
Æbleårsferie i Toldkammeret
Download
Æbleårsferie i Toldkammeret
Æbleårsferie i Toldkammeret
Download
Brætspil i Efterårsferien
Brætspil i Efterårsferien
Thinkalike.dk
Download
Brætspil i Efterårsferien
Brætspil i Efterårsferien
Thinkalike.dk
Download
Brætspil i Efterårsferien
Brætspil i Efterårsferien
Thinkalike.dk
Download
Brætspil i Efterårsferien
Brætspil i Efterårsferien
Thinkalike.dk
Download
Brætspil i Efterårsferien
Brætspil i Efterårsferien
Thinkalike.dk
Download
Ars Nova
Ars Nova
Download
Vilma Crow
Vilma Crow
Download
Kinga Glyk
Kinga Glyk
Photo credit_Róża Kadi
Download
Væsenvandring
Væsenvandring
Download
Hadi Ka-koush
Hadi Ka-koush
Download
Heith & Tarawangsawelas, Agnes & Francesca Buratelli
Heith & Tarawangsawelas, Agnes & Francesca Buratelli
Download

Links

Kulturværftet

Kulturværftet er et moderne kulturcenter og et regionalt spillested centralt placeret i Kulturhavn Kronborg i Helsingør Kommune. Året rundt præsenterer Kulturværftet et bredt og mangfoldigt kulturelt program fra koncerter, foredrag, debatter, film, teater, familiearrangementer, værksteder, udstillinger samt møder og konferencer for erhvervslivet over til tv- og filmproduktioner, profilskabende begivenheder som internationalt orienterede festivaler og events.

Ud over at præsentere et kommercielt program danner Kulturværftet sammen med Toldkammeret ramme om fællesskaber og kunstneriske læringsmiljøer og talentudvikling inden for samtidskunst og musikscenen.

På europæisk plan har Kulturværftet endvidere gennem de seneste 15 år samarbejdet og produceret kulturproduktioner inden for samtidskunst og teknologi. Årligt gæster 570.000 besøgende Kulturværftet, 160.000 besøger Toldkammeret, 103.000 deltager i Kulturværftets program, heraf ca. 40.000 til de årlige 245 koncerter.

I 2024 blev Kulturværftet genudpeget af Statens Kunstfond som regionalt spillested. En status, der betyder, at kulturhuset hele tiden kigger efter nye måder at formidle og skabe gode rammer for den rytmiske musik lokalt, regionalt og nationalt. 

Se mere på www.kuto.dk

Kulturværftet profilfoto - foto Thomas Gundel

Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret

Stor interesse fra unge kunsttalenter i Nordsjælland til Kulturværftets kunstuddannelse25.8.2026 13:12:55 CEST | Pressemeddelelse

I alt 12 nye elever er optaget på BGK Artlab, der netop har afsluttet årets optag på den treårige billedkunstneriske talentuddannelse på Kulturværftet. Interessen er dermed fortsat stor: Over 20 unge søgte optagelse i år, og 16 blev udvalgt til optagelsesprøven – et niveau, der afspejler en stigende interesse blandt unge for målrettede, kreative talentmiljøer.

Nyt samarbejde skal skabe mere lige adgang til kulturlivet i Helsingør19.8.2026 11:00:08 CEST | Pressemeddelelse

Boliggården, Helsingørs Boligsociale Helhedsplan, Kulturværftet, Helsingør Teater og M/S Museet for Søfart går sammen om et treårigt projekt med titlen ”Kunsten at trives”. Med en bevilling på 2.786.000 kroner fra Augustinus Fonden skal partnerskabet udvikle nye metoder, der gør kunst, kultur og frivillige fællesskaber mere tilgængelige for voksne i socialt udsatte positioner.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye