Østjyllands Politi

Politiindsats i Grenaa - flere anholdte

Del

29.9.2026 14:42:22 CEST | Østjyllands Politi 

Vi har i løbet af dagen foretaget en række undersøgelser, ransagninger og afhøringer, men vi er nu færdige med arbejdet i Grenaa. 

De afhørte har ikke været så meddelsomme, så vi har endnu ikke et helt klart billede af, hvad der er sket. 

Sagen efterforskes nu videre.

29.9.2026 14:40:16 CEST | Østjyllands Politi 

Vi er nu færdige med afhøringerne af alle anholdte. 4 er blevet sigtet for vold. Vurderingen er, at der ikke er juridisk grundlag for at fremstille dem i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling. Alle er derfor blevet løsladt. 

Den forurettede var bl.a. blevet bundet med strips, og der var malet rød maling på ham, der skulle ligne blod. Han blev fundet af en forbipasserende på Skolestræde. 

Han havde ingen større skader. 

29.9.2026 11:05:14 CEST | Østjyllands Politi 

Vi er p.t. i gang med ransagninger og sporsikring i Grenaa, og de anholdte er ved at blive afhørt. Det tager lidt tid, inden vi har et overblik og har fundet ud af, hvad der skal ske med de anholdte. 

Den forurettede er en 35-årig mand fra Aarhus. De anholdte er i alderen 28-46 år. På nuværende tidspunkt har vi ikke yderligere oplysninger. 

29.9.2026 08:58:31 CEST | Østjyllands Politi 

Vi har anholdt 8 personer og er nu ved at finde ud af, hvad der videre skal ske med dem. Vi kommer til at være synligt til stede i Grenaa lidt endnu, men der er ingen fare, og man kan trygt færdes i byen. 

Der kommer til at gå lidt tid med at afklare, hvad der er sket, og hvad der skal ske med de anholdte. Den forurettede, der har været udsat for vold, er ikke umiddelbart kommet alvorligt til skade, men bliver tilset på skadestuen. 

Ikke yderligere oplysninger p.t. 

29.9.2026 08:42:56 CEST | Østjyllands Politi 

Vi er i øjeblikket til stede med en del patruljer Grenaa, hvor vi har foretaget anholdelser af flere personer. Kl. 06.49 fik vi en anmeldelse om, at en mand var fundet på Skolestræde i Grenaa, og at han var blevet udsat for vold. Han var ikke umiddelbart kommet alvorligt til skade. 

Vi har netop anholdt flere personer til sagen og er fortsat i gang med indsatsen. Vi opdaterer her, så snart vi kan oplyse yderligere. Lige nu har vi ikke flere detaljer, da det er en igangværende indsats. 

Abonner på myndighedsmeddelelser fra Østjyllands Politi

Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Østjyllands Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.

Flere meddelelser fra Østjyllands Politi

Stor hjemmeværnsøvelse i flere østjyske byer30.9.2026 14:39:41 CEST | Myndighedsmeddelelse

Der er tale om en planlagt øvelse, og der er derfor ingen grund til bekymring, hvis du ser soldater eller militære køretøjer i dit lokalområde. Tusindvis af frivillige soldater vil deltage i øvelsen. Du kan læse meget mere om 'Blåtand' på din kommunes hjemmeside eller på siden her: https://www.hjemmevaernet.dk/da/Arrangementer/ Lørdag d. 3 oktober fra kl. 10–17 kan du komme forbi og lære mere om Hjemmeværnet i Ridehuset, Vester Allé 1, 8000 Aarhus C. Arrangementet er gratis, og åbent for alle.

Efterforsker knivstik-episode i Hasle28.9.2026 08:37:13 CEST | Myndighedsmeddelelse

Vi vurderer, at der er tale om et internt opgør i det kriminelle miljø. Formentligt har der kun været én gerningsmand, og ham er vi ved at prøve at identificere. Det har ikke været muligt at afhøre den forurettede, som fortsat er indlagt med alvorlige skader. Vi hører gerne fra vidner i sagen, så hvis du har set noget eller har oplysninger til os, så ring på tlf. 114. Vi kan ikke oplyse mere om sagen på nuværende tidspunkt.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye