59 klimapartnere har sat rødder i Esbjerg
29.9.2026 09:15:18 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
Langs Estrupvej står 59 nye træer som et synligt symbol på Esbjergs grønne erhvervsliv. Ét træ repræsenterer hver af kommunens klimapartnere, som sammen med Esbjerg Kommune arbejder for at gøre den grønne omstilling til konkret handling.

Man kan nu se resultatet af Esbjerg Kommunes klimapartnerskab langs Estrupvej. Her står 59 nyplantede træer. Ét træ for hver af de virksomheder, der i dag er en del af kommunens klimapartnerskab.
Træerne er blevet plantet for at hylde de virksomheder, der har valgt at engagere sig i den grønne omstilling sammen med Esbjerg Kommune. Samtidig skal de være et synligt symbol på det fællesskab, der vokser mellem kommunen og det lokale erhvervsliv.
59 virksomheder og 59 forskellige bidrag
Klimapartnerskabet samler virksomheder på tværs af brancher og størrelser om arbejdet med klima. For virksomhederne kan klimaindsatsen se meget forskellig ud. Nogle arbejder med at reducere energiforbruget eller skifte til vedvarende energi. Andre har fokus på transport, materialer, affald, indkøb eller på at udvikle nye produkter og løsninger med et mindre klimaaftryk. Det fælles er ønsket om at gøre en forskel og samtidig lære af hinanden.
"Den grønne omstilling kan ikke løses af kommunen alene. Vi har brug for virksomhederne og deres viden, deres idéer og deres vilje til at handle. Derfor er klimapartnerskaberne så vigtige. De skaber et stærkt fællesskab, hvor vi sammen kan omsætte ambitioner til konkrete handlinger og gøre en reel forskel for klimaet i Esbjerg Kommune. Når vi planter et træ for hver ny klimapartner, er det et symbol på, at når vi står sammen, kan vi få noget til at vokse," siger Allan Dahl Leiberg, miljø- og sekretariatschef i Esbjerg Kommune.
Klimapartnerskabet giver virksomhederne mulighed for at få inspiration, sparring og ny viden om klimaindsatser. De bliver samtidig en del af et netværk med andre lokale virksomheder, som står med mange af de samme muligheder og udfordringer i den grønne omstilling. Virksomhederne får blandt andet adgang til konsulenthjælp til at komme i gang med klimaregnskab og klimamålsætninger samt mulighed for at deltage i netværk og aktiviteter for kommunens klimapartnere. På den måde handler partnerskabet både om at få hjælp til virksomhedens egen klimaindsats og om at være en del af et større fællesskab.
Et løfte om at omsætte ambitioner til handling
En af virksomhederne i partnerskabet er WebLager A/S, der arbejder med digital arkivering og scanning. Den grønne omstilling er allerede en integreret del af virksomhedens drift. WebLager arbejder blandt andet med vedvarende energi fra egne vindmøller, solcelleanlæg, jordvarme og genanvendelse af overskudsvarme. Virksomheden ser klimapartnerskabet som en mulighed for at være en del af en større fælles indsats.
“For os giver det rigtig god mening at være en del af Klimapartnerskabet. Selvom vi allerede har gennemført en række grønne initiativer, kan vi stadig blive bedre. Partnerskabet giver os mulighed for at møde andre virksomheder, dele erfaringer og hente inspiration til, hvordan vi sammen kan udvikle vores klimaindsats yderligere,” siger Thomas A. Nikolau, Sales Manager Denmark hos WebLager A/S.
For WebLager handler det blandt andet om at tage ansvar, dele erfaringer og være med til at skabe en grønnere fremtid sammen med andre lokale virksomheder. Og netop videndelingen er en central del af klimapartnerskabet.
Skal vokse sammen
De 59 træer fortæller en historie om, hvad der kan ske, når mange vælger at tage del. Mens træerne på Estrupvej nu får lov til at slå rødder og vokse sig større, fortsætter arbejdet i klimapartnerskabet. For Esbjerg Kommune er ambitionen klar: Fællesskabet skal vokse, og endnu flere virksomheder skal være med.
"Hvis vi skal nå Esbjerg Kommunes klimamål, er samarbejdet med virksomhederne afgørende. Derfor er det en klar politisk prioritet at udvikle og synliggøre klimapartnerskabet. Træerne på Estrupvej er en fin måde at hylde de virksomheder, der går foran og tager ansvar for den grønne omstilling," udtaler Mikkel Ammitzbøll, formand for Klima & Erhvervsudvalget i Esbjerg Kommune.
Klimapartnerskabet er gratis at blive en del af og er for virksomheder, der gerne vil have en hjælpende hånd til den grønne omstilling. De 59 træer på Estrupvej er derfor ikke tænkt som slutpunktet, men som begyndelsen på en skov, der gerne må vokse sig større. Læs mere om Klimapartnerskabet på esbjerg.dk eller kontakt Esbjerg Kommune på klima@esbjerg.dk
Kontakter
Miljø- og sekretariatschef Allan Dahl Leiberg, tlf. 23 74 15 38
Mikkel AmmitzbøllFormand for Klima & Erhvervsudvalget
Tlf:20 41 93 81mikaj@esbjerg.dkBilleder
Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Fire stærke frivillige indsatser hædret med priser28.9.2026 08:57:13 CEST | Pressemeddelelse
Social Sundhed Sydvest, De Hjemløses Venner og Bindeleddet i Esbjerg modtog årets Frivillighedspriser, mens Johan Hoffmann Fondens Pris gik til Unge for Ligeværd, UFL Sydvest. Priserne blev overrakt ved fejringen af Frivillig Fredag på Esbjerg Rådhus.
Den Grønne Trepart kan forandre landskabet omkring Ribe25.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen og Esbjerg Kommune inviterer til informationsmøde 8. oktober om de kommende natur- og klimaprojekter omkring Ribe. Deltagerne kan få mere at vide om projekternes indflydelse på klima, vandmiljø og naturen i området.
Fem gratis arrangementer inviterer indenfor til Arkitekturens Dage i Esbjerg Kommune25.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad skal der ske med en skole, når den lukker? Hvordan bevarer man en historisk bygning? Og hvordan får byens rum nyt liv? Fra 5. til 8. oktober kan alle gå på opdagelse i arkitekturen ved fem gratis arrangementer i Esbjerg og Ribe.
seminarieHuset åbner dørene: Kom indenfor og oplev det nye hus23.9.2026 13:38:32 CEST | Pressemeddelelse
Efter en omfattende ombygning står seminarieHuset i Ribe klar som et fælles hus for skole, kultur og fritid. Det markeres tirsdag den 29. september med åbent hus for alle.
ESE Festival vender tilbage – nu kan du være med21.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 22. til 31. januar 2027 vender ESE Festival tilbage med kultur, fællesskab og nye oplevelser midt i den mørke vintertid. Festivalen bliver skabt af mennesker i hele Esbjerg, og nu åbner tilmeldingen for alle, der har en idé til programmet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

