Dyrenes Beskyttelse roser akutplan: Slut med at kontrollen underminerer loven

Dyrenes Beskyttelse roser regeringens akutplan, der vil oprette en helt ny styrelse for den nationale dyrevelfærdskontrol med en hel række tiltag, der vil løfte indsatsen markant.

”Det er en stor sejr for dyrene. Kontrollen har i årevis skreget på flere ressourcer og tiltag, der sikrer en langt stærkere beskyttelse af dyrene. Det får vi med akutplanen, der virkelig kan tage fat ved roden af et af de helt store svigt af dyrene”, siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.

I foråret udtalte Rigsrevisionen skarp kritik af kontrollen, hvor det blev påpeget, at den reelt set var med til at gøre det nemt at omgå ulovlige forhold som for eksempel rutinemæssig halekupering af grise. Senest kom det frem, at 1500 opfølgende kontroller ikke var gennemført over en periode fra 2025 og frem til midten af 2026.

”Hidtil har dyrevelfærdskontrollen været filtret ind i interesser, der også skulle fremme erhvervet. Det har på en lang række områder betydet, at kontrollen har undermineret lovgivningen ved at være i uoverensstemmelse eller sågar i modstrid med denne. Den interessekonflikt forsvinder nu, og det baner vej for en kulturændring, hvor kontrolmyndighederne først og fremmest passer på dyrene”, siger Britta Riis.

Mindst 10 steder følger kontrollen ikke loven

Med akutplanen kommer der to kontrollører ud på kontrolbesøgene, der indføres administrativt bødeforlæg, og så skal det være slut med varslede kontrolbesøg.

”Det er alt sammen med til at give kontrollørerne et langt stærkere fundament for at gennemføre en ordentlig kontrol. Kontrollen har været nedprioriteret og udsat for besparelser i alt for mange år, og derfor er det et vigtigt løft af dyrevelfærden, regeringen foretager her”, siger Britta Riis.

Et af punkterne i akutplanen er desuden, at der skal foretages en gennemgang af kontrolvejledningerne, og her ser Dyrenes Beskyttelse et stort potentiale for at bringe kontrollen i overensstemmelse med loven og dermed højne dyrevelfærden.

”Det er åbenlyst modstridende, at man har en lov, der siger, at dyr skal beskyttes mod smerte, lidelse samt tage hensyn til dyrenes behov, når man samtidig har en kontrol, der accepterer, at man klipper halen af grisene og lader en so ligge fastspændt i ugevis, hvor hun ellers har et meget stærkt instinkt for at bygge rede og passe sine unger”, siger Britta Riis.

I loven lyder det også, at grise har krav på beskæftigelses- og rodemateriale, der tilfredsstiller deres adfærdsmæssige behov, men det har kontrolmyndigheden hidtil tolket således, at 18 grise kan deles om to trælægter.

”Der er intet videnskabeligt belæg for, at to træpinde kan tilgodese grisenes behov for at have noget at rode i. Til gengæld er det langt nemmere for en svineproducent at hænge to træpinde op i stalden fremfor at skulle lægge halm og strøelse ud med jævne mellemrum. Det er tydeligvis en tolkning fra myndighedernes side, der kun har til hensigt at komme erhvervet til gode fremfor at passe på grisene, som ellers er kontrolmyndighedernes primære opgave”, siger Britta Riis.

Dyrenes Beskyttelse: Her er kontrolvejledningen ikke i overensstemmelse med lovgivningen

1. Tilstrækkeligt og kvalificeret personale
2. Svins mulighed for at vende sig
3. Svins mulighed for ubesværet at rejse/lægge sig
4. Permanent adgang til rode og beskæftigelsesmateriale
5. Foder der kan give mæthedsfølelse hos søer
6. Forbud mod kupering af mere end halvdelen af halen
7. Forbud mod rutinemæssig halekupering
8. Krav om redebygningsmateriale
9. Forbud mod skadelige avlsmetoder
10. Forbud mod at holde grise, hvis genotype/fænotype kan skade grisens sundhed eller velfærd 

Fakta: Det siger Dyrevelfærdslovens formålsparagraffer

§ 1. Loven har til formål at fremme god dyrevelfærd, herunder beskytte dyr, og fremme respekt for dyr som levende og sansende væsener. Loven har endvidere til formål at varetage dyreetiske hensyn.

§ 2. Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.

§ 3. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

§ 4. Det er forbudt at have seksuel omgang med eller foretage seksuelle handlinger med dyr.
Stk. 2. Forbuddet omfatter ikke handlinger, som udføres af veterinærmedicinske eller zootekniske årsager, herunder i forbindelse med avl og reproduktion eller dyreforsøg, eller af andre lignende berettigede grunde.

Kilde: Dyrevelfærdsloven