Systematic skal levere software til Danmarks droneforsvar
8.10.2026 11:38:10 CEST | Systematic A/S | Pressemeddelelse
Med ny aftale, skriver Danmark sig ind blandt de første NATO-allierede, der kan anvende AI i sit forsvar mod droneangreb.

Systematic har fået tildelt en kontrakt af Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse (FMI) om at levere et kommando og kontrolsystem (C2) til Forsvarets operative føring af Danmarks droneforsvar. Med kontrakten skriver Danmark sig ind som et af de første NATO-lande, som kan integrere analyse understøttet af kunstig intelligens i sit forsvar mod droneangreb.
Løsningen giver et fælles situationsbillede for droneforsvaret, så både militære og civile myndigheder kan handle ud fra de samme data – lige fra droner observeres til en indsats er besluttet og gennemført.
”Aftalen med Systematic er endnu et skridt i opbygningen af en stærk og sammenhængende kapacitet til at håndtere dronetrusler. Det er afgørende, at Forsvaret kan arbejde ud fra et fælles situationsbillede, så Forsvaret får de bedste forudsætninger for at opdage og reagere på potentielle trusler,” siger chefen for FMI, generalløjtnant Per Pugholm Olsen.
Kontrakten betyder, at systemet udrulles på en række danske, militære lokaliteter, hvor Systematics suite af forsvarssoftware, SitaWare integreres med eksisterende systemer til droneforsvar og giver chefer og personel et fælles operationelt overblik over situationen.
Voksende trussel mødes med AI-analyse
Forsvarets Efterretningstjeneste advarer i en nylig vurdering om, at Rusland optrapper sin hybride krigsførelse mod Vesten bl.a. med droneangreb, der bliver både hyppigere og mere dristige. Seneste eksempler på dette er et forsøgt angreb på Leipzig/Halle Lufthavn i august og gentagne droneindtrængninger i NATOs luftrum, blandt andet over Letland.
Forsvarets nye løsning samler input fra fusioneret sensordata, kommando- og kontrolsystemer, operative situationsbilleder og personel. SitaWare Headquarters danner det fælles situationsbillede på operativt niveau, og med SitaWare Insight kan forsvaret bruge kunstig intelligens til at analysere både historiske data og aktuelle data i ”nær-realtid”. Det vil gøre det muligt at identificere mønstre, afvigelser og mulige trusler.
”Hybridkrigen og det ændrede trusselsbillede betyder, at sensorer og enkeltstående systemer ikke er nok i sig selv. Det afgørende er at kombinere data og dele dem i ét fælles billede, så man kan handle, før truslen når at udvikle sig," siger Nikolaj Bramsen, CEO i Systematic.
Han forventer, at aftalen vil få betydning - også uden for Danmarks grænser.
"Det her er vigtigt for Danmark, og det viser, hvordan europæisk forsvar kan omsætte teknologi til reel kapacitet. Forhåbentlig kan det også være til inspiration for andre lande," siger han.
Styrker det multinationale samarbejde
Den nye kapacitet med Systematics SitaWare software og Termas OSL-system er en yderligere styrkelse af det droneforsvar, som Forsvaret købte i august.
Indkøbet sker, mens NATO for alvor accelererer sit arbejde med at styrke droneforsvar og udbrede kunstig intelligens. Det styrker ligeledes multinationale samarbejder som Joint Expeditionary Force (JEF), hvor styrker fra forskellige lande skal kunne operere sammen og dele information på tværs af militære domæner.
Kontrakten bygger videre på Forsvarets eksisterende brug af Systematics SitaWare software og omfatter integration, test, udrulning, uddannelse og support.
Nøgleord
Kontakter
Maia Lindstrøm SejersenPR & Communications Manager
Tlf:+45 41 96 50 13mls@systematic.comIda Juul SchiøtzPR and Communications Consultant
Tlf:+45 4196 5106ijsch@systematic.comBilleder




Om Systematic A/S
Systematic er en dansk, privatejet softwarevirksomhed, der udvikler it-løsninger til samfundets mest kritiske funktioner. Virksomhedens løsninger bruges hver dag over hele verden til at håndtere komplekse opgaver – fra militære operationer og politiopgaver til patientbehandling, ældrepleje og forsyningssikkerhed.
Systematic blev grundlagt i 1985 og har kunder i mere end 50 lande. Virksomheden har over 1.200 medarbejdere på tværs af 18 globale kontorer.

Følg pressemeddelelser fra Systematic A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Systematic A/S
Stockholm vælger dansk software til byens skolebiblioteker26.8.2026 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Kontrakten er Systematics hidtil største skolebibliotekskontrakt internationalt. Samme bibliotekssystem bruges allerede af alle danske folke- og skolebiblioteker.
Thales og Systematic går sammen om at styrke Danmarks luftforsvar19.8.2026 15:41:32 CEST | Pressemeddelelse
Thales og Systematic har i dag annonceret et strategisk partnerskab om at udvikle avancerede, interoperable løsninger til det danske luftforsvar.
Australien vælger dansk forsvarssoftware21.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Systematics SitaWare Headquarters er blevet valgt til første del af den australske hærs nye battle management system.
Dansk software skal binde 12 NATO-nationers styrker sammen29.6.2026 10:05:47 CEST | Pressemeddelelse
1 German-Netherlands Corps - en af NATOs højtberedskabsstyrker under tysk-hollandsk ledelse - har valgt Systematics SitaWare Headquarters som det fælles digitale fundament for sine operationer.
Otte københavnske kommuner indgår fælles aftale om digitalt omsorgssystem24.6.2026 05:49:00 CEST | Pressemeddelelse
EU-udbud til en værdi af 100 mio. kr. sikrer digital journalføring for 300.000 borgere i hovedstadsområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum