Ny rapport: Alt for mange børn og unge i Danmark udsættes fortsat for alvorlige svigt

I Danmark vokser langt de fleste børn op i tryghed og trivsel med omsorgsfulde voksne omkring sig, mens en stor gruppe af børn fortsat udsættes for alvorlige svigt. For dem er vold, trusler, misbrug og overgreb en del af hverdagen. Det har Børns Vilkår dokumenteret i rapporten ’Svigt af børn i Danmark’ gennem de seneste ti år. I år er ingen undtagelse.

Nyeste tal i årets rapport viser, at flere end 12.500 børn i 2024 er registreret i sager, hvor der er mistanke om alvorlige svigt som vold, overgreb eller forældres misbrug af fx alkohol og stoffer, der har ført til enten en underretning eller politianmeldelse. Hertil findes et stort mørketal i form af alle de børn, som går under radaren, blandt andet fordi ingen kontakter myndighederne.

”Det er alarmerende og trist at konstatere, at der her ti år efter vores første rapport udkom, fortsat er så mange børn i Danmark – endda et stigende antal – der bliver svigtet af de voksne, som burde beskytte dem. Med al den viden og forståelse af svigt, vi har fået siden da, er det frustrerende, at vi som samfund ikke er lykkedes bedre med at få flere børn ud af udsathed og svigt,” siger Rasmus Kjeldahl, direktør for Børns Vilkår.

En barndom med alvorlige svigt har ikke kun konsekvenser for barnet her og nu, men trækker lange spor ind i ungdoms- og voksenlivet. Rapporten viser, at det blandt andet kommer til udtryk i øget mistrivsel og højt skolefravær, og mange klarer sig markant dårligere i uddannelsessystemet end deres jævnaldrende.

Mange tøver med at underrette kommunen

Mange af de børn og unge, der svigtes, får ikke den hjælp, de har behov for. Det understreger rapportens resultater. Vejen til hjælp går især gennem underretninger, men i en ny Epinion-undersøgelse, der er udarbejdet i forbindelse med rapporten, svarer kun 6 ud af 10 danskere, at de vil underrette kommunen, hvis de har kendskab til fysisk vold mod et barn.

”Vi har fortsat et stort arbejde foran os med at få nedbrudt de barrierer, der står i vejen for at underrette. Om det drejer sig om uvidenhed, usikkerhed, berøringsangst, frygt for konflikter eller tvivl om, hvorvidt hjælpen nu også bliver den rigtige. Det er et fælles ansvar at handle, når vi bliver bekymrede for et barn. En underretning kan være en altafgørende livline,” siger Rasmus Kjeldahl.

Tal fra samme undersøgelse viser, at kun knap halvdelen af danskerne vil underrette kommunen ved kendskab til psykisk vold. Herudover viser rapporten, at mange børn og unge stadig ikke modtager den nødvendige hjælp fra kommunen efter en underretning. 65 pct. af de børn, hvis forældre senere sigtes for vold mod dem, har været omtalt i mindst én underretning i året forud for sigtelsen.

”Hvis vores sikkerhedsnet under de mest sårbare børn i Danmark skal fungere, så kræver det, at vi kan have tillid til, at de rette myndigheder tager bekymringen alvorligt og hurtigst muligt sætter gang i en grundig undersøgelse, når vi underretter. Alt andet er et uacceptabelt samfundssvigt af børn, som allerede har oplevet alt for mange svigt,” siger Rasmus Kjeldahl.

Nøgleresultater fra rapporten:

• En ny Epinions-undersøgelse viser, at 78 pct. af danskerne i 2026 kender til underretningspligten. 61 pct. svarer, at de ville underrette kommunen ved kendskab til fysisk vold mod et barn, mens 46 pct. ville underrette ved psykisk vold. I spørgsmålet kunne man ud over at underrette kommunen bl.a. vælge at kontakte politiet, barnets forældre eller andre voksne omkring barnet.
• 12.830 børn er i 2024 registreret i Danmarks Statistiks registre i forbindelse med sager om alvorlige svigt som vold, misbrug eller overgreb.
• I 2025 var der 4.194 anmeldelser om fysisk vold mod børn under 18 år. Antallet er steget lidt fra 2024 til 2025.
• I 2025 var 178 børn under 18 år ofre i en eller flere anmeldelser om psykisk vold. Det er det højeste antal anmeldelser om psykisk vold mod børn siden 2019, hvor psykisk vold blev kriminaliseret som en selvstændig lovovertrædelse.
• 1.841 børn blev registreret som ofre for anmeldte seksualforbrydelser i 2025, hvilket er en lille stigning fra året før.
• Ventetiden på første samtale i Familieretshuset er steget markant. Forældre i komplekse skilsmissesager ventede i gennemsnit 84 dage i 2025. Det er en stigning på 92 % siden 2024.
• Nye tal understreger den tætte sammenhæng mellem mobning og ensomhed. Blandt elever, der meget tit føler sig ensomme, har 70 pct. angivet, at de har oplevet mobning.
• Stor stigning i antallet af anmeldelser om sextortion i 2024 til 2025, hvor offeret var under 18 år:​ I 2024 var der 443 anmeldelser om sextortion. I 2025 var det 717. Det svarer til en stigning på cirka 62 pct.
• Flere børn lever med misbrug i hjemmet og gentagne underretninger. Der ses samtidig en mindre stigning i antallet af børn, der lever med misbrug i hjemmet, med fem eller flere underretninger siden 2017. Fra 118 børn i 2017 til 224 i 2024.

 

Læs mere her: https://bornsvilkar.dk/svigt-af-boern-2026/