Fra lovkrav til AI-superkræfter i regnskabsafdelingen
28.9.2026 12:54:42 CEST | Digisense A/S | Pressemeddelelse
En udsolgt Digitaliseringsdag understreger revisionsbranchens appetit på AI. Den appetit mærker Digisense også i samarbejdet med revisionshusene: De strukturerede regnskabsdata, som hidtil især skulle hjælpe virksomhederne med at opfylde bogføringslovens krav, efterspørges nu i stigende grad til analyser og rådgivning med AI.

Hvordan får man AI til at skabe værdi i hverdagen?
Det spørgsmål fyldte meget, da 865 deltagere var samlet til Digitaliseringsdagen for godt en uge siden, og ifølge Kristian Konradsen, programansvarlig og en af kræfterne bag Digitaliseringsdagen, var det efterspørgslen på mere viden om praktisk anvendelse af AI, der gjorde emnet så centralt på dagen, at 11 af dagens 17 oplæg handlede om AI.
»Spørgsmålene handler i stigende grad om, hvordan man får AI til at fungere i hverdagen. Derfor ville vi give plads til dem, der allerede har konkrete erfaringer, som andre kan lære af,« siger han.
Hos softwarevirksomheden Digisense genkender direktør Henrik Kruse interessen. Han oplever, at virksomhedernes motivation for at arbejde med e-fakturaer og strukturerede regnskabsdata har forandret sig.
»Tidligere begyndte samtalen typisk med, hvad virksomheden skulle gøre for at leve op til bogføringsloven. Nu bliver vi i stigende grad spurgt, hvordan vi kan gøre dens regnskabsdata tilgængelige, så man kan bruge dem sammen med AI. Virksomhederne begynder selv at efterspørge den værdi, som dataene kan skabe,« siger han.
Fra compliance til bedre indsigt
Med Complianceportalen hjælper Digisense virksomheder med at gennemgå og opfylde bogføringslovens krav. Virksomheden har blandt andet specialiseret sig i at gøre faktura- og regnskabsdata tilgængelige fra ikke-registrerede bogføringssystemer.
Det arbejde får nu en bredere betydning.
»Bogføringssystemet behøver ikke være født med AI, for at virksomheden kan få glæde af det. Når vi gør data fra eksisterende systemer tilgængelige, åbner det også muligheder for nye analyser og rådgivning. Vi er en slags rørlæggere. Vi hjælper med at få strukturerede faktura- og regnskabsdata frem, så revisionshusene kan bygge gode værktøjer og rådgivning ovenpå. Det er en efterspørgsel, vi mærker tydeligt hos vores revisionspartnere.«
En af dem er rådgivnings- og revisionsvirksomheden Redmark.
Her ser man også strukturerede data som en rigtig god mulighed for at gøre hverdagen lettere for kunderne.
»Vi skal hjælpe kunderne med kravene til deres bogføring og samtidig skabe et bedre grundlag for at bruge deres data i rådgivningen. Her er e-fakturaer og standardiserede regnskabsdata interessante, fordi de kan gøre data lettere at arbejde videre med,« siger Jesper Holm-Pedersen, der er partner i Redmark.

Regnskabsfilen får nye anvendelser
Et konkret eksempel er ifølge Henrik Kruse SAF-T, et standardiseret format til udveksling af regnskabsdata.
Han oplever, at samtalen om sådanne filer flytter sig. Hvor fokus tidligere især var på lovkrav og muligheden for at stille data til rådighed for myndighederne, handler den nu også om, hvordan virksomheder og rådgivere selv kan bruge indholdet.
Afhængigt af filens indhold og datakvalitet kan oplysningerne danne grundlag for analyser, hvor AI hjælper med at finde mønstre og afvigelser, som revisoren eller økonomiafdelingen kan undersøge nærmere.
»En SAF-T-fil kan være meget mere end noget, man skal kunne levere for at opfylde et krav. Når regnskabsdata bliver tilgængelige i en standardiseret struktur, kan de også bruges til at stille bedre spørgsmål til virksomhedens økonomi. Med AI får rådgiveren nye muligheder for at arbejde med dataene og omsætte dem til indsigt,« siger Henrik Kruse.
For ham ligger de potentielle superkræfter i kombinationen af tilgængelige data, AI og den faglige viden hos dem, der skal bruge resultaterne.

Efterspørgslen kan overhale kravene
Udviklingen giver ifølge Henrik Kruse også anledning til at se på, om kravene til bogføringssystemernes levering af strukturerede data følger med virksomhedernes behov.
Han peger særligt på de ikke-registrerede bogføringssystemer. Her oplever Digisense efterspørgsel på hjælp til at gøre data tilgængelige, også når virksomhedernes ønsker rækker ud over det, de skal kunne levere for at opfylde lovkravene.
»Virksomhedernes behov for at forstå deres økonomi afhænger jo ikke af, hvilket bogføringssystem de bruger. Når de efterspørger strukturerede data, handler det om at kunne bruge dem til noget konkret: bedre rådgivning, mere overblik og et stærkere grundlag for beslutninger,« siger Henrik Kruse.
Derfor mener han, at efterspørgslen er et positivt signal til myndighederne.
»Vi oplever, at efterspørgslen er ved at løbe foran kravene. Det bør give myndighederne mod på at sikre mere ensartede krav til strukturerede data på tværs af bogføringssystemer. Virksomhederne efterspørger i stigende grad selv de muligheder, som digitaliseringen skal give dem.«

Nøgleord
Kontakter
Henrik KruseCEO hos Digisense A/SDigisense A/S
Tlf:+45 22 27 96 97hk@digisense.dkBilleder



Links
Om Digisense
Digisense er en dansk softwarevirksomhed, der arbejder med digital bogføring, e-fakturering og compliance i relation til bogføringsloven og beslægtede digitaliseringskrav. Virksomheden udvikler løsninger, som hjælper både virksomheder og udbydere af bogføringssystemer med at håndtere krav til e-faktura, Nemhandel, Peppol og dokumentation på en struktureret og anvendelig måde.
Digisense har fokus på at gøre komplekse lovkrav operationelle i praksis. Det sker blandt andet gennem løsninger til digitalt godkendelsesflow, overvågning af fakturaprocesser og understøttelse af tekniske og organisatoriske krav, som følger af den nye bogføringslov. Målet er at reducere manuelle arbejdsgange og gøre regeloverholdelse til en integreret del af forretningen frem for en administrativ byrde.
Virksomheden følger løbende udviklingen i nationale og europæiske krav til digital bogføring og e-fakturering og arbejder for at skabe gennemsigtighed og overblik i et område, der for mange virksomheder opleves som komplekst.
Følg pressemeddelelser fra Digisense A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Digisense A/S
PDF-fakturaens dage er talte: Erhvervsstyrelsen tager det tunge skyts i brug2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsstyrelsen vil vende tilmeldingen til e-faktura om: Fremover skal virksomheder som udgangspunkt være tilmeldt Nemhandelnetværket, medmindre de selvaktivt fravælger det. Hos Digisense har vi kørt med samme model i over et år – og ser det som et vendepunkt for hele markedet, der nu kan gøre den velkendte hverdag med PDF-fakturaer i mailindbakken til fortid.
AI spænder ben for gevinsten ved e-fakturaer31.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport slår fast, at det er billigere, mere korrekt og ikke mindst enormt tidsbesparende at sende e-fakturaer. Alligevel promoverer tech-giganterne AI-løsninger til at omgå dem.
74-årige Lone får 9 ud af 10 leverandører til at droppe PDF-fakturaen28.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bogholder Lone Møller hjælper sine kunder med at spare tusindvis af kroner ved at insistere på e-fakturaer. Med en simpel standardmail og en stor portion vedholdenhed har hun fået 90 pct. af leverandørerne til sine kunder til at sende e-fakturaer.
Bogføring bliver meget nemmere i fremtiden – men et misforstået hensyn kan ramme op mod 40.000 virksomheder23.4.2026 14:35:25 CEST | Pressemeddelelse
Fra januar 2027 skal registrerede bogføringssystemer understøtte SAF-T 2.0 som led i automatisk erhvervsrapportering. Men op mod 40.000 virksomheder er fritaget, og det risikerer at skabe et A- og B-hold, advarer Digisense.
Digisense vil med nyt opkøb gøre europæiske virksomheder uafhængig af USA25.2.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Europa arbejder på højeste niveau mod at blive uafhængig af amerikanske techgiganter. Softwarevirksomheden Digisense har netop købt et dansk AI-modul, og sikrer dermed, at virksomheder kan holde samtlige af deres fakturadata inden for EU’s grænser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum