Danmark får statsligt forankret punktskriftnævn

Dansk Blindesamfund har i mange år arbejdet for, at staten tager ansvar for blindes skriftsprog. Dansk Blindesamfunds landsformand, Diana Stentoft, kalder det derfor en anerkendelse af punktskriftens betydning.

”Med oprettelsen af et statsligt forankret punktskriftsnævn tager staten nu ansvar for, at blinde også i fremtiden har adgang til deres eget skriftsprog. Det er en vigtig anerkendelse af punktskriftens betydning”, siger Diana Stentoft. 

Allerede i 2014 anbefalede FN's Handicapkomité på baggrund af Handicapkonventionen, at Danmark etablerede et statsligt punktskriftnævn. Dermed følger Danmark nu trop med de øvrige nordiske lande.

Et fælles ansvar for punktskriften

Punktskrift blev udviklet af Louis Braille for mere end 200 år siden, mens dansk punktskrift har eksisteret siden 1890’erne. Ligesom det danske sprog udvikler sig, skal punktskriften også følge med tiden. 

Sproget ændrer sig, nye ord kommer til, og den teknologiske udvikling stiller nye krav. Derfor er der løbende behov for at udvikle punktskriften og for eksempel vurdere, om de forkortelser, der bruges, fortsat er relevante. 

Hidtil har Dansk Blindesamfund i høj grad finansieret arbejdet med at udvikle og vedligeholde dansk punktskrift. Foreningen har blandt andet finansieret arbejdet med at digitalisere punktskriften og stået for sekretariatsbetjeningen af det nuværende Punktskriftnævn. 

Med kulturministerens beslutning bliver opgaven i stedet forankret hos Det Kgl. Bibliotek, der via Det Kgl. Biblioteks Nota-service leverer biblioteks-, skole- og studieservice for mennesker med syns- og læsehandicap.

Det nye nævn skal fortsat samle viden og ekspertise fra både punktskriftbrugere og det synsfaglige område. Dansk Blindesamfund og DøvBlinde Danmark vil være repræsenteret i nævnet sammen med en række synsfaglige institutioner.