Bronzemedalje til Danmark ved WorldSkills Shanghai 2026

27.9.2026 16:20:40 CEST | SkillsDenmark | Pressemeddelelse

Del

Linnea Lind Lehner vinder en bronzemedalje ved WorldSkills Shanghai 2026 i konkurrencen for tjenere. Dertil vinder Danmark hele 12 ”Medals for Excellence”.

Linnea Lind Lehner vinder bronze i konkurrencen "Restaurant Service" ved WorldSkills Shanghai 2026.
Linnea Lind Lehner vinder bronze i konkurrencen "Restaurant Service" ved WorldSkills Shanghai 2026. Lasse Skov

Bronzemedalje til Danmark ved WorldSkills Shanghai 2026

Linnea Lind Lehner vinder en bronzemedalje ved WorldSkills Shanghai 2026 i konkurrencen for tjenere. Dertil vinder Danmark hele 12 ”Medals for Excellence”.

”Jeg er meget, meget stolt over Skilllslandsholdets flotte resultater ved WorldSkills. Konkurrencerne har været benhårde herude, og hele holdet har præsteret fænomenalt – og det er sindssygt flot, at Linnea vinder en bronzemedalje i konkurrencen for tjenere. Hun har leveret det absolut ypperste – tænk at blive kåret som den tredjebedste unge tjener i verden – det er en helt exceptionel præstation”, siger en stolt Søren Heisel, formand for SkillsDenmark.

12 Medals for Excellence
Udover bronzemedaljen fik ikke mindre end 12 ud af de 15 danske fagatleter en Medal for Excellence. Medaljerne gives for den ekstraordinære flotte præstation, hvor konkurrencedeltagere opnår 700 point eller derover i en konkurrence.

Danmark slutter på en flot 8. plads
Sammenligner man de danske fagatleters gennemsnitlige pointscore med resten af verden, slutter Danmark samlet på en flot 8. plads.

 ”At Danmark samlet set ender på en 8. plads ved WorldSkills, er et stærkt vidnesbyrd om det høje niveau blandt vores danske fagatleter. Det afspejler samtidig kvaliteten i de uddannelser og virksomheder, der hver dag er med til at udvikle dygtige faglærte i Danmark. Vi kan ganske enkelt være stolte af, at vi kan måle os med de bedste i verden. Og ser vi på de øvrige nordiske lande, som vi normalt sammenligner os med, placerer Danmark sig i toppen. Finland ender på en 25. plads, Sverige på en 30. plads og Norge på en 32. plads. Det er et flot resultat, som hele Danmark kan være stolte af,” siger Michael Boas Pedersen, næstformand i SkillsDenmark.

 

Fakta:
Hvad er en Medal for Excellence?
Ud over guld-, sølv- og bronzemedaljer uddeles der ved WorldSkills også Medals for Excellence. Det er en officiel anerkendelse af konkurrencedeltagere, som leverer en præstation på et meget højt fagligt niveau, men som ikke ender med at vinde en af de tre medaljer. For at modtage en Medal for Excellence skal man opnå 700 point eller mere på WorldSkills-skalaen. Det betyder, at man godt kan være blandt de absolut bedste i sin disciplin uden at stå på podiet.

Fakta:
Om WorldSkills Shanghai 2026

1.385 konkurrencedeltagere fra 68 lande har konkurreret i fire dage i 64 forskellige fag. Danmark har deltaget med 15 fagatleter i 13 forskellige konkurrencer. To af konkurrencerne foregik i teams med to deltagere.

Se de danske resultater
:

Konkurrencefag

Konkurrencedeltager

Resultat

CNC Milling

Casper Andersen

698 point

Wall and Floor Tiling 

Tjalfe Kaster Mortensen

720 point, Medal for Excellence

Autobody Repair

Marcus Bugge Raasdal Jensen

701 point, Medal for Excellence

Bricklaying 

Frej Løntoft Egholm

684 point

Joinery

Lukas Danmark Sørensen 

735 point, Medal for Excellence og Best of Nation

Carpentry 

Lars Corneliussen

720 point, Medal for Excellence

Cooking 

Casper Ersted Mørch 

727, point, Medal for Excellence

Restaurant Service

Linnea Lind Lehner

727 point, Bronzemedalje

Car Painting 

Jonas Backhausen

721 point, Medal for Excellence

Concrete Construction Work

Tue Nikolai Buhl Larsen

700 point, Medal for Excellence

Concrete Construction Work

Silas Skovgaard Nørr

700 point, Medal for Excellence

Industry 4.0

Andreas Skeldal Winther

715 point, Medal for Excellence

Industry 4.0

Malthe Naundrup Nielsen 

715 point, Medal for Excellence

Heavy Vehicle Technology 

Nikolaj Nymark Pedersen

717 point, Medal for Excellence

Hotel Reception

Johanne Marie Lindhard Pedersen 

708 point, Medal for Excellence

Nøgleord

Kontakter

For yderligere information kontakt venligst Rudi Damkjær, Kommunikationschef i SkillsDenmark på tlf. +45 2092 3464

Billeder

Linnea Lind Lehner vinder bronze til WorldSkills Shnaghia 2026 i konkurrencen "Restaurant Service"
Linnea Lind Lehner vinder bronze til WorldSkills Shnaghia 2026 i konkurrencen "Restaurant Service"
Foto: Lasse Skov
Download

Følg pressemeddelelser fra SkillsDenmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra SkillsDenmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye