Det er aldrig for sent at bede om hjælp
28.9.2026 06:00:00 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse
I uge 40 deltager Billund Kommune i den landsdækkende alkoholkampagne, der skal skabe større åbenhed om alkohol og gøre det lettere for borgere og pårørende at søge hjælp, hvis alkohol fylder for meget i hverdagen.

Alkohol er for mange en naturlig del af sociale sammenhænge og hyggelige stunder. Men for nogle udvikler alkoholforbruget sig til en belastning, som påvirker både den enkelte og de mennesker, der står tæt på. Derfor ønsker Billund Kommune at sætte fokus på, at hjælp findes, og at ingen behøver at stå alene med deres bekymringer.
Åbenhed letter vejen til hjælp
– Alkoholkampagnen handler om at skabe åbenhed og gøre det lettere at række ud efter hjælp, hvis alkohol fylder for meget. Det er aldrig for tidligt at bede om hjælp – og aldrig for sent, siger Lars Hansen, formand for Unge-, Beskæftigelses-, Kultur- og Fritidsudvalget.
I Billund Kommune kan borgere, der oplever udfordringer med alkohol, få gratis rådgivning og behandling. Også pårørende kan få støtte og vejledning. Hjælpen tager udgangspunkt i den enkeltes situation, og det vigtigste er at tage det første skridt.
– Vi ønsker, at alle borgere ved, hvor de kan henvende sig, og at det aldrig er et nederlag at række ud, siger Lars Hansen.
Mere synlig vej til hjælp
I løbet af uge 40 vil Billund Kommune dele viden, gode råd og information om kommunens tilbud via Billund Kommunes sociale medier. Derudover bliver kampagnen synlig med plakater flere steder i kommunen.
Målet med kampagnen er at skabe dialog, gøre hjælpen mere synlig og minde både borgere og pårørende om, at de ikke behøver at stå alene. Nogle gange er en samtale det første skridt mod en positiv forandring.
Er du bekymret for dit eget eller en pårørendes alkoholforbrug? Så tag en uforpligtende snak med Billund Kommunes Rusmiddelteam. Du kan henvende dig anonymt, og alle medarbejdere har tavshedspligt. Både rådgivning og ambulant alkoholbehandling er gratis.
Kontakter
Anya PalmKommunikationschefBillund Kommune
Tlf:20482139anpa@billund.dkFølg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Spørgeskema kortlægger behovet for forebyggende hjemmebesøg11.11.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et elektronisk spørgeskema er på vej i den digitale postkasse hos alle borgere over 76 år. Spørgeskemaet skal hjælpe med at vurdere, hvem der har brug for henholdsvis et fysisk besøg, et forebyggende telefonopkald eller ingen af delene. På den måde bliver forebyggende hjemmebesøg endnu mere målrettet dem, der har behovet.
Ny tandklinik i Grindsted rykker ind i Vesterbrogade 34.11.2026 14:15:00 CET | Pressemeddelelse
Det bliver BC Mode på Vesterbrogade 3, og ikke Borgergade 3, der kommer til at danne rammerne for den nye tandklinik i Grindsted. Det har kommunalbestyrelsen besluttet. Samtidig fastholdes klinikken som en central del af arbejdet med Grindsted Bymidte.
Kulturskolens store Gallashow vender tilbage i 202726.10.2026 09:59:11 CET | Pressemeddelelse
Et stykke kulturhistorie genopstår efter otte år i Billund Kommune med Kulturskolens Gallashow. I 2027 kan publikum igen nyde det store show, som tidligere har samlet hele kommunen.
Det nye Ungeråd sætter fokus på mobilitet20.10.2026 08:17:55 CEST | Pressemeddelelse
Det kommende års Ungeråd har nu konstitueret sig og har allerede fokus rettet mod emner, der berører unge, heriblandt bedre mobilitet i kommunen.
Tre forskellige projekter har fået del i de Grønne Puljer7.10.2026 08:48:33 CEST | Pressemeddelelse
De to Grønne Puljer på i alt godt 2 mio. kr. fra Havremarken Solcellepark i Billund og Solcelleparken Herregårdsvej i Urup blev uddelt på kommunalbestyrelsens seneste møde den 6. oktober 2026. I alt 10 projekter havde søgt om midlerne, som endte med at blive fordelt på tre projekter i hhv. Urup, Filskov og Grindsted.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum