International Transport Danmark fastholder stævning af staten
25.9.2026 13:52:01 CEST | ITD - International Transport Danmark | Pressemeddelelse
Staten annullerer ikke de vejafgiftsbøder, der er udstedt efter en ulovlig bødepraksis. I stedet skal de med tilbagevirkende kraft genvurderes efter den nye bødemodel. International Transport Danmark (ITD) går derfor videre med sin stævning.

Der er nu faldet en afgørelse om, hvad der skal ske med de vejafgiftsbøder, som By-, Land- og Transportministeriet og Skatte- og Vækstministeriet før sommerferien erkendte er ulovligt udstedte. Bøderne bliver ikke annulleret, som ITD har krævet. I stedet vil de blive genvurderet efter den nye bødemodel, der trådte i kraft den 26. juni 2026.
“Vi finder hele forløbet dybt kritisabelt. Regeringen har selv erkendt, at bødepraksissen var ulovlig, og alligevel vælger man nu at fastholde bøder, der er udstedt efter netop den praksis. Det er svært at betegne som andet end en skandale. Vi gennemgår nu afgørelsen grundigt sammen med vores advokat og fastholder vores stævning,” siger Stefan K. Schou, administrerende direktør i ITD.
ITD varetager omkring 5.000 indsigelsessager på vegne af medlemmer og kunder og har gennem hele forløbet fastholdt, at bøder udstedt efter den ulovlige praksis skal annulleres.
ITD vurderer nu næste skridt
ITD har stævnet Transportministeriet og Skatteministeriet på grund af den tidligere bødepraksis. Retssagen har været sat i bero, mens ministerierne arbejdede på en ny bødemodel og løsning på de bøder, der blev udstedt efter den ulovlige model. ITD har fra start gjort det klart, at en genbehandling efter den nye bødemodel ikke kan træde i stedet for en annullering.
“Vognmændene har i snart to år levet med konsekvenserne af en bødepraksis, som staten nu selv har erkendt, ikke levede op til EU-retten. Derfor er det også helt rimeligt at forvente, at staten rydder ordentligt op efter sig. Det handler om retssikkerhed og om, hvorvidt staten kan ændre ulovligt udstedte bøder med tilbagevirkende kraft,” siger Stefan K. Schou.
Den nye bødemodel opererer med vejledende bødeniveauer på 2.000, 4.000 og 9.000 kroner. ITD har gennemgået 1.050 bødesager fra 2025, og analysen viste, at mindst 800 af dem – svarende til 76,2 procent – fortsat ville udløse den højeste bøde på 9.000 kroner efter den nye model.
By-, Land- og Transportministeriet oplyser, at samtlige 46.427 vejafgiftsbøder udstedt fra 1. januar til 18. december 2025 skal genbehandles efter den nye bødepraksis. Den 18. december 2025 blev bødemodellen sat i bero efter ITD's stævning af staten og klage til EU-Kommissionen for brud på EU-rettens proportionalitetsprincip. By-, Land- og Transportministeriet erkendte den 25. juni 2026 i en orientering til Transportudvalget, at bødemodellen var i strid med EU-retten.
Kontakter
Simone Lykke SørensenPresse- og kommunikationskonsulent
Tlf:60208647sls@itd.dkStefan K. Schou, adm. direktørITD
Tlf:2387 9090sks@id.dkLinks
ITD er en privat brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder. Vi rådgiver og skaber netværk for vores 700 medlemsvirksomheder. Vi varetager transport- og logistikbranchens interesser politisk nationalt og internationalt. Vi giver samtidig medlemsvirksomhederne målrettede værktøjer, som gør en positiv forskel i den travle transportørs hverdag.
Følg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
FDE Fonden udpeger nyt bestyrelsesmedlem17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
FDE Fonden har udpeget advokat Claus Guldager som nyt medlem af bestyrelsen. Han afløser advokat Anders Hjulmand, der fratræder efter at have siddet i fondens bestyrelse siden etableringen i 2009.
Lastbilkaravanen rundede årets tur af i Padborg11.9.2026 17:20:32 CEST | Pressemeddelelse
Efter fem dage med store lastbiler, musik og trafiksikkerhed for elever over hele landet nåede Lastbilkaravanen fredag til Padborg. Her var Aabenraas borgmester Jan Riber Jakobsen blandt gæsterne, da årets sidste elever fik mulighed for at opleve trafikken fra chaufførens plads.
Lastbilkaravanen gav Odense-elever et nyt blik på de store lastbiler10.9.2026 17:44:17 CEST | Pressemeddelelse
Eleverne på Seden Skole i Odense mødte torsdag ind til en skoledag lidt ud over det sædvanlige, da International Transport Danmarks trafiksikkerhedskampagne lagde vejen forbi. Fra førerhuset kunne børnene selv opleve, hvorfor det er så vigtigt, at man placerer sig rigtigt omkring lastbilerne i trafikken.
Lastbilkaravanen sætter sikker cykling på skoleskemaet9.9.2026 16:38:14 CEST | Pressemeddelelse
Ringsted Kommune vil have flere børn til at vælge cyklen på vej til skole. Onsdag fik eleverne på Byskovskolen Benløse derfor trafiksikkerhed helt tæt på, da trafiksikkerhedskampagnen Lastbilkaravanen rullede ind med store lastbiler og praktiske øvelser.
Hinnerup-elever i førersædet til Lastbilkaravanen8.9.2026 17:45:59 CEST | Pressemeddelelse
Eleverne på Rønbækskolen i Hinnerup så tirsdag udsynet fra lastbilchaufførens sæde, da International Transport Danmarks trafiksikkerhedskampagne Lastbilkaravanen rullede ind på skolen. Her spillede en række lokale chauffører en helt central rolle i undervisningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum