Metaluddannelser får flotte resultater ved WorldSkills i Shanghai
27.9.2026 17:56:41 CEST | Industriens Uddannelser | Pressemeddelelse
Efter fire intense konkurrencedage til WorldSkills i Kinas største by Shanghai, står det klart at de danske fagatleter fra metalindustriens uddannelser, er med i den absolutte verdenstop. De fem deltagere formåede at hente tre Medal for Excellence.

Metalindustriens fag klarede sig flot til WorldSkills 2026, der sluttede søndag aften med en stor ceremoni på Mercedes-Benz Arena i Shanghai.
Metalindustrien stillede med fem deltagere i fire discipliner. Ved aftenens afslutningsceremoni blev det til hele tre Medal for Excellence.
Entreprenørmaskinmekaniker Nikolaj Nymark Pedersen fik en Medal for Excellence i Heavy Vehicle Technology, karrosseritekniker Marcus Bugge Raasdal fik en Medal for Excellence i Autobody Repair og automatikmakkerparret Malthe Naundrup Nielsen og Andreas Skeldal Winther fik Medal for Excellence i Industry 4.0.
En Medal for Excellence gives til en deltager, som har scoret over 700 point i den samlede bedømmelse.
Danmark hører til i den internationale elite
Den flotte placering vækker begejstring hos Metalindustriens Uddannelsesudvalg (MI), som støtter metalindustriens fagatleters deltagelse i WorldSkills.
- Det er en flot præstation, metalindustriens fagatleter har leveret i Shanghai. Det har krævet en særlig indsats både af dem og deres virksomheder. Virksomhederne har bakket dem op hele vejen, og de kan være stolte af, at deres unge medarbejdere har opnået så flotte resultater, siger Anne Fløe, formand for Metalindustriens Uddannelsesudvalg (MI) og chef for erhvervs- & arbejdsmarkedsuddannelser i DI.
Medlem af MI og faglig sekretær i Dansk Metal, Erling Jensen, deler stoltheden og glæden over præstationerne hos metalindustriens fagatleter.
- De har leveret en flot præstation mod fagatleter fra nogle af de stærkeste WorldSkills-nationer. At metalindustriens fagatleter opnår tre Medal for Excellence viser, hvor langt man kan komme med en erhvervsuddannelse. Man får ikke bare et svendebrev, men også et fagligt fundament, der kan bringe én ud i verden og helt op blandt de bedste, siger Erling Jensen.
Flotte præstationer fra metalindustriens fagatleter
Konkurrencerne blev skudt i gang onsdag den 23. september kl. 8.30 lokal tid og forløb over fire dage med deltagelse af mere end 1400 unge fagatleter fra 70 lande fordelt på 64 fag.
Kontakter
Cecilie RønsholtKommunikationskonsulent
Tlf:21 26 58 91cr@iu.dkMarcus Wennberg HauerslevKommunikationskonsulent
Tlf:33779120mhb@iu.dkSine N. ThomsenChefkonsulent, Kommunikation
Tlf:22878351st@iu.dkFølg pressemeddelelser fra Industriens Uddannelser
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Industriens Uddannelser
Presseinvitation: Robotter, 3D-print og kunst på samme aften?10.11.2026 13:28:36 CET | Presseinvitation
Ja, den er god nok. Den 20. november rykker lærlinge fra metalindustrien ind på SMK - Statens Museum for Kunst, når museet holder SMK Fridays med fokus på mødet mellem kunst og teknologi. Lærlinge fra metalindustrien viser deres fag frem blandt museets kunstværker.
Presseinvitation: Skoleelever fra Esbjerg og Varde indtager værksteder og virksomheder2.11.2026 14:23:18 CET | Presseinvitation
Hvad vil det sige at være smed? Og hvad laver en skibsmontør?
Metalindustrien hyldede modtagerne af ML-prisen 202623.10.2026 14:20:27 CEST | Pressemeddelelse
25 nyudlærte svende inden for metalindustrien blev fejret fredag formiddag i Industriens Hus i København ved den årlige uddeling af Metalindustriens Lærlingepris (ML-prisen).
Nyt millionprojekt skal sikre flere og dygtigere industriteknikere21.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Metalindustriens Uddannelsesudvalg går sammen med Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier og El- og VVS-branchens Uddannelsessekretariat om et stort seksårigt projekt. Med støtte fra Novo Nordisk Fonden skal projektet styrke kvaliteten på erhvervsuddannelserne. For Metalindustriens Uddannelsesudvalg bliver der særligt fokus på industriteknikeruddannelsen.
Karrosseritekniker Marcus fra Mariager vinder Medal for Excellence til WorldSkills i Shanghai27.9.2026 18:36:43 CEST | Pressemeddelelse
Efter fire intense konkurrencedage til WorldSkills 2026 i Shanghai står det klart, at karrosseritekniker Marcus Bugge Raasdal fra Therkildsen Biler med Medal for Excellence er blandt verdens allerbedste fagatleter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum