
Rekordpriser på benzin: Ekspert i opråb til danskerne
28.9.2026 07:43:00 CEST | N.O Jensen A/S | Pressemeddelelse
Brændstofprisen har sat rekord i fire år, og ifølge FDM er der ikke udsigt til prisfald foreløbigt. Hos N.O. Jensen oplever de presset hos deres kunder, hvor de nu deler gode råd til et lavere forbrug.

I disse dage gør det ondt at tanke bilen for de fleste danskere. Men der er faktisk noget, man selv kan gøre for at holde forbruget nede lige nu, forklarer ekspert.
"Vi kan tydeligt mærke det på vores kunder i øjeblikket. Mange af vores kunder kommer til os med en bekymring om, at det er tid til at udskifte deres bil, selvom den stadig er velkørende," siger Thomas Østergaard, der er værkstedschef hos N.O. Jensen.
Men ifølge værkstedschefen er der gode råd at hente som bilist, hvis man vil holde forbruget nede i den kommende tid:
“Der er faktisk meget at spare på i det daglige. Det korrekte dæktryk, sporing og andre tekniske indstillinger kan have stor betydning for brændstofforbruget, og det samme gælder unødvendige opbremsninger, høj fart på motorvejen og at køre rundt med tagboks eller tungt grej, hvis man ikke skal bruge det.”
“Så i en tid, hvor det gør lidt ekstra ondt på pengepungen, vil jeg klart anbefale at tænke lidt ekstra over sin kørestil … det er der, man for alvor kan spare på literen,” fortsætter Thomas Østergaard.
Elbilen buldrer frem
Danmark har rundet 700.000 elbiler, og på under fem måneder er der kommet 100.000 flere til. En udvikling, N.O. Jensen også mærker tydeligt hos deres egne kunder:
"Vi kan også se det hos os på værkstedet, at der kommer flere og flere elbiler ind. Og jeg tror bestemt, at prisen ved standeren spiller en stor rolle i det valg. Folk vil ikke give næsten 20 kroner for en liter, når de skal have tanket deres bil,” siger han.
Men med så mange, der skifter til el, er der også kunder, der frygter, at de slet ikke kan komme af med deres nuværende benzin- eller dieselbil. Den bekymring kan man ifølge værkstedschefen godt lægge fra sig.
“Vi køber og sælger fortsat benzin- og dieselbiler helt som hidtil, så man skal ikke være bekymret for, om man kan komme af med sin bil. Den tager vi gerne imod, uanset hvilket drivmiddel den kører på," afslutter Thomas Østergaard.
Nøgleord
Kontakter
Thomas ØstergaardVærkstedschef hos N.O. Jensen
Tlf:9631 6645toe@no-jensen.dkLinks
N.O. Jensen – Hele Nordjyllands bilhus siden 1939
N.O. Jensen begyndte med motorcykler i 1939 og har siden udviklet sig til et prisvindende bilhus i hjertet af Aalborg. I dag forhandler vi Mazda, Suzuki, Changan Deepal og nyere brugte importbiler. Vi tilbyder professionel service på alle bilmærker – inkl. skadecenter og autoriseret værksted.
Vi brænder for ærlig rådgivning, trygge rammer og biler, der matcher både behov og drømme. Med over 85 års erfaring står vi stadig for troværdighed, umage og nordjysk ordentlighed.
Vi vil det bedste for dig og din bil.
Læs mere på www.nojensen.dk
Følg pressemeddelelser fra N.O Jensen A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.