Kommuneqarfik Sermersooq og Ístak sætter fælles punktum for skole i Nuuk
25.9.2026 07:00:00 CEST | Per Aarsleff Holding A/S | Pressemeddelelse
Atuarfik Inussuk, Nuuks nye folkeskole, er nu åbnet og danner ramme om elevernes hverdag. Den officielle indvielse sker 1. oktober.

Efter flere års byggeri er ventetiden slut. Nuuks nye skole, Atuarfik Inussuk, er nu fuldt taget i brug, og 1.080 elever og deres lærere har fået deres hverdag i de nye rammer. Det glæder både bygherren Kommuneqarfik Sermersooq og totalentreprenør Ístak hf., at der med den officielle indvielse 1. oktober sættes punktum for skolebyggeriet.
Udfordringer på vej mod moderne skole
Byggeriet gik i gang i 2020 med forventningen om, at skolen skulle stå klar til skolestart i august 2024. Skolen var da også næsten klar, men inden den endelige aflevering opstod der tvivl om den valgte brandtekniske løsning.
Det førte til en længere proces mellem bygherre, entreprenør og myndigheder. Parterne fandt til sidst en fælles løsning, hvor der blev etableret sprinkleranlæg. Løsningen betød samtidig en omfattende ekstraopgave for Ístak, fordi sprinkleranlægget skulle installeres i et byggeri, der allerede stod færdigt.
Projektet har undervejs også været påvirket af Covid-19-pandemien, som gjorde det vanskeligere at bemande byggeriet, og krigen i Ukraine, som medførte mangel på materialer.
For Aarsleff-selskabet Ístak har det konstruktive og velfungerende samarbejde med bygherre været afgørende for at nå det fælles mål om at få de sidste forhold løst.
”Trods de mange udfordringer har vi gennem hele forløbet haft et tæt og godt samarbejde med bygherre. Fokus har hele tiden været på at finde løsninger og få projektet færdigt på en måde, som alle kunne være tilfredse med. Derfor er det også glædeligt endelig at se skolen fuld af elever og lærere,” siger Karl Andreassen, CEO hos Ístak.
Plads til læring og fællesskab
Atuarfik Inussuk kan med sine 18.000 kvadratmeter rumme op til 1.200 elever. Der er lagt vægt på at skabe gode rammer for både læring, trivsel og fællesskab. Lys og akustik har derfor været centrale elementer i udformningen. Omkring 13.000 kvadratmeter Troldtekt-loft og 4.000 kvadratmeter akustikregulerende beklædning bidrager til et bedre lydmiljø og indeklima, mens ovenlysvinduer giver skolen en stor mængde naturligt dagslys.
”Vi kan i dag glæde os over, at Nuuk har fået en moderne skole i høj håndværksmæssig og byggeteknisk kvalitet,” siger Søren Krog Pedersen, direktør for Forvaltning for Anlæg og Miljø i Kommuneqarfik Sermersooq.
Indvielse til oktober
Den officielle indvielse af Atuarfik Inussuk finder sted den 1. oktober. Datoen er valgt senere end den dag, eleverne starter på skolen, så eleverne får mulighed for at være med til at planlægge og præge markeringen af deres nye skole.
Kontakt:
For uddybende information eller citater fra Karl Andreassen kontakt Aarsleff Koncernkommunikation på 8744 2222 eller skriv til koncernkommunikation@aarsleff.com.
For uddybende information eller citater fra Søren Krog Pedersen kontakt Kommuneqarfik Sermersooq på +299 36 75 25 eller skriv til kommunikation@sermersooq.gl.
Nøgleord
Kontakter
Aarsleff Koncernkommunikation / Group Communications
Tlf:+45 8744 2222koncernkommunikation@aarsleff.comBilleder








Om Aarsleff-koncernen
Infrastruktur og byggeri til moderne samfund
Aarsleff-koncernen omsætter for mere end 20 milliarder kroner om året – heraf cirka en tredjedel i udlandet. Vi udfører opgaver inden for infrastruktur, klimatilpasning, miljø, energi og byggeri. Vi opererer på internationalt niveau og er markedsledende i Danmark og i de lande i Nordeuropa, hvor vi tilbyder vores specialiserede kompetencer inden for især rørfornyelse og fundering.
Det ligger i Aarsleffs kultur at skabe værdi gennem udvikling, omstilling og innovation. Vi tager ansvar og bidrager aktivt til bæredygtig udvikling og innovative projekter, som styrker vores forretning og gavner miljø, klima og samfund.
Aarsleff-koncernen beskæftiger 8.800 engagerede medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra Per Aarsleff Holding A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Per Aarsleff Holding A/S
Aarsleff gør sig klar til en branche på el24.9.2026 10:53:33 CEST | Pressemeddelelse
I det vestlige Aarhus kan forbipasserende nu følge med fra fortovskanten, mens tungt anlægsarbejde bliver udført med elektriske maskiner, og vi indhenter nye erfaringer.
Aarsleff skal bygge en ny vestmole i Hirtshals14.9.2026 15:10:10 CEST | Pressemeddelelse
De kommende år skal vi etablere en ny, 728 meter lang vestmole for Hirtshals Havn med både genbrugssten, sprængsten og specialdesignede betonelementer.
Aarsleff-selskab skal udvide stort landbaseret opdrætsanlæg på Island11.9.2026 08:52:27 CEST | Pressemeddelelse
Ístak har netop indgået endnu en aftale med den islandske lakseproducent First Water – denne gang om etableringen et nyt opdrætsanlæg, der skal bidrage til en fordobling af selskabets kapacitet.
Aarsleff bygger AURA’s nye domicil14.8.2026 08:57:32 CEST | Pressemeddelelse
Med træ som et gennemgående materiale kombinerer vi projektudvikling, totalentreprise og bæredygtighedsledelse i et 5.100 kvadratmeter stort kontorbyggeri.
Aarsleff Rail skal udvide kapaciteten på en af Danmarks vigtigste jernbanekorridorer20.7.2026 11:04:48 CEST | Pressemeddelelse
Nye overhalingsspor ved Kalvebod skal gøre plads til flere tog, mere gods og den øgede trafik mellem Skandinavien og resten af Europa
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum