Unge med angst og stress tøver med at søge hjælp på grund af bekymringer og skam
8.10.2026 08:00:00 CEST | Angst & Stressforeningen | Pressemeddelelse
Bekymringer og overtænkning fylder hos mange unge, og flere tøver med at søge hjælp. 76 procent oplever ofte, at hovedet er fyldt med mange bekymringer på én gang, mens hver anden oplever, at skam eller usikkerhed har fået dem til at vente med at søge hjælp.

For mange unge er bekymringer og overtænkning en del af hverdagen. Det kan blandt andet gøre det svært at koncentrere sig og at få tankerne til at falde til ro.
Bekymringer og overtænkning fylder
Det afspejler sig i en ny undersøgelse foretaget for Angst & Stressforeningen. Blandt de 18-29-årige svarer 76 procent, at de ofte oplever, at hovedet er fyldt med mange bekymringer på én gang, mens 72 procent oplever, at det er svært at stoppe overtænkning.
Bekymringer og overtænkning kan også påvirke hverdagen og gøre det svært at koncentrere sig og få tankerne til at falde til ro.
– Det er vigtigt, at unge får hjælp, før problemerne vokser sig store. Mange går og håber på, at det går over af sig selv, eller venter med at søge hjælp, fordi de er usikre på, om deres problemer er alvorlige nok. Jo længere man venter, desto sværere kan det blive at komme videre, siger Carsten Juul, formand for Angst & Stressforeningen.
Mange går alene med problemerne
Selvom mange oplever, at bekymringer og overtænkning fylder, er det ikke nødvendigvis let at række ud efter hjælp. 59 procent af de 18-29-årige tøver med at nævne deres problemer over for deres arbejdsplads eller uddannelsessted.
For mere end halvdelen handler det også om skam eller usikkerhed. 51 procent svarer, at skam eller usikkerhed forhindrede dem i at søge hjælp tidligere. Samtidig oplever mange, at det er svært at finde ud af, hvor de kan få hjælp i tide.
Nyere forskning* peger på, at bekymringer og overtænkning spiller en central rolle for både angst og stress. Derfor bør hjælpen til unge også tage udgangspunkt i de tankeprocesser, der kan være med til at fastholde problemerne.
– Vi skal blive bedre til at møde unge tidligere. Det kræver ikke kun, at det bliver tydeligere, hvor man kan få hjælp, men også at hjælpen tager fat i de bekymringer og tankeprocesser, der kan være med til at fastholde angst og stress, siger Carsten Juul.
*Spada, Nikčević, Moneta & Wells (2008), https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0191886907004163
Kontakter
Kurt Holm NielsenGeneralsekretær
Tlf:40211788kurt@angststress.dkCarsten JuulFormand
carsten@heypeople.dkBilleder
Fakta fra undersøgelsen
Undersøgelsen viser blandt andet, at blandt de 18-29-årige:
- 76 % oplever ofte, at hovedet er fyldt med mange bekymringer på én gang.
- 72 % oplever, at det er svært at stoppe overtænkning.
- 74 % oplever, at bekymringer gør det svært for dem at koncentrere sig.
- 51 % oplever, at sociale medier bidrager til overtænkning hos dem.
- 59 % tøver med at nævne deres problemer over for arbejdsplads eller uddannelsessted.
- 53 % oplever, at det er svært at finde ud af, hvor man kan få hjælp i tide.
- 51 % svarer, at skam eller usikkerhed forhindrede dem i at søge hjælp tidligere.
- 75 % har oplevet angst og/eller stress i forbindelse med arbejde og/eller studie.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført af YouGov for Angst & Stressforeningen. 1.461 danske respondenter i alderen 20-60+ år har deltaget. Respondenterne er rekrutteret via YouGov-panelet, og data er vejet på køn, alder og geografi på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Angst & Stressforeningen, juni 2026.
Om Angst & Stressforeningen
Angst & Stressforeningen er en landsdækkende organisation, der siden 2001 har arbejdet for bedre vilkår og behandlingsmuligheder for mennesker med angst og stress og deres familier. Foreningen tilbyder bl.a. juridisk rådgivning, telefonrådgivning, selvhjælps- og pårørendegrupper samt oplysning om angst og stress. Målet er at knække stresskurven, styrke børn og unges trivsel samt mindske frafald fra uddannelse og arbejdsmarked som følge af angst og stress.
Følg pressemeddelelser fra Angst & Stressforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Angst & Stressforeningen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
