Danmark dropper røgen – shippinggigant og flere end 200 aktører rykker rygestoppet tættere på danskerne

29.9.2026 08:00:00 CEST | Sund By Netværket | Pressemeddelelse

Del

3 ud af 4 rygere vil gerne kvitte smøgerne. Alligevel får de færreste professionel hjælp. Når kampagnen ”Bliv ex-ryger” går i luften den 1. oktober, er det med opbakning fra aktører over hele landet, som vil være med til at gøre vejen til hjælp lettere.

Bevægelsen Danmark dropper røgen samler mere end 200 virksomheder, kommuner, organisationer, regioner og boligforeninger, som alle støtter op om den nationale kampagne Bliv ex-ryger, der gik i luften tidligere i år, og som igen vil være at finde på skærmene landet over.

De mange aktører skal være med til at gøre kampagnen nærværende i danskernes hverdag. For rygestop skal ikke kun være noget, man selv skal finde frem til. Hjælpen skal dukke op dér, hvor man allerede er.

”En kommune kender sine borgere, en virksomhed sine medarbejdere og en butik sine kunder. Den nærhed er en styrke. Med kampagnens friske og motiverende materialer kan partnerne tale direkte til deres målgruppe. Det gør budskabet mere troværdigt og kan få flere til at tage det første skridt.” siger Jan Andersson, projektleder for indsatsen.

Blue Water Shipping støtter Danmark Dropper Røgen
Som en del af indsatsen for at fremme sundhed og trivsel på arbejdspladsen har Blue Water Shipping A/S tilsluttet sig bevægelsen Danmark Dropper Røgen.

“Hos Blue Water Shipping har vi et fælles ansvar for et sikkert og sundt arbejdsmiljø for cirka 1.300 medarbejdere i Danmark og Grønland. Derfor støtter vi Danmark dropper røgen," lyder det fra Kristina Vissing, der er HSE Specialist for Danmark og Grønland hos Blue Water Shipping A/S.

Hun fortsætter: "Sundhed er en vigtig del af trivsel, og vi ønsker at gøre det lettere for vores medarbejdere at få adgang til professionel hjælp, hvis de ønsker et liv uden tobak. Når vi investerer i menneskers sundhed, investerer vi samtidig i et stærkere fællesskab og en mere sikker arbejdsplads.”

Ved at deltage i Danmark Dropper Røgen ønsker Blue Water Shipping at bidrage til en kultur, hvor medarbejdere, der ønsker at blive røgfri, mødes med opbakning, støtte og let adgang til kvalificeret hjælp

Gode tilbud – svære at finde
Knap 390.000 danskere vil gerne stoppe med at ryge. Det svarer til omkring tre ud af fire dagligrygere. Alligevel benytter omkring 2 % de gratis kommunale rygestoptilbud, som i dag udgør ét af flere professionelle rygestoptilbud, der også tæller Stoplinien og appen Kvit.

Og det er på trods af, at professionel hjælp femdobler chancen for at lykkes sammenlignet med at forsøge på egen hånd.

”Vi må konstatere, at vi gennem mange år ikke har været gode nok til at synliggøre de gratis og effektive rygestoptilbud, vi har i Danmark. Vi skal derfor gøre vejen til et rygestop endnu kortere – lige så kort som det at bede kioskmanden om en pakke,” lyder det fra Helle Stuart, mangeårig rygestopekspert og konsulent på indsatsen.

Ex-ryger.dk samler som noget nyt alle eksisterende tilbud og guider den enkelte hen imod den type hjælp, der passer til vedkommendes behov. Det kan være en samtale med en af Stopliniens rådgivere, et af kommunernes stoptilbud eller et link til appen Kvit.

Nøgleord

Kontakter

Helle StuartLederKlar livet - ti kommuner på Vestegnen og Sydamager

Med i kampagnens projektgruppe. Kan bidrage med lokale cases.

Tlf:20220745hsa@vallensbaek.dk

Jan AnderssonSpecialkonsulentSund By Netværket

Projektleder for Ex-ryger.dk.

Tlf:51202523

Lotus BastSeniorforsker i tobaks- og nikotinforebyggelseSyddansk Universitet

Tilknyttet indsatsen som evaluator.

Tlf:65507809loni@sdu.dk

Maria TrærupProjektlederStoplinien

Med i kampagnens projektgruppe. Kan biddrage med lokale cases.

Tlf:30454212zm2g@kk.dk

Billeder

Links

Fakta

Data for målgruppen
17 pct. af den danske befolkning (15–79-årige) ryger dagligt eller lejlighedsvis. Det svarer til ca.
800.000 personer. 11 pct. af befolkningen ryger dagligt, mens 6 pct. ryger lejlighedsvis. Ca. 75 pct. af de daglige rygere ønsker at stoppe. Danskernes rygevaner

11 % af befolkningen (15–79-årige) svarer til ca. 519.000 personer (beregnet ud fra befolkningstallet i Q4 2024). Danmarks Statistik.

Ser man på, hvor mange rygere (15–79-årige) der ønsker at stoppe med at ryge, svarer det dermed til ca. 390.000 personer (75 % af 519.000 = 389.250).

Ifølge Stopbasen er det ca. 1,5 pct. af dagligrygere, der gør brug af kommunale rygestoptilbud.
Stopbasens årsrapport 2023

Omkring 16.000 danskere dør hvert år på grund af sygdom relateret til rygning. Det svarer til omkring hvert tredje dødsfald. Den Nationale Sundhedsprofil

Ny hjemmeside
ex-ryger.dk samler de eksisterende rygestoptilbud, i form af kommunernes stoptilbud, Stopliniens rådgivning og hjælp via appen Kvit. Tilbuddene præsenteres på en ny og mere overskuelig måde, så rygere, der er motiverede for at stoppe, lettere kan finde den hjælp, der passer bedst til netop dem.

Hjælp Danmark med at droppe røgen - en bevægelse for en varig indsats
Rygestopindsatsen og kampagnen er forankret i en ny nationale bevægelse ”Danmark dropper rø-gen”, som hen over de kommende år vil samle forskellige aktører i et fælles samarbejde om at ud-brede kampagnens materialer og budskaber til danskerne, samarbejdspartnere, interesseorgani-sationer, fagprofessionelle og mange flere. Målet er at få så mange med ombord, så bevægelsen på sigt overgår til at blive en varig indsats.

Bliv partner i bevægelsen - Klik her for at læse mere

Første nationale kampagne siden 2010
Fra statslig side har der ikke været igangsat målrettet kommunikation siden Sundhedsstyrelsens Storrygerpuljes enkeltstående kampagneuger i 2015-2016. Forud herfor gennemførte Sundheds-styrelsen i 2009-2010 Kampagnen ”Hver eneste cigaret skader dig” med i alt 8 ugers kampagne-aktivitet med god effekt. Siden har der ikke fra myndighedernes side været gennemført nationale oplysnings- eller rekrutteringsaktiviteter til rygestop i Danmark.

Sund By Netværket

Sund By Netværket er Danmarks nationale netværk for sundhedsfremme og forebyggelse og den danske partner i WHO European Healthy Cities Network. I 35 år har vi arbejdet for at styrke folkesundheden ved at samle kommuner, regioner, forskningsmiljøer og civilsamfund om fælles udvikling, læring og implementering i praksis.

Følg pressemeddelelser fra Sund By Netværket

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sund By Netværket

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye