DI - Dansk Industri

DI: Alvorlig vurdering af truslerne mod Danmark

24.9.2026 15:30:03 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Del

Politiet Efterretningstjeneste (PET) har i dag skærpet deres vurdering af truslerne mod dansk erhvervsliv fra Rusland. DI tager vurderinger meget alvorligt, og er i tæt dialog med både myndigheder og medlemmer om situationen.

Underdirektør for samfundssikkerhed og beredskab i Dansk Industri, Rasmus Anderskouv.
Underdirektør for samfundssikkerhed og beredskab i Dansk Industri, Rasmus Anderskouv.

- Den øgede russiske risikovillighed betyder, at danske virksomheder skal være opmærksomme på deres sikkerhed. Det gælder både fysisk og på cyberområdet. Det gælder særligt de virksomheder, som har ansvar for vores kritiske infrastruktur eller bidrager til vores forsvarsevne og aktiviteter i Ukraine.

- Hybride angreb mod Danmark og danske virksomheder er desværre en ny normal, som vi er nødt til at forholde os til, siger underdirektør for samfundssikkerhed og beredskab i Dansk Industri, Rasmus Anderskouv.

- Robuste virksomheder er forudsætningen for et robust samfund. Når de russiske aktiviteter søger at svække sammenholdet og beslutningskraften i vores samfund må vi have et modsvar, hvor samfundets samlede ressourcer og kompetencer tænkes sammen, siger Rasmus Anderskouv.

Behov for totalberedskab
Derfor er der efter DI’s mening et stigende behov for at udfylde og etablere et totalberedskab i Danmark så hurtigt som muligt.

- Et stærkt totalberedskab skal sikre, at samfundets vigtigste funktioner kan opretholdes, også når krisen rammer. Der skal fortsat være vand i hanen, strøm i kontakten og data i kablerne. 

 - Virksomhederne er klar til at bidrage til den samlede samfundssikkerhed og til at tage ansvar for egen sikkerhed. Men vi må også være ambitiøse i at bringe relevante myndigheder og erhvervslivet endnu tættere på hinanden – ikke mindst i forhold til at styrke rettidig informationsdeling på tværs, siger Rasmus Anderskouv.

Kontakter

Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye