Boliga

Boligpriserne slår rekord hver eneste måned siden april - men er luften ved at gå af ballonen i hovedstaden?

24.9.2026 12:36:09 CEST | Boliga | Pressemeddelelse

Del

Den gennemsnitlige kvadratmeterpris på landsplan har sat rekord hver eneste måned siden april - her startede vi på 23.518 kr. pr. kvm, mens vi nu i september er oppe på 25.820 kr. Vi er blevet vant til, at boligmarkedet skifter til et højere gear måned efter måned, men alligevel er der tegn på, at det alligevel er helt anderledes.

Det skriver Boliga

Foto: Boliga
Foto: Boliga

For mens priserne på landsplan fortsat kravler opad, er prisstigningerne langt om længe begyndt at flade ud i hovedstadsområdet. Det gælder blandt andet Nordhavn, hvor den gennemsnitlige kvadratmeterpris ifølge Boligas boligstatistik er faldet fra 109.786 kr. pr. kvm. i april til 105.691 kr. i september. Et ret markant fald på 3,73 %. Frederiksberg C har tilsvarende et fald på 1,6 %.

“Der er stadig stor interesse for de rigtige boliger, men vi ser ikke længere, at alt bliver revet væk. Køberne er blevet mere selektive, og sælgerne skal i højere grad ramme markedet rigtigt fra starten. Det er et ret tydeligt tegn på, at markedet er ved at finde et mere normalt leje”, fortæller Henrik Bjørn Bredo, indehaver danbolig København NV, Nørrebro, Vesterbro og København SV.

Men ser man mod Fyn og Jylland, er billedet anderledes.

I Odense M steg den gennemsnitlige kvadratmeterpris fra 37.317 kroner i august til 38.259 kroner i september, mens priserne i Aarhus C steg fra 58.662 kroner i juli til 61.266 kroner i september.

Det betyder ikke nødvendigvis, at København er på vej ind i et egentligt prisfald, eller at resten af landet fortsætter med at stige. Boligpriser kan svinge betydeligt fra måned til måned, blandt andet fordi sammensætningen af de boliger, der bliver solgt, ændrer sig.

Men tallene peger på en interessant udvikling. Mens priserne i nogle af de andre større danske byer nyder godt af prisstigningerne, lader det til, at den overdrevne prisfest i København langt om længe er ved at miste lidt af luften i ballonen.

Kontakter

Billeder

Foto: Boliga
Foto: Boliga
Download

Links

Om Boliga A/S

Boliga.dk er Danmarks største uafhængige boligside. Vi står også bag flere populære online-portaler, herunder DinGeo.dk, Selvsalg.dk, Itvang.dk, Tvangsauktioner.dk og UdenomBanken.dk. Med over 1,9 millioner månedlige brugere tilbyder vi omfattende tjenester til boligkøbere, boligsælgere, mæglere og låntagere i Danmark. Boligas mobilapp hjælper også flere hundredtusinde brugere med at finde drømmeboligen.

Følg pressemeddelelser fra Boliga

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Boliga

Stjernekokken Francis Cardenau kan score kæmpe milliongevinst på landejendom17.8.2026 09:48:53 CEST | Pressemeddelelse

Den fransk-danske stjernekok Francis Cardenau og hans kone har sat deres landejendom i Skævinge til salg – og hvis prisen holder, kan parret stå til en gevinst på flere millioner kroner. Ifølge oplysninger fra tinglysningen købte parret ejendommen i 2017 for 4.250.000 kroner. I dag er landejendommen på Præstehøjvej 2 i Skævinge sat til salg for 12 millioner kroner. Hvis boligen bliver solgt til den nuværende udbudspris, peger det på en potentiel værdistigning på hele 7,75 millioner kroner – før udgifter til mægler, skat og eventuelle forbedringer. Det skriver Boliga.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye