DI: Destruktive cyberangreb er ikke længere teori

– Et destruktivt angreb handler ikke om penge. Angriberen vil ødelægge, og man kan ikke købe sig ud af det. Derfor er det afgørende spørgsmål ikke kun, om man kan holde angriberen ude, men om man kan komme op at køre igen, hvis det lykkes.

– Vores råd til virksomhederne er at teste genopretningen nu. Har I backup, som en angriber ikke kan nå? Ved I, hvor lang tid det tager at genstarte driften? Og kan I køre videre i nogle dage uden jeres it? Det er spørgsmål, direktionen skal have svar på i dag og ikke først, når angrebet er sket, siger Andreas Holbak Espersen.

– Mange industrivirksomheder har styringssystemer i produktionen, som aldrig var tænkt til at hænge på nettet. Det er netop de systemer, der er i søgelyset nu. Adskil kontor-it og produktion, opdatér alt, der kan nås udefra, og luk de fjernadgange, I ikke har fuldt styr på.

Gælder hele samfundet
– Truslen gælder hele det danske samfund og ikke kun de store forsyningsselskaber. Angriberne kommer ofte ind ad bagdøren via en leverandør, en servicepartner eller en fjernadgang til en maskine. Derfor er det også en sag for de mange mindre virksomheder, der leverer til kritisk infrastruktur.

– NIS2-lovgivningen giver et godt fundament, men trusselsbilledet ændrer sig hurtigere, end regler gør. Virksomhederne skal bruge myndighedernes vurderinger aktivt i deres egne risikovurderinger. Og jo hurtigere den viden når ud til dem, der skal handle på den, desto bedre står vi alle sammen.