48 procent flere elbiler på et år – nu forbedres lademuligheder i Odense
24.9.2026 12:18:29 CEST | Circle K | Pressemeddelelse
Antallet af nyregistrerede elbiler i kommunen er steget med 48 procent det seneste år. Nu bliver der opsat nye lynladere hos Circle K i Odense.

Antallet af elbiler på de danske veje har netop rundet 700.000 på landsplan, og i Odense vinder elbilerne også frem. Siden august sidste år er der kommet 48 procent flere nyregistrerede elbiler i Odense kommune, og det antal er seks gange højere end for fem år siden, viser tal fra Danmarks Statistik.
For at følge med udviklingen har Circle K på Bogensevej 102 i Næsby ved Odense N nu installeret to nye ladere med fire lynladepunkter.
– I takt med at så mange flere danskere køber elbiler, stiger behovet for flere lynladere hurtigt. Det er noget, vores kunder efterspørger i stigende grad, så de hurtigt kan lade elbilen på farten. Derfor har vi sat to nye lynladere med fire ladepunkter op ved Næsby ved Odense N, hvor man kan lade elbilen op på 20-30 minutter, siger Steen Thesmer Sørensen, der er chef for e-mobilitet hos Circle K Danmark.
Circle K har nu samlet mere end 800 ladepladser i hele landet. Målet er at ramme 1000 lynladepladser inden maj 2027 og 1500 i 2030.
Kræver mere af tankstationen
Er man ny elbilsejer har man givetvis også opdaget, at det tager lidt længere tid at
lade op, end tanke benzin eller diesel. Derfor kræves der også noget mere af de moderne tankstationer.
– Vi har lavet undersøgelser på det, og mere end halvdelen af danskerne peger på muligheden for toiletbesøg som det vigtigste, når de skal tanke eller lade, mens omkring hver fjerde synes, at mulighed for mad og drikke er vigtigst. Vi sørger selvfølgelig for ordnede toiletforhold, forskelligartede muligheder for velsmagende mad og drikke, der gør det nemt at få god mad på farten, fortæller Steen Thesmer.
Tankstationernes ladere er et væsentligt skridt mod en fremtid, hvor hele bilparken bliver el-drevet, forklarer markedsanalytiker hos Bilbasen Jan Lang.
– Det er kun et spørgsmål om tid, før vi alle kører elbil. For tankstationer bliver lynladere en stadigt vigtigere del af deres funktion som et naturligt stop på farten, siger Jan Lang og tilføjer:
– Danmark har en god plan for udrulningen af ladeinfrastruktur, og kapaciteten følger efterspørgslen. Her er det afgørende, at flere aktører, også de klassiske brændstofudbydere, udbygger ladenetværket. Én udbyder alene ville skabe udfordringer med ladningen, men flere giver sund konkurrence og bedre muligheder for elbilister.
Kontakter
Kirsten GrumstrupKommunikationschef
Tlf:+45 2913 5551pressedk@circlekeurope.comOm os
Circle K er én af de førende convenience, energi og brændstofleverandører i Danmark, og er en del af den canadiske Alimentation Couche-Tard gruppe. Gruppen har samlet mere end 16.700 butikker og stationer og ca. 149.000 ansatte i 31 forskellige lande rundt om i verden. Circle K driver i Danmark to separate brands (Circle K & INGO) på i alt 435 lokationer landet over. 205 er stationer, som udover brændstoffer under Circle K-brandet tilbyder mad, drikkevarer og bilvask. Samtidig er der lynladestandere på mange af stationerne.
Følg pressemeddelelser fra Circle K
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Circle K
Circle K lander rekordresultat9.9.2026 08:01:18 CEST | Pressemeddelelse
Circle K løfter årsresultatet med 6,9 procent og leverer nyt rekordresultat. Resultatet danner grundlag for fortsatte investeringer i grøn omstilling og lynladere til elbiler frem mod 2030.
5 gode råd til kør-selv-ferien: Sådan kommer familien godt afsted i elbil14.7.2026 06:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere familier vælger bilen, når sommerferien kalder. Circle K Danmark giver fem gode råd til, hvordan turen i elbil bliver nemmere, tryggere og mere behagelig for hele familien.
Nu klippes snoren: Circle K åbner i Billund Lufthavn1.6.2026 09:07:22 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juni åbner Circle K den første selvstændige butik uden tankstation i Danmark, og det sker i Billund Lufthavn. Åbningen markerer en strategisk satsning for både lufthavn og butikskæden.
56 procent flere elbiler i Aalborg på et år – nu forbedres lademuligheder27.4.2026 08:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af nyregistrerede elbiler i Aalborg Kommune er steget med 56 procent det seneste år. Nu bliver der opsat nye lynladere på tankstationer i Aalborg og Nørresundby.
Circle K vil give danskere på farten en ny madoplevelse24.3.2026 10:03:55 CET | Pressemeddelelse
Danskerne spiser i stigende grad måltider uden for hjemmet. Samtidig betyder de mange nye elbiler, at flere opholder sig længere tid på landets servicestationer, når bilen skal lades op. Den udvikling vil Circle K nu omsætte til vækst på madområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum