Globenewswire

North Media A/S

24.9.2026 11:28:39 CEST | Globenewswire | Pressemeddelelse

Del

Martin Frandsen Tobberup overdrager rollen som adm. direktør for BoligPortal til Anders Dahl den 1. oktober 2026

Martin Frandsen Tobberup overdrager rollen som adm. direktør for BoligPortal til Anders Dahl den 1. oktober 2026

Selskabsmeddelelse nr. 15-2026
24. september 2026

North Medias ordførende koncerndirektør, CDO Martin Frandsen Tobberup tiltrådte den 4. september 2026, jf. selskabsmeddelelse nr. 12-2026, som midlertidig administrerende direktør i datterselskabet BoligPortal. Han fratræder denne stilling den 1. oktober 2026, hvor Anders Dahl bliver administrerende direktør for Danmarks største formidler af lejeboliger og services til udlejere og lejere. 

Anders Dahl har 20 års erfaring med udvikling af SaaS-løsninger til danske og internationale virksomheder. Han har desuden stor erfaring med strategi, forretningsudvikling, salg og ledelse. Anders Dahl har senest været CEO i CarBuddi A/S, som er blandt de ledende inden for udvikling af software til bilindustrien i Skandinavien, og har tidligere haft ledende stillinger i bl.a. KMD og iPaper A/S.

North Medias ordførende koncerndirektør, CDO Martin Frandsen Tobberup siger: ”Med Anders Dahl som ny administrerende direktør for BoligPortal har vi den rette person til at drive, udvikle og lede virksomheden fremover. Han har kompetencerne og erfaringen til at styrke den fortsatte udvikling og vækst i BoligPortals samlede univers for udlejere og lejere. Jeg ser frem til at byde Anders velkommen.”

Anders Dahl, ny administrerende direktør i BoligPortal, fortæller, ”Der er et meget stort potentiale for BoligPortal, der i dag er en førende digital spiller i markedet for formidling af lejeboliger, services og boligdata. Sammen med hele organisationen i Danmark og Sverige ser jeg frem til at være en del af den fortsatte udvikling af BoligPortal og sikre, at vi forbliver frontløbere i vores markeder.”         

Yderligere oplysninger:
Ordførende koncerndirektør, CDO Martin Frandsen Tobberup, telefon +45 5215 9146

North Media udvikler og driver platforme til transaktioner mellem erhvervslivet og forbrugerne. Platformene matcher forbrugerne med de rette produkter inden for dagligvarer, lejeboliger og digitale adgangsløsninger. North Media har to forretningsområder: Last Mile: FK Distribution og SDR Svensk Direktreklam er blandt henholdsvis Danmarks og Sveriges førende distributør af tilbuds -og ugeaviser. Digital Services: Tre virksomheder med potentiale for vækst, stigende indtjening og skalering: BoligPortal er Danmarks største formidler af lejeboliger og services til udlejere og lejere. Dayli er en førende digital tilbudsplatform. Bekey leverer digital adgang til låste opgange og hoveddøre for hjemmeplejen og leverandører af pakker, dagligvarer, måltidskasser m.fl.


World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye