Per Aarsleff Holding A/S

Aarsleff gør sig klar til en branche på el

24.9.2026 10:53:33 CEST | Per Aarsleff Holding A/S | Pressemeddelelse

Del

I det vestlige Aarhus kan forbipasserende nu følge med fra fortovskanten, mens tungt anlægsarbejde bliver udført med elektriske maskiner, og vi indhenter nye erfaringer.

På projektet anvender vi to eldrevne gravemaskiner. En 18 tons Liebherr, som her er i fokus, samt en volvo på 23 tons. Vi benytter også to gummigeder på el.
På projektet anvender vi to eldrevne gravemaskiner. En 18 tons Liebherr, som her er i fokus, samt en volvo på 23 tons. Vi benytter også to gummigeder på el. Foto: Aarsleff.

På Haslehøjvej i Aarhus V arbejder de elektriske maskiner fra Per Aarsleff A/S sig forsigtigt gennem ler og grus, mens vi udskifter kloakrør for Aarhus Vand.

Den store skovl på Volvoen fjerner udtjente fjernvarmerør, mens den med præcise bevægelser nærmest danser rundt om et fiberkabel, der hænger på tværs af udgravningen. Formålet er at indhente praktiske erfaringer med brugen af el-maskiner og se, hvordan teknologien fungerer under reelle forhold på et typisk kloakprojekt, forklarer seniorprojektchef ved Per Aarsleff A/S, Bjarne Paysen:

”I vores partnerskab om fornyelse af kloaknettet i Aarhus – Vandpartner – tester vi og Aarhus Vand, hvad et skifte i drivmiddel betyder for udførelse, økonomi og logistik. Vi ser samtidig nærmere på ladeinfrastruktur, valg af maskiner og brugen af powerbanks og tjekker markedets modenhed: Kan vi få det materiel, vi har brug for – og giver det bedst mening at leje eller købe? Ambitionen er at få mere kloak for de samme penge og samtidig reducere CO2-udledningen,” siger han.

Udfordrende infrastruktur

Erfaringerne fra projektet viser indtil videre, at de elektriske maskiner kan løse opgaverne på niveau med tilsvarende dieselmaskiner. Udfordringen ligger i højere grad i de praktiske rammer omkring arbejdet – ikke mindst adgangen til strøm.

På kloakprojekter er der ofte behov for større maskiner fra 15 tons og opefter. De kræver strøm med høj styrke for at kunne lade effektivt – typisk 125 ampere eller mere. På projektet i Aarhus er der cirka to kilometer fra byggepladsen til den nærmeste transformatorstation, der har kapacitet til at levere 125 ampere, og følge maskinchef i Aarsleff, Bo Mikkelsen er det en barriere.

”Ser vi på udviklingen i Europa, begynder bygherrer især i Skandinavien at efterspørge eldrevne maskiner på anlægsprojekter – ikke mindst de større maskiner på 20-30 tons. Men skal eldrevne maskiner for alvor udbredes på de tungere anlægsprojekter, er der blandt andet behov for bedre adgang til strøm og flere ladepunkter tæt på byggepladserne,” siger han.

Maskinføreren: Den yder på højde med diesel

Tilbage på Haslehøjvej bliver et nyt plastkloakrør lagt i den ene ende af udgravningen, indbygget i sand, vibreret og stampet. I den anden ende arbejder gravemaskinens skovl præcist og kontrolleret videre, og bag joysticket sidder maskinfører og sjakbajs Sebastian Damgaard Nielsen. Han giver el en anbefaling med på vejen.

”Maskinen fungerer glimrende. Det har krævet lidt tilpasning at omlægge arbejdsgangene, så de passer med ladetiderne, men når det kommer til hydraulik og styretøj, har jeg ikke noget at klage over. Det virker upåklageligt,” siger Sebastian fra førerhuset i sin 23 tons Volvo EC230 electric.

I Aarsleff følger vi markedet tæt, og flere elektriske maskintyper og størrelser indgår allerede i koncernens investeringsplaner – særligt i de mindre vægtklasser. På projektet i Aarhus fortsætter vi med at høste erfaringer med eldrevne maskiner, mens kloakledningerne på Haslehøjvej bliver renoveret for Aarhus Vands kunder.

For uddybende information eller citater fra Bjarne Paysen eller Bo Mikkelsen kontakt Aarsleff Koncernkommunikation på 8744 2222 eller skriv til koncernkommunikation@aarsleff.com. Det samme gælder for eventuelle ønsker om at besøge byggepladsen i Aarhus.

Billeder

På projektet anvender vi to eldrevne gravemaskiner. En 18 tons Liebherr, som her er i fokus, samt en volvo på 23 tons. Vi benytter også to gummigeder på el.
På projektet anvender vi to eldrevne gravemaskiner. En 18 tons Liebherr, som her er i fokus, samt en volvo på 23 tons. Vi benytter også to gummigeder på el.
Foto: Aarsleff.
Download
Vi informerer gerne om projektet til interesserede - og regner med at kunne dele nyttig viden, når arbejderne er afsluttede, og vi har evalueringen klar.
Vi informerer gerne om projektet til interesserede - og regner med at kunne dele nyttig viden, når arbejderne er afsluttede, og vi har evalueringen klar.
Foto: Aarsleff.
Download
På Haslehøjvej tester vi og Aarhus Vand , hvad et skifte i drivmiddel betyder for udførelse, økonomi og logistik på et standard kloakfornyelsesprojket. Her er vores 23 tons Volvo EC230 electric i gang med arbejdet.
På Haslehøjvej tester vi og Aarhus Vand , hvad et skifte i drivmiddel betyder for udførelse, økonomi og logistik på et standard kloakfornyelsesprojket. Her er vores 23 tons Volvo EC230 electric i gang med arbejdet.
Foto: Aarsleff.
Download

Om Aarsleff-koncernen

Infrastruktur og byggeri til moderne samfund 

Aarsleff-koncernen omsætter for mere end 20 milliarder kroner om året – heraf cirka en tredjedel i udlandet. Vi udfører opgaver inden for infrastruktur, klimatilpasning, miljø, energi og byggeri. Vi opererer på internationalt niveau og er markedsledende i Danmark og i de lande i Nordeuropa, hvor vi tilbyder vores specialiserede kompetencer inden for især rørfornyelse og fundering.

Det ligger i Aarsleffs kultur at skabe værdi gennem udvikling, omstilling og innovation. Vi tager ansvar og bidrager aktivt til bæredygtig udvikling og innovative projekter, som styrker vores forretning og gavner miljø, klima og samfund.

Aarsleff-koncernen beskæftiger 8.800 engagerede medarbejdere.

Følg pressemeddelelser fra Per Aarsleff Holding A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Per Aarsleff Holding A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye