Socialpædagogerne

Rammeaftalen er opsagt – men socialområdets udfordringer består

23.9.2026 14:46:13 CEST | Socialpædagogerne | Pressemeddelelse

Del

Socialpædagogernes formand understreger, at udfordringerne med kvaliteten på socialområdet fortsat er de samme, efter at regeringen har opsagt rammeaftalen for området. Han forventer, at der nu tages politisk ansvar for at sikre kvaliteten af landets socialpædagogiske tilbud. Det kræver blandt andet en rekrutteringsplan.

”Det afgørende er nu, at regeringen og Folketinget tager ansvar for de udfordringer, som eksisterer på socialområdet," siger Benny Andersen. Foto: Mette Ovgaard
”Det afgørende er nu, at regeringen og Folketinget tager ansvar for de udfordringer, som eksisterer på socialområdet," siger Benny Andersen. Foto: Mette Ovgaard

Onsdag aften meldte regeringen ud, at den ophæver rammeaftalen for det specialiserede socialområde, som blev indgået i 2024.

Det får Socialpædagogernes formand, Benny Andersen, til at understrege, at der fortsat er store udfordringer med kvaliteten på socialområdet.

På landets socialpædagogiske tilbud er kun fire ud af ti ansatte uddannede socialpædagoger, mens mere end en tredjedel af medarbejderne ikke har en relevant uddannelse.

”Det afgørende er nu, at regeringen og Folketinget tager ansvar for de udfordringer, som eksisterer på socialområdet. Det handler især om at sikre kvaliteten af de socialpædagogiske tilbud til mennesker med komplekse handicap, svære psykiske lidelser samt udsatte børn, unge og voksne. På mange sociale tilbud er det i dag mere sandsynligt at møde en medarbejder uden en relevant uddannelse end at møde en socialpædagog. Det er helt uholdbart. Derfor er der brug for en rekrutteringsplan, der kan sikre nok uddannede socialpædagoger til at støtte udsatte og sårbare mennesker til liv med udvikling, livskvalitet og livsmuligheder,” siger Benny Andersen.

Læs mere: Socialpædagogerne lancerer national rekrutteringsplan.

Krav om flere uddannede socialpædagoger

Socialpædagogernes formand peger på, at flere elementer i aftalen fortsat er vigtige at prioritere politisk.

”Rammeaftalen indeholdt blandt andet en specialeplan, der skulle sikre de rette tilbud og den nødvendige viden og faglighed for mennesker med de mest komplekse handicap. Desuden tog aftalen hul på arbejdet med at stille krav om flere uddannede socialpædagoger på landets sociale tilbud – i første omgang på de sikrede institutioner. Det er elementer, som kan bidrage til øget livskvalitet og flere livsmuligheder for de borgere, som det hele i sidste ende handler om,” siger Benny Andersen.

Kontakter

Om Socialpædagogerne

Socialpædagogerne repræsenterer den største faggruppe på det sociale område. Vores medlemmer arbejder hver dag for at støtte mennesker med handicap og psykiske lidelser samt udsatte børn, unge og voksne til et liv med kvalitet, udvikling og muligheder.

Følg pressemeddelelser fra Socialpædagogerne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Socialpædagogerne

Socialpædagogerne lancerer national rekrutteringsplan: Kvaliteten på socialområdets tilbud er under pres13.8.2026 06:30:08 CEST | Pressemeddelelse

Mennesker med handicap og psykiske lidelser samt udsatte børn, unge og voksne risikerer ikke at få den faglige støtte, de har brug for, hvis manglen på uddannede socialpædagoger fortsætter. Derfor lancerer Socialpædagogerne nu en samlet rekrutteringsplan med en række konkrete forslag, der skal sikre flere uddannede socialpædagoger og løfte kvaliteten på socialområdet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye