DLF: God og vigtig håndsrækning til folkeskolerne i landdistrikterne
23.9.2026 14:38:12 CEST | Danmarks Lærerforening | Pressemeddelelse
Regeringens plan om at afsætte 500 millioner kroner til lokale skoler i pressede kommuner er en vigtig håndsrækning, mener Danmarks Lærerforening. Samtidig understreger foreningen, at der er brug for samlede og varige løsninger for folkeskolens økonomi.
Regeringen vil frem mod 2030 afsætte 500 millioner kroner til kommuner, hvor faldende elevtal og store geografiske afstande sætter lokale folkeskoler under pres. Kommunerne skal efter planen kunne søge om penge fra en pulje.
– Regeringen skal have ros for at prioritere de lukningstruede skoler på finansloven. For kommunerne er skolelukninger typisk en sidste udvej, når udgifterne vokser, og der ikke kan findes besparelser andre steder i budgettet. Der er ofte tale om et valg mellem pest eller kolera. De 500 millioner kroner er derfor en god og vigtig håndsrækning, når de ses som en del af det større og varige løft af folkeskolens økonomi, som regeringen har lovet, siger formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen.
Mere end 300 skoler er lukket siden 2007. Hver gang en skole lukker, har det konsekvenser for både eleverne og det omkringliggende lokalsamfund. Også i år har en række kommuner varslet skolelukninger og -sammenlægninger på grund af en presset økonomi.
– Eleverne mister deres kendte lærere og klassefællesskab, familierne mister den lokale skole, og byen mister et vigtigt samlingspunkt. En god, lokal folkeskole er ofte det, der afgør, hvor en ny familie vælger at bosætte sig. Når en mindre by mister sin skole, kan det derfor blive endnu sværere at tiltrække familier, og elevtallet risikerer at falde yderligere. Der er tale om en ond spiral, som kræver nationale investeringer at vende, siger Gordon Ørskov Madsen.
Danmarks Lærerforening har tidligere foreslået målrettet støtte til at afbøde skolelukninger i landdistrikterne og pointerer, at en ny pulje skal ses i sammenhæng med regeringens øvrige løfter om at investere i folkeskolen.
– Det er afgørende vigtigt, at hele skoleområdet får et massivt økonomisk løft, og at der bliver set på samlede, varige løsninger for skolernes økonomi. Pengene skal bindes, så de kommer ud at virke helt ude i klasseværelserne, og så skolerne er sikret fast økonomisk grund under fødderne. Ellers risikerer vi, at de nationale investeringer blot bliver efterfulgt af kommunale besparelser andre steder på skolebudgetterne, siger Gordon Ørskov Madsen.
Kontakter
Julie DamkjærPresserådgiver
Tlf:29635670juda@dlf.orgFølg pressemeddelelser fra Danmarks Lærerforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Lærerforening
Inklusionsopgaven går ud over kvaliteten af undervisningen i folkeskolen22.9.2026 11:48:30 CEST | Pressemeddelelse
Over halvdelen af lærerne oplever dagligt, at inklusion påvirker kvaliteten af undervisningen negativt – en alt for stor opgave at stå med alene, lyder det fra lærerformand.
Lærerformand: Regering sender et meget, meget tydeligt signal til hele Danmark10.9.2026 15:26:11 CEST | Pressemeddelelse
Regeringstoppen er klar med milliardinvestering og en trepart på skoleområdet som reaktion på den nye Pisa-undersøgelse – vigtigt vi får handling på, lyder det fra lærerformand.
Fortsat fald i de danske PISA-resultater8.9.2026 09:31:44 CEST | Pressemeddelelse
Det er vigtigt, at vi handler nu, lyder det fra DLF-formand efter de laveste danske resultater i PISA-undersøgelsens historie.
Der er lagt op til besparelser på skolerne i halvdelen af kommunerne næste år3.9.2026 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens politikerne på Christiansborg vil løfte folkeskolen med flere milliarder, varsler mere end halvdelen af kommunerne besparelser på skolerne næste år. Lærerformand kalder på varige løsninger, der kan sikre skolerne fast økonomisk grund under fødderne.
Hver sjette nye lærer ser ikke sig selv i folkeskolen om fem år9.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal understreger behovet for at give nyuddannede en bedre start på lærerlivet via gode nationale lærerstartsordninger, lyder det fra lærerformand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum