FIT for LIVET

“Wegovy-pillen” er allerede i Danmark – og den kan være billigere

23.9.2026 16:01:31 CEST | FIT for LIVET | Pressemeddelelse

Del

Rybelsus indeholder det samme aktive stof, semaglutid, som Wegovy-tabletten. FIT for LIVET tilbyder nu Rybelsus off-label til vægtbehandling efter en individuel lægelig vurdering. For de aktuelt markedsførte doser kan medicinprisen være op mod 4.800 kr. lavere om året end Wegovy-injektion.

Jesper Nygart 2026 - FIT FOR LIVET
Foto: FIT for LIVET

Hvorfor betale mere for det samme aktive stof?

Rybelsus og Wegovy-tabletten er begge udviklet af Novo Nordisk og indeholder det samme aktive stof: semaglutid.

Rybelsus er godkendt til behandling af type 2-diabetes, mens Wegovy-tabletten er godkendt til vægtbehandling.

De tre laveste tabletstyrker er de samme: 1,5 mg, 4 mg og 9 mg.

“Hvis vi kan tilbyde en fagligt forsvarlig behandling med det samme aktive stof til en lavere pris, synes jeg, vi har en forpligtelse til at fortælle patienterne om muligheden. Patienterne skal ikke betale mere end nødvendigt for deres behandling,” siger Jesper Nygart, speciallæge i almen medicin og stifter af FIT for LIVET.

Op mod 4.800 kr. billigere om året

Rybelsus koster aktuelt omkring 870-915 kr. for 30 tabletter, afhængigt af dosis og leverandør.

Til sammenligning koster Wegovy-injektion i de lavere doser omkring 1.284 kr. for fire ugers behandling.

Prisforskellen er dermed op mod cirka 370 kr. pr. fire uger, svarende til omkring 4.800 kr. om året, når man tager udgangspunkt i Novos pris på 915 kr. for Rybelsus.

Til sammenligning koster Ozempic, som også indeholder semaglutid, aktuelt omkring 855 kr.

Tabletten tiltrækker nye patienter – og relativt flere mænd

De første amerikanske data fra Novo Nordisk tyder på, at tabletbehandlingen kan tiltrække andre patienter end injektionsbehandlingen.

Ifølge Novo Nordisks amerikanske markedsdata er 78 procent af patienterne, der starter på Wegovy-tabletten, nye i GLP-1-behandling. Samtidig kommer kun 8 procent af Wegovy-tablettens volumen fra Wegovy-injektion.

Novos data viser også, at Wegovy-tabletten tiltrækker relativt flere mænd end Wegovy-injektionen.

Det er interessant i Danmark, fordi overvægt samlet set er mere udbredt blandt mænd end blandt kvinder. Ved svær overvægt, BMI ≥30, er kønsforskellen derimod meget lille.

“Det interessante er, at tabletten ikke bare ser ud til at flytte patienter fra sprøjte til pille. Den ser ud til at få nye grupper i behandling. Vi oplever også, at nogle mænd ikke ønsker indsprøjtninger. For dem kan en tablet fjerne en væsentlig barriere,” siger Jesper Nygart.

Samme aktive stof – forskellige godkendelser

Rybelsus, Ozempic og Wegovy indeholder alle semaglutid, men lægemidlerne er godkendt til forskellige anvendelser og doseringer.

Rybelsus er godkendt til behandling af type 2-diabetes. Når FIT for LIVET anvender Rybelsus til vægtbehandling, sker det off-label og efter en individuel lægelig vurdering.

Off-label betyder, at et godkendt lægemiddel anvendes til en anden indikation end den, det er godkendt til.

“Det afgørende for os er ikke navnet på pakken, men om behandlingen er fagligt forsvarlig, relevant for patienten og til en rimelig pris,” siger Jesper Nygart.

Medicinsk information

Rybelsus er receptpligtig medicin og godkendt til behandling af voksne med type 2-diabetes. Anvendelse til vægtbehandling er off-label og kræver en individuel lægelig vurdering.

Lægen vurderer blandt andet patientens helbred, øvrige medicin, kontraindikationer, interaktioner og risiko for bivirkninger.

Læs om Rybelsus til vægttab

Kilder: EMA's produktinformation for Rybelsus og Wegovy, Lægemiddelstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Den Nationale Sundhedsprofil samt amerikanske markedsdata fra Novo Nordisk/IQVIA.

Nøgleord

Kontakter

Links

Om FIT for LIVET

FIT for LIVET er stiftet af speciallæge i almen medicin, Jesper Nygart, som er tidligere ejer af Nygart Privathospital fra 1998-2016. 

Jesper har selv kæmpet med overvægt i hele sit voksenliv, indtil han tabte sig med vægttabsmedicin. I dag ønsker han at dele sin erfaring og hjælpe andre med at opnå et varigt vægttab og en bedre livskvalitet.

Følg pressemeddelelser fra FIT for LIVET

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra FIT for LIVET

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye