Sweco vinder udbud som rådgiver for energiområdet hos Aalborg Forsyning
28.9.2026 08:00:00 CEST | Sweco | Pressemeddelelse
Sweco har vundet udbud som ny rådgiver på Aalborg Forsynings energiområde, hvor arkitekt- og ingeniørrådgiveren skal bidrage til den fortsatte udvikling og fremtidssikring af energiinfrastrukturen i Aalborg.

Med den nye rammeaftale skal Sweco rådgive på tværs af Aalborg Forsynings anlæg, infrastruktur og udviklingsprojekter.
Rammeaftalen løber i to år med mulighed for forlængelse og omfatter rådgivning inden for syv fagområder, herunder projektudvikling og projektledelse, bygherrerådgivning, bygninger og anlæg, maskin- og energianlæg, el- og SRO-anlæg, arbejdsmiljø samt miljø og bæredygtighed.
Aalborg Forsyning er næsten færdig med en omfattende omstilling af energisystemet. Den kulbaserede varmeproduktion på Nordjyllandsværket skal efter planen stoppe den 1. januar 2029 og erstattes af et mere diversificeret og robust energisystem baseret på blandt andet el-baseret varme og overskudsvarme.
Samtidig forventes de kommende år at byde på en række nye projekter inden for renovering og modernisering af den eksisterende infrastruktur, sikring af en omkostningseffektiv energiforsyning samt integration af nye og fremtidige varmekilder.
”Aalborg Forsyning er næsten i mål med den grønne omstilling af fjernvarmen, men vi har behov for fortsat udvikling, og dermed brug for at kunne trække på eksterne rådgivere med forskellige fagligheder, der kan supplere vores egne kompetencer, eller når der i perioder er behov for ekstra kapacitet. Vi har været omhyggelige med at vælge den rigtige samarbejdspartner, som kan bidrage med de specialiserede kompetencer, vi har behov for, og vi ser frem til samarbejdet med Sweco,” siger Jesper Høstgaard Jensen, administrerende direktør i Aalborg Forsyning.
Lokal forankring og tværfaglig styrke
En central del af rammeaftalen er evnen til at sammensætte tværfaglige rådgiverteams, der kan understøtte projekter fra de tidlige idé- og analysefaser over projektering og udbud til udførelse, idriftsættelse og overdragelse til drift.
Med Swecos kontor i Aalborg som udgangspunkt løses opgaverne tæt på Aalborg Forsyning og med et indgående kendskab til lokalområdet. Her er alle Swecos fagligheder samlet, og den lokale rådgivning styrkes yderligere af Swecos internationale specialistkompetencer samt af samarbejdet med Process Engineering, der bidrager med stærk proces- og mekanisk ekspertise.
”Vi er meget glade for at skulle indgå i et tæt og langsigtet samarbejde med Aalborg Forsyning om udviklingen af hele energiområdet. Vi kombinerer lokal tilstedeværelse med adgang til nogle af de stærkeste specialistmiljøer inden for forsyning, energi, proces og infrastruktur. Det giver os mulighed for at bringe vores samlede faglighed i spil og understøtte både de strategiske beslutninger og de konkrete projekter, som skal være med til at forme fremtidens forsyning i Nordjylland,” siger Tore Lucht, direktør for Energi i Sweco.
Fakta om rammeaftalen
- Rammeaftalen er startet 1. september og den løber i to år med mulighed for forlængelse med op til to år.
- Sweco bliver enerådgiver på Aalborg Forsynings energiområde
- Opgaverne løses med udgangspunkt i Swecos Aalborg-kontor, hvor Swecos fagligheder er samlet. Den lokale rådgivning suppleres af Swecos internationale specialistkompetencer og erfaring inden for energi.
- Process Engineering bidrager med proces- og mekanisk ekspertise.
Nøgleord
Kontakter
Kristian TorpPressechefSweco Danmark
Tlf:+45 28 78 25 00kristian.torp@sweco.dkFølg pressemeddelelser fra Sweco
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sweco
Nye beregninger: Solenergi fra tagflader kan få en vigtig rolle i fremtidens energisystem1.9.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Sweco konkretiserer potentialet for tagmonterede solceller i et fuldt udbygget Aalborg Industripark i en ny beregning. Energien fra tagfladerne alene kan producere strøm svarende til forbruget for over 6.500 husstande om året, og potentialet er meget større. Lokal energiproduktion i industriklynger kan blive en betydelig del af løsningen på et elnet under stigende pres.
Nyt notat: 1.000 selektive nedrivninger baner vejen for et cirkulært boom26.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En kortlægning af det første år med selektiv nedrivning fra rådgivervirksomheden Sweco viser, at registreringen af materialer er blevet implementeret hurtigt i den danske byggebranche. Vejen er nu banet for det næste naturlige skridt i processen: at sikre reel genanvendelse i nybyggeri.
Sweco udnævner ny divisionsdirektør fra egne rækker til Arkitektur & Byggeri Vest26.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Rani Shaba er tiltrådt som ny divisionsdirektør for Arkitektur & Byggeri Vest (ABV) og bliver samtidig del af Sweco Danmarks Landeledelse. Han kommer fra en stilling som afdelingschef for Vand og Klima.
Sweco og teglbranchen undersøger off-site biodiversitetspåvirkning fra mursten og mørtel25.8.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt, tværfagligt pilotprojekt skal kortlægge konkrete produkters påvirkning af biodiversitet og udpege potentialer for reduceret pres og positivt naturbidrag. Projektet indgår i innovationsprojektet Det Planetære Projekt og sker i samarbejde mellem Sweco, Danske Tegl, egernsund wienerberger og Vejle Kalk- og Mørtelværk.
Sweco skal føre Nordkystens Fremtid i mål20.8.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Sweco er ny totalrådgiver på et af Danmarks største kystsikringsprojekter nogensinde – det fælleskommunale Nordkystens Fremtid, der skal beskytte 35 kilometer kyst mellem Hundested og Helsingør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum