Når epilepsi flytter med på efterskole

Kulturrejser, sport, sene aftener og et helt nyt fællesskab. Det er noget af det, mange unge glæder sig til, når de drømmer om et år på efterskole.

For unge med epilepsi kan der følge nogle ekstra spørgsmål med: Hvem ved, hvad der skal ske, hvis jeg får et anfald? Hvordan håndteres min medicin?  Kan jeg komme med på rejser og ture? 

To efterskoler har taget imod hver sin elev med epilepsi på hver sin måde. På Frisenborg Efterskole begyndte forberedelsen flere år før skolestart. På Sine Efterskole blev de konkrete aftaler lagt på et virtuelt møde fire dage inden.

Sportsefterskolen Sine ved Løgumkloster har 300 elever, sport og høj fart. Da Niklas ankom, kendte huslæreren til ham og forældrene. Han vidste, hvor Nicklas medicin var, og der var lagt en plan for introugen. I løbet af året rejste Nicklas til Portugal på kulturrejse, skirejse i Sverige og var en del af fællesskabet.  

Frijsenborg Efterskole ved Hammel har i årtier specialiseret sig i at rumme elever med særlige behov.  Processen begynder typisk, når eleven går i 6. klasse. Det vil sige, tre år inden de starter.

En stille forståelse

Begge skoler har én ting til fælles: de hensyn, der tages, er usynlige for de andre elever. På Frijsenborg Efterskole er kulturen bygget op om, at elever konstant bevæger sig rundt – til køkkenet, til kontorerne, til kontaktlæreren. Ingen lægger mærke til, hvem der ›skal noget særligt, fordi alle ser ud til at skulle noget.

“Når de begynder her,  lærer vi dem op i en kultur, hvor det er okay, at vi skal noget forskelligt på forskellige tidspunkter,” siger Britt Lundkvist Ovesen, viceforstander på Frisenborg Efterskole. 

På Sine Efterskole valgte lærerne at lade være med at gøre Niklas’ epilepsi til et tema fra dag ét. I stedet afventede de hans eget valg. Halvanden måned inde i skoleåret bad Niklas selv om ordet på husmødet.

"Vi lavede et trygt rum, hvor han kunne få lov til at sige, hvad han ville. Så det var egentlig meget ligetil. De andre i huset lyttede. Ingen spørgsmål. Bare en stille forståelse,” fortæller Søren Olsen.

Forskellige tilgange
De to skoler er forskellige i størrelse, erfaring og arbejdsform.

På Frijsenborg Efterskole bliver trygheden bygget op over lang tid og understøttet af faste systemer og arbejdsgange. På Sine Efterskole bliver de konkrete aftaler omkring Niklas etableret kort før skolestart og båret videre af den tætte relation mellem elev, forældre og de voksne omkring ham.

Det interessante er derfor ikke, hvilken skole der har fundet den rigtige model.

Det er snarere det, de gør ens.

De lytter til den unge og familien. De tager epilepsien alvorligt uden at lade diagnosen fylde mere end nødvendigt. Og når der er noget, der kræver et særligt hensyn, forsøger de at finde en løsning, så den unge fortsat kan være en del af fællesskabet.

Og måske er det netop det vigtigste spørgsmål at tage med, når efterskolerne åbner dørene den 27. september: Hvordan vil I sammen med os få det til at fungere?