
Lokaltog er en del af
Trafikselskabet Movia
Lokaltog udskyder tilbagevenden til normal drift på baner i Nordsjælland
28.9.2026 12:30:00 CEST | Trafikselskabet Movia | Lokaltog | Pressemeddelelse
Siden ulykken på Gribskovbanen 23. april i år har Lokaltog kørt med reduceret drift på fire ud af fem strækninger i Nordsjælland. Ambitionen har hidtil været, at den normale drift kunne genindføres på alle baner medio oktober, men det ligger nu fast, at en tilbagevenden til den normale køreplan kommer til at trække ud.

Lokaltog har siden ulykken iværksat en række tryghedsskabende og ledelsesmæssige tiltag med fokus på at øge trivslen og trygheden blandt medarbejderne. Det har blandt andet medført, at der er rekrutteret flere lokomotivførere til banerne i Nordsjælland, men sygefraværet blandt lokomotivførerne er fortsat forhøjet, og det er årsagen til, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at genindføre den normale drift.
”Vi er selvsagt meget ærgerlige over, at det ikke er muligt for os at vende tilbage til den normale drift i oktober, som vi havde planlagt. Vi er meget bevidste om, at det er skuffende og frustrerende for vores kunder, at vi beklageligvis er nødt til at fortsætte med reduceret drift på fire af vores fem strækninger i Nordsjælland”, siger Stig Allan Nielsen, der er driftsdirektør i Lokaltog.
Han fortæller, at en fuld tilbagevenden til den normale køreplan på nuværende tidspunkt vil være forbundet med en høj risiko for meget ustabil drift og mange akutte aflysninger, og derfor udskydes normaliseringen.
”Fremfor at annoncere en normal drift, der til stor frustration for kunderne igen og igen risikerer at køre ustabilt, så har vi valgt at fortsætte med en reduceret drift, som kunderne så til gengæld bedre kan regne med”, siger Stig Allan Nielsen.
Med forlængelsen af den reducerede drift følger også en ny tretrins-plan for, hvordan Lokaltog gradvist kan vende tilbage til den normale køreplan det næste halve år frem mod foråret 2027.
Ny plan for tilbagevenden til den normale køreplan frem mod 1. april 2027
Nærumbanen
• Kører som normalt.
Frederiksværkbanen
• Hurtigtogene på Frederiksværkbanen er indtil videre indstillet.
Alle baner i Nordsjælland
Den normale køreplan genindføres gradvist i tre trin.
Trin 1 - frem til køreplanskiftet 13. december 2026
• Den nuværende nødkøreplan videreføres frem til køreplansskiftet 13. december 2026.
• Nattog erstattes fortsat af togbus.
Trin 2 - fra køreplanskiftet 13. december 2026
• Halvtimesdriften i weekenden genoptages på alle baner.
• Nattog erstattes forsat af togbus.
Trin 3 - fra 1. april 2027
• Nattog genindsættes og normalkøreplanen er fuldt genimplementeret.
• Hurtigtogene på Frederiksværkbanen er fortsat indstillet indtil videre som følge af mangel på togsæt.
Lokaltog beklager de gener, som forlængelsen af den reducerede drift fører til og takker kunderne for deres tålmodighed og forståelse.
Rejseplanen vil blive opdateret, og Lokaltog vil løbende informere kunderne om evt. ændringer via vores hjemmeside www.lokaltog.dk.
Kontakter
Lokaltog A/S(modtager ikke SMS)
Tlf:36 13 20 10presse@moviatrafik.dkOm Lokaltog A/S
Lokaltog A/S er Danmarks største lokalbaneselskab og en central del af den kollektive infrastruktur i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Selskabet driver 10 jernbanestrækninger og forbinder hver dag lokalsamfund, uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser og virksomheder med sikker, stabil og pålidelig kollektiv transport.
I 2025 rejste 9,6 millioner passagerer med Lokaltog. Selskabet beskæftiger mere end 600 medarbejdere, råder over 58 togsæt og ejer cirka 335 kilometer jernbane med mere end 100 stationer og standsningssteder.
Lokaltog har en vigtig samfundsopgave og arbejder hver dag for at levere sikker, stabil og attraktiv kollektiv transport med høj punktlighed og kundetilfredshed til gavn for borgere, virksomheder og lokalsamfund i hele Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Følg pressemeddelelser fra Lokaltog
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lokaltog
Lokaltog forlænger reduceret køreplan weekend og nat25.6.2026 13:56:00 CEST | Pressemeddelelse
Lokaltog forlænger den reducerede køreplan i weekender og om natten fra den 29. juni 2026 og resten af sommeren på flere strækninger. Desuden kører hurtigtogene på Frederiksværkbanen ikke på hverdage. Beslutningen er truffet for at sikre en mere stabil og robust drift.
Gæster på Vig Festival kører gratis med Lokaltog24.6.2026 09:44:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Vig Festival endnu engang fyrer op for musikken og festen fra 8. til 11. juli, kan de cirka 20.000 gæster atter rejse gratis til og fra Vig og festivalpladsen med Lokaltog.
Lokaltog genoptager driften i Region Hovedstaden – forvent forsinkelser fra morgenstunden21.6.2026 20:53:00 CEST | Pressemeddelelse
Lokaltog genoptager fra mandag morgen den 22. juni driften på banerne i Nordsjælland, efter at togtrafikken har været indstillet som følge af manglende bemanding i driftscentralen i Hillerød.
Lokaltogs ledelse bakker op om medarbejder i en svær situation20.6.2026 15:37:00 CEST | Pressemeddelelse
Som flere medier har beskrevet det seneste døgn, er en medarbejder fra Lokaltogs driftscentral i Hillerød blevet sigtet af politiet i forbindelse med ulykken på Gribskovbanen den 23. april.
Togbusser indsættes på fire ud af fem Lokaltogs-strækninger fredag morgen18.6.2026 21:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lokaltogs aflyste tog erstattes af togbusser fra morgenen af fredag 19. juni på Frederiksværkbanen, Lille Nord, Hornbækbanen og Gribskovbanen. Eneste undtagelse er Nærumbanen, hvor det ikke har været muligt at skaffe erstatningsbusser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum