Badesøen på Nordre Fælled: Vinderkoncept vil skabe et aktivt og varieret naturområde for alle
23.9.2026 11:07:07 CEST | Randers Kommune | Pressemeddelelse
Det bliver et hold af rådgivere med Tredje Natur ApS i spidsen, der kommer til at arbejde videre med at tegne og projektere Badesøen på Nordre Fælled. Vinderholdet skiller sig ud med et koncept der fokuserer på at gøre det nemt at komme ud i naturen for alle. Det byder blandt andet på en mountainbike-bane, fællesskabshuse, grejbanke og en udflugts-ø med mulighed for udspring.

”Vinderholdet har præsenteret et gennemført koncept for Badesøen på Nordre Fælled, som til fulde vil indfri de ambitioner, vi har for projektet. Det bliver et område, som kommer til at være et udflugtsmål for alle uanset om man er nybegynder eller vant til at færdes i naturen. Her bliver mulighed for afslapning, masser af aktiviteter og friluftsliv. Og det vil kunne bruges året rundt i al slags vejr,” siger Frank Nørgaard, der er formand for miljø- og teknikudvalget og med i konkurrencens bedømmelsesudvalg.
Vinderen af opgaven som totalrådgiver for Badesøen på Nordre Fælled er Tredje Natur ApS, MAST / Maritime Architecture Studio ApS, DMR A/S - Dansk Miljørådgivning, AFRY ApS, Aiming Spaces, Cumpanis og Christian Degn. De er valgt på baggrund af det udbud, som Randers Kommune, satte i gang i foråret. Her blev fire hold efter en prækvalifikation indbudt til at komme med hver deres forslag til et koncept for Badesøen.
Badesø-projektet er blandt andet støttet af A.P. Møller Fonden med 37 millioner koner og Lokale og Anlægsfonden med 12 millioner kroner.
Se også: Stor interesse for at udvikle område med badesø på Nordre Fælled
Tilgængelig badesø inspireret af istiden
Tredje Natur ApS er inspireret af hvordan det danske landskab blev formet under den sidste istid, til et morænelandskab med en sø der ligger højt i terrænet. Det vindende hold har fokuseret på at skabe en varieret kantoplevelse af søen hele vejen rundt om Badesøen. Her skal være et sammenhængende stisystem med fuld tilgængelighed, der indbyder til gåture hele vejen rundt om søen. Derudover kommer området blandt andet til at byde på en mountainbike-bane, fællesskabshuse, grejbanke og en udflugts-ø med mulighed for udspring.
”Nordre Fælled er allerede i dag et meget velbesøgt grønt åndehul tæt på byen med skov, mose og overdrev. Nu kommer der en badesø og nye, spændende faciliteter, så endnu flere forhåbentligt får øjnene op for de naturoplevelser, der venter hele året rundt. Det bliver spændende at opleve badesøens rekreative betydning. Vi glæder os også over, at der bliver arbejdet målrettet med at understøtte forholdene for naturen og biodiversiteten”, siger Uffe Strandby, skovrider i Naturstyrelsen.
Arbejdet fortsætter med udgangspunkt i vinderkonceptet
Med en afgørelse af udbuddet går arbejdet med Badesøen ind i næste fase. Her venter et stort arbejde for totalrådgiver-teamet med at konkretisere og bearbejde idéerne i vinderkonceptet i tæt dialog med Randers Kommune og Naturstyrelsen.
Første skridt i det fremadrettede arbejde, bliver et dispositionsforslag, som vil danne grundlag for både lokalplan, nødvendige tilladelser og et totalentrepriseudbud på jordarbejderne.
Arbejdet med en ny lokalplan er igangsat af erhvervs- og planudvalget i april 2026. Der skal også arbejdes videre med at integrere de tekniske løsninger i forhold til badevandskvaliteten og finde de bedste løsninger til anlægsarbejderne i det store område.
Der er stor kompleksitet forbundet med at lave et anlæg af denne type – et af de eneste i Danmark – og store krav til den kvalitet borgerne i Randers får med deres nye badesø. Derfor er det også forventningen, at der vil ske en bearbejdning af konceptet i takt med, at ideerne og løsningerne videreudvikles.
Randers Kommune forventer, at der i starten af 2027 kan fremlægges en opdateret plan for hele projektet. Samtidig vil kommunen sammen med totalrådgiver fremlægge en mere detaljeret tidsplan for de kommende års planlægnings- og anlægsarbejder
FAKTA
Nordre Fælled
Området er et tidligere militært øvelsesområde, der ligger i den nordlige del af Randers by. Arealet ejes og forvaltes af Naturstyrelsen. I de seneste år har området gennemgået en stor forvandling, hvor der blandt andet er etableret rum til naturformidling, nye stisystemer, en hundeskov og en multihal ved Langvang Idrætscenter, der grænser op til det i alt 140 hektar store naturområde.
Projekt ”Spring ud i det – badesø på Nordre Fælled”
Idéen med projektet ”Spring ud i det” er at skabe et helt unikt rekreativt tilbud - et ikonisk udflugtssted, der bringer kultur-, natur- og øvrige friluftsaktiviteter op på et nyt niveau. Badesøen og de tilhørende anlæg skal bidrage til at skabe nye rekreative muligheder, at få flere med ud i naturen, skabe nye fællesskaber og derigennem løfte et udsat boligområde.
A.P. Møller Fonden gav i 2023 tilsagn om 37 mio. kr. i støtte til projektet ”Spring ud i det”, etablering af badesø, støttefaciliteter og fælleshus på Nordre Fælled. I 2025 gav Lokale og Anlægsfonden derudover tilsagn om yderligere støtte på 12 mio. kr. til en udvidelse af projektet, som skal sikre udviklingen af en bred pallette af friluftsmuligheder på Nordre Fælled. Randers Kommune bidrager med 10 mio. kr. Projektet har således en samlet økonomi på 59 mio. Ud over Randers Kommune deltager også Naturstyrelsen, som ejer arealet, og Bysekretariatet i arbejdet med projektet.
Siden 2023 har Randers Kommune arbejdet på at fastlægge, hvordan selve badesøen skal etableres. I samarbejde med bl.a. tyske badesø-eksperter og VERDO Vand er det blevet fastlagt, at søen skal fyldes med grundvand og holdes ren med naturlige processer i planter og ved at filtrere vandet gennem et naturligt filtermateriale.
Foruden søen er planen blandt andet at etablere sandstrand, badebro og omklædningsfaciliteter med sauna. Der bliver også bygget et fællesskabshus, som bliver et nyt mødested med for foreninger og selvorganiserede brugere af fælleden med fx mulighed for opbevaring af grej, tekøkken og samlingsrum. Og så bliver der etableret nye forbindelser i naturen gående, løbende og cyklister og forskellige oplevelses- og aktivitetsmuligheder både i vand og på land. Det er altså udformningen af alle disse elementer, som udbuddet handler om.
Konkurrence om Badesøen
Med projektet ”Spring ud i det!” ønsker Randers Kommune, Naturstyrelsen og Bysekretariatet sammen med A. P. Møller Fonden og Lokale og Anlægsfonden at realisere drømmen om Nordre Fælled som et unikt, bynært naturområde, som tilbyder en bred palette af både blå og grønne friluftoplevelser.
På baggrund af en prækvalifikation med 14 teams, blev der udvalgt fire hold, som blev indbudt til at komme med deres forslag til et koncept for Badesøen.
- BOGL ApS sammen med Djernes & Bell Architecture ApS, Envidan A/S og Henry Berthelsen A/S
- LYTT Architecture A/S sammen med LETH & GORI A/S, NIRAS A/S og BARK Rådgivning
- SLA A/S sammen med ReVærk ApS, Ingeniørfirmaet VIGGO MADSEN A/S, Holst Engineering og Rasmus Mannerup (Manner-Up)
- Tredje Natur ApS sammen med MAST / Maritime Architecture Studio ApS, DMR A/S - Dansk Miljørådgivning, AFRY ApS, Aiming Spaces, Cumpanis og Christian Degn
Nøgleord
Kontakter
Pressevagt
Tlf:89 15 12 00presse@randers.dkBilleder

Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Randers Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Kommune
Kig på fugle ved Gudenåen – og støt en god sag23.9.2026 09:03:14 CEST | Pressemeddelelse
Fuglekig, ponyridning og lyserøde pandekager er blandt aktiviteterne i Randers Naturcenter, når der igen afholdes Lyserød Lørdag for at samle ind til brystkræftsagen.
Dansk musik skal fejres i Randers22.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 23. oktober til 1. november bliver Randers fyldt med dansk musik, når en lang række lokale musikaktører er med i den årlige Spil Dansk-uge. Der bliver både koncerter, fællessang og musikalske oplevelser for børn, unge og voksne – og musikken kommer også ud til skoler, ældrecentre og andre fællesskaber.
Reaktion på budgetaftale af Borgerlisten Østbroen: Når præmissen er Klimabroen, så er det svært18.9.2026 15:16:09 CEST | Pressemeddelelse
Når et flertal ikke vil acceptere, at Borgerlisten Østbroen kan stemme særskilt om Klimabroen, så er det også flertallets valg, at Østbroen ikke kan deltage reelt i budgetforhandlingerne.
Reaktion på budgetaftale: Velfærdslisten ser forspildt chance for folkeskolen18.9.2026 11:29:55 CEST | Pressemeddelelse
Velfærdslisten udtrykker her, hvorfor listen ikke er en del af budgetaftale 2027-2030 i Randers Kommune, men glæder sig over solide aftryk på aftalen.
Randers: Budgetaftale 2027-2030 er indgået18.9.2026 10:00:34 CEST | Pressemeddelelse
Aftalen om budget 2027-2030 er indgået fredag 18. september 2026 mellem partierne SF, Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum