Danmark og Brasilien indgår strategisk partnerskab
23.9.2026 15:56:37 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har underskrevet et strategisk partnerskab mellem Danmark og Brasilien. Aftalen styrker samarbejdet om klima, energi, bæredygtig udvikling, sundhed, digitalisering og handel – og afspejler Danmarks ambitioner om at styrke relationerne til Latinamerika.
Det strategiske partnerskab bygger videre på et mangeårigt dansk-brasiliansk myndighedssamarbejde og sætter en fælles retning for de kommende fem år inden for fire hovedspor: klima, biodiversitet og afskovning; effektive og sunde samfund; styrkede økonomiske bånd; samt demokrati, fred og international sikkerhed.
”Brasilien er en vægtig demokratisk stemme og en af verdens store, voksende økonomier. Det er i Danmarks klare interesse at have et tæt samarbejde og stå stærkt i regionen. Med denne aftale rykker vi op i det brasilianske hierarki af internationale partnere, og det giver danske virksomheder bedre vilkår for at høste frugterne af EU-Mercosur-handelsaftalen. Det er moderne dansk udenrigspolitik, hvor udvikling og erhverv tænkes sammen, og hvor vi bruger vores stærke myndighedssamarbejder til at åbne døre for Danmark,” siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Brasilien har i dag strategiske partnerskaber med over 20 lande, og konkurrencen om Brasiliens opmærksomhed er hård. Med aftalen får Danmark en stærkere platform at stå på, når det brasilianske regeringsapparat prioriterer sine internationale relationer, hvilket blandt andet er afgørende for, at dansk erhvervsliv kan omsætte EU-Mercosur-aftalen til konkrete resultater.
Aftalen kommer samtidig med, at Danmark styrker sit engagement i Latinamerika. Udenrigsministeren åbner i 2027 en ny dansk ambassade i Argentina, og det strategiske partnerskab med Brasilien er endnu et skridt i retning af en styrket dansk tilstedeværelse i regionen. Danmark og Brasilien følger op med en handlingsplan, der skal konkretisere de enkelte initiativer i den nye aftale.
Læs aftalen her: Strategiske Partnerskaber
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Kongeriget Danmarks 7. ICCPR-rapport5.10.2026 14:26:57 CEST | Nyhed
Kongeriget Danmark har fremsendt sin 7. periodiske ICCPR-rapport til FN’s Menneskerettighedskomité. Rapporten kan læses her. [se vedlagte filer]
Børnenes U-landskalender er i handlen: I år hjælper den børn i Rwanda1.10.2026 09:21:34 CEST | Nyhed
Børnenes U-landskalender 2026 er nu i handlen. I år går overskuddet til UNICEFs arbejde med at give børn og familier i Rwanda bedre adgang til rent vand, vacciner og sundhedsydelser.
Udenrigsministeren: Kasakhstan og Usbekistan åbner nye muligheder for Danmark30.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Besøget i Usbekistan og Kasakhstan skal styrke Danmarks relationer til to af regionens vigtigste lande, åbne nye muligheder for dansk erhvervsliv og bidrage til et stærkere europæisk aftryk i Centralasien. Derfor rejser udenrigsministeren fra den 30. september til den 3. oktober til Almaty og Astana i Kasakhstan og Tasjkent i Usbekistan.
Udviklingssamarbejdet styrkes med nye Strategiske Partnerskaber29.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen indgår 19 Strategiske Partnerskaber, der skal styrke dansk engagement i udviklingslande og skabe resultater i tæt samspil med lokale partnere. Der lægges op til en samlet årlig ramme på 1,5 mia. kr. i perioden 2027-2031.
Regeringen vil afsætte 850 millioner kroner til virksomheder, der investerer i udviklingslande28.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske virksomheder får nu bedre adgang til at investere i udviklingslande, når en række erhvervsinstrumenter lanceres i dag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum