PLH, ABC og Cubic Group vinder rammeaftale om totalrådgivning for Københavns Ejendomme
23.9.2026 09:19:46 CEST | PLH Arkitekter A/S | Pressemeddelelse
I de kommende to år – med mulighed for forlængelse i yderligere to år – skal PLH Arkitekter, ABC Rådgivende Ingeniører og Cubic Group sammen stå for totalrådgivning relateret til byggeri, anlæg, renovering og istandsættelse af Københavns Kommunes ejendomme. Rammeaftalen med Københavns Ejendomme (KEJD) omfatter opgaver med en budgetteret entreprisesum på over 10 mio. kr.

Med rammeaftalen samler KEJD tre virksomheder, der hver bidrager med en klart afgrænset og komplementær faglighed: PLH som totalrådgiver med arkitekt- og bygningskonstruktørfaglighed og fokus på brugerne, ABC med den brede ingeniørfaglige ekspertise, og Cubic med specialistkompetencer inden for byggeledelse, ressourcekortlægning og arbejdsmiljø. Sammen skal de tre virksomheder de kommende år være med til at passe på, udvikle og forlænge levetiden af den bygningsmasse, som københavnerne bruger hver dag.
PLH: Totalrådgiver med fokus på mennesker og bygningens fremtid
Som totalrådgiver har PLH ansvaret for at føre projekterne sikkert i mål – med arkitekt- og bygningskonstruktørfaglighed, der har blik for de mennesker, der i sidste ende skal bruge bygningerne, uanset om det er en skole, en brandstation eller en bolig. Under den tidligere rammeaftale har PLH blandt andet stået for renoverings- og transformationsprojekter på Rådmandsgade Skole, Amager Kulturpunkt, Københavns Rådhus, Hovedbrandstationen og Slagtehusgade i Kødbyen.
"Gennem samarbejdet med KEJD de sidste 4 år har vi oparbejdet et solidt kendskab til de processer og beslutninger, der ligger til grund for arbejdet med de offentlige ejendomme i København. Det er vigtige og meningsfyldte opgaver, der skal løses i et bredt samarbejde med teknikere og brugere for at bevare og forbedre den eksisterende bygningsmasse," fortæller Claus Johannessen, Senior Projektleder hos PLH.
ABC Rådgivende Ingeniører: Den brede ingeniørfaglighed bag projekterne
ABC Rådgivende Ingeniører bidrager med den brede tekniske og ingeniørfaglige ekspertise, der skal til for at sikre, at renoveringer og transformationer af den eksisterende bygningsmasse holder i mange år fremover – fagligt solidt og med fokus på at forlænge bygningernes levetid.
"Vi har gennem mange år arbejdet med de københavnske ejendomme, og vi ved, hvor stor betydning de har for mennesker og byliv. Det er bygninger, hvor børn lærer, medarbejdere går på arbejde, fællesskaber mødes, og hverdagen leves. Derfor er vi både stolte af og glade for at være en del af denne rammeaftale sammen med PLH og Cubic Group. Med stor erfaring og stærke kompetencer inden for renovering, transformation og optimering ser vi frem til at bidrage til at udvikle og forlænge bygningernes levetid samt skabe de bedste rammer for byens mange brugere," fortæller Thomas Flinker Torp, Forretningschef og Partner i ABC Rådgivende Ingeniører.
Cubic Group: Sammenhæng fra de første undersøgelser til den færdige bygning
Cubic Group bidrager med specialistkompetencer inden for byggeledelse og arbejdsmiljøledelse. Det er Cubic Group, der styrer projekterne sikkert i mål på byggepladsen og sikrer, at arbejdet til enhver tid lever op til arbejdsmiljølovgivningen – en central forudsætning for, at renoverings- og transformationsprojekterne kan gennemføres forsvarligt.
”Vi har arbejdet med Københavns Kommune og de københavnske ejendomme gennem mange år, så det er en aftale, vi er rigtig glade for at blive en del af. Der ligger en stor og spændende opgave i at passe på, udvikle og få mere ud af den bygningsmasse, København allerede har. Det handler både om at kende bygningerne og deres materialer, udnytte ressourcerne bedst muligt og skabe en sikker og velfungerende udførelse. Vi glæder os til sammen med PLH og ABC at bringe vores erfaring i spil i hele forløbet – fra de første undersøgelser til arbejdet på byggepladsen," fortæller Josefine Ebbe, CEO i Cubic Group.
Kontakter
Claus JohannessenSenior ProjektlederPLH Arkitekter
Tlf:2720 0598cj@plh.dkBilleder

Om PLH Arkitekter A/S
PLH er en arkitektur- og designvirksomhed, der arbejder for at bringe det bedste frem i mennesker. Vi er særligt specialiseret inden for særligt erhverv, life science, infrastruktur, retail, transformation, hoteller og boliger men har en bred erfaring. Vi tror på det strategiske potentiale ved arkitektur og design. Vi blev grundlagt i 1977, er en del af den nordiske konsulentgruppe XPartners og har kontorer i København og Odense.
Følg pressemeddelelser fra PLH Arkitekter A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PLH Arkitekter A/S
Den australske arkitekt, der vil være dansker, fylder 60 år7.7.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
PLH-partner Paulette Simone Christophersen har gennem 25 år sat sit aftryk på nogle af Danmarks mest markante hovedkontorer – fra Maersk, AP Pension til DSV. Den 13. juli 2026 fylder hun 60 år, og hendes eneste fødselsdagsønske er dansk statsborgerskab.
Ny Psykiatri Bispebjerg er nu taget i brug20.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det nye psykiatriske hospital i Region Hovedstaden er nu taget i brug. PLH står bag designet af moderne og trygge rammer til når mennesker er allermest sårbare.
Arkitekturbranchens største fodboldevent fylder 10 år19.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når arkitekter, designere og bygningskonstruktører fra hele branchen samles på fodboldbanen den 29. maj, er det ikke kun for at konkurrere om pokal og ære. Det er også for at styrke relationerne i en branche, hvor man ofte både konkurrerer og samarbejder på tværs af tegnestuer.
DLF flytter ind i nyt hovedsæde på Kildedal Bakke20.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DLF åbnede i marts dørene til sit nye domicil i Smørum. Designet ud fra DLF’s kerneværdier forener bygningen moderne arbejdspladser og forskningsfaciliteter på ét og samme sted.
PLH indgår tæt samarbejde med Graa Arkitekter13.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den fynske arkitektvirksomhed Graa Arkitekter er blevet en del af den nordiske konsulentgruppe XPartners, ligesom PLH har været i et år. Som led heri indgår Graa i tæt samarbejde med PLH.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum