Dansk økonomi trodser global uro
23.9.2026 08:30:00 CEST | Danmarks Nationalbank | Pressemeddelelse
Dansk økonomi vokser markant i år trods den geopolitiske og handelspolitiske uro. Det vurderer Nationalbanken i sin nye prognose for dansk økonomi, der er offentliggjort i dag.

Fremgangen drives især af en ekstraordinær stigning i medicinalindustriens produktion i udlandet i første halvår. Dansk økonomi ventes fortsat at vokse de kommende år, især drevet af eksporten, men højere offentlig efterspørgsel og stigende realindkomster vil også bidrage. Den globale vækst understøttes af høj aktivitet inden for teknologi og kunstig intelligens, men svækkes af krigen i Mellemøsten og de højere energipriser.
”Dansk økonomi har indtil videre trodset den globale uro. Vi forventer høj vækst i BNP i år, men uden tegn på øget løn- og prispres. Det skyldes blandt andet, at en stor del af fremgangen kommer fra produktion i udlandet, som kun i begrænset omfang lægger beslag på dansk arbejdskraft og kapital,” siger nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen.
Krigen i Mellemøsten og stigende energipriser har i år løftet inflationen både herhjemme og i euroområdet, og højere energipriser vil løfte inflationen hen over vinteren. Udviklingen er dog præget af stor usikkerhed, og risiciene for inflationen er opadrettede. Længere fremme vurderer Nationalbanken, at prisudviklingen vil forblive lav og stabil.
Samlet set er der udsigt til en økonomi i balance med høj beskæftigelse og lav ledighed, velforankrede inflationsforventninger og moderate lønstigninger fremover. Det betyder, at der kun er begrænset ledig kapacitet i dansk økonomi til at øge produktionen uden at skubbe til lønstigningerne og inflationen.
Finanspolitikken lempes markant i år og næste år, men effekten på kapacitetspresset er usikker. Den afhænger blandt andet af, hvor stor en del af forsvarsindkøbene der importeres, og hvilken øvrig økonomisk politik som regeringen vælger at føre.
Regeringsgrundlaget lægger desuden op til en række yderligere tiltag. De kan lægge pres på de offentlige finanser, hvis de ikke finansieres gennem modsatrettede tiltag – især hvis råderummet viser sig mindre end beregnet, eller hvis nye udfordringer kræver ekstra tiltag.
”Nationalbanken anbefaler, at regeringen i finansloven til oktober ikke skubber mere til efterspørgslen end det, der allerede er lagt op til i august, og at regeringen udviser forsigtighed med at udmønte hele råderummet i de kommende år,” siger Christian Kettel Thomsen.
Danmarks bruttonationalprodukt, BNP, ventes at vokse med 4,0 pct. i år, 2,3 pct. i 2027 og 2,0 pct. i 2028. Inflationen ventes at blive 1,7 pct. i år, 2,4 pct. i 2027 og 2,1 pct. i 2028.
Nationalbanken har onsdag også udgivet en analyse om monetære og finansielle tendenser. Derudover udgav Nationalbanken i forrige uge en analyse om AI og arbejdsmarkedet. Analyserne kan findes på www.nationalbanken.dk.
Pressen kan henvende sig til kommunikations- og presserådgiver Teis Hald Jensen på telefon 2630 9653 eller på mail tehj@nationalbanken.dk.
Nøgleord
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Nationalbank
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Nationalbank
Virksomheder ansætter færre, når de begynder at bruge AI16.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske virksomheder, der begynder at bruge kunstig intelligens (AI), ansætter efterfølgende færre nye medarbejdere end sammenlignelige virksomheder, der ikke bruger AI. Det viser en ny analyse fra Nationalbanken, der baserer sig på unikke danske tal.
Styrket beredskab ved cyberangreb: fælles stresstest sætter nye standarder for forberedelse og samarbejde3.7.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finanssektoren står over for et skærpet trusselsbillede, hvor cyberangreb, hybridkrig og AI-drevne trusler skal håndteres. Nedbrud kan ikke undgås – men vi skal være klar til at håndtere dem, når de opstår. Derfor har Finanstilsynet og Danmarks Nationalbank sammen med centrale aktører i sektoren gennemført en fælles stresstest. Metoden er ny og har resulteret i værdifuld læring og konkrete initiativer til at styrke sektorens samlede evne til at reagere hurtigt og effektivt på cyberangreb.
Danskerne betaler mere digitalt – det gør offline-betalinger endnu vigtigere som beredskab26.6.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 90 pct. af alle betalinger i Danmark er digitale, og flere og flere borgere bruger mobilen, når de betaler. Samtidig opfatter flere borgere kontanter som et betalingsberedskab, hvis ikke de kan betale digitalt, og stadig flere har en kontantbeholdning over 1.000 kr. Det er nogle af konklusionerne i de to analyser ”Danskernes brug af kontanter falder fortsat” og ”Danskerne betaler mere med mobilen”, som Nationalbanken udgiver i dag.
Sedler for mere end 21,2 mia. kr. blev indleveret, før de blev værdiløse1.6.2026 10:15:00 CEST | Pressemeddelelse
1000-kronesedler fra 2009-serien og alle pengesedler fra de ældre seddelserier fra 1944, 1952, 1972 og 1997 er nu værdiløse og kan ikke længere indløses i Nationalbanken. Indkaldelsen har varet 2,5 år og er den største indkaldelse af sedler siden 2. verdenskrig.
Nationalbanken åbner for online registrering af sedler, der bliver værdiløse efter 31. maj28.5.2026 08:39:55 CEST | Pressemeddelelse
Nationalbanken åbner for, at borgere digitalt kan registrere krav om indløsning af sedler, der bliver værdiløse efter 31. maj 2026. Det sker for at aflaste de lange køer, særligt i København. Fristen for registrering er fortsat 31. maj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum