Investeringssvindlere lænser danskerne for 89 millioner kroner på seks måneder
23.9.2026 07:00:00 CEST | Finans Danmark | Pressemeddelelse
Investeringssvindel er blevet en af de hyppigste svindelmetoder for kriminelle, og syv ud af ti sager om investeringssvindel handlede i første halvår af 2026 om kryptovaluta. Det viser nye tal fra Finans Danmark, der advarer om en svindelbølge, hvor almindelige danskere lokkes af løfter om hurtige gevinster på sociale medier.
Danskere bliver i stigende grad lokket i investeringsfælder på nettet. I første halvår af 2026 mistede de tilsammen 88,9 millioner kroner til investeringssvindel, og i mere end syv ud af ti tilfælde spillede kryptovaluta en central rolle. Det viser nye tal fra landets banker i.
Bag tallene gemmer der sig mennesker, som tror, de investerer deres opsparing, men i virkeligheden sender pengene direkte ned i de kriminelles lommer.
Der blev registreret 1.145 sager om investeringssvindel i første halvår af 2026. Samtidig steg tabene med hele 67 pct. fra første til andet kvartal. Dermed ligger tabene på investeringssvindel på samme høje niveau som i andet halvår af 2025. Det ser dermed ud til, at det er et område, som svindlerne holder fast i og har succes med.
Lokket af professionelle hjemmesider og misbrug af kendte danskere
"Svindlerne er utrolig dygtige, og vi ser desværre, at mange danskere bliver lokket af professionelle hjemmesider, falske investeringsrådgivere og løfter om hurtige gevinster. Særligt kryptovaluta bliver brugt som lokkemad, hvor kendte menneskers ansigter bliver misbrugt. Men bag facaden gemmer der sig ofte organiserede kriminelle, som kun har ét mål: at stjæle folks penge," siger Malene Gøttge Rasmussen, underdirektør for digital innovation, kritisk infrastruktur og beredskab i Finans Danmark.
Kryptovaluta indgik i 70,6 pct. af investeringssvindlen. Det gør kryptorelateret svindel til et af de mest markante kendetegn ved investeringsbedrageri i Danmark lige nu.
Svindlerne opererer typisk via sociale medier, herunder Facebook, hvor de eksempelvis med billeder af kendte danskere forsøger at lokke uskyldige danskere til at investere deres opsparing med lovning på ekstraordinært høje afkast. Når ofrene har udfyldt en formular på nettet, bliver de typisk ringet op af en rådgiver, og så begynder svindlen. Og når først offeret har investeret første gang, bliver vedkommende ofte presset til at indbetale mere. Derfor kan tabene vokse sig meget store.
Overbeviser ofrene om at lyve
"Det kan være svært at gennemskue, og vi ser desværre tit, at ofrene også lyver overfor banken, hvis deres rådgiver spørger ind til, hvad der foregår. De kriminelle instruerer nemlig ofrene i at fortælle løgne for at kunne fortsætte svindlen. Derfor er det mest effektive værn sund skepsis. Hvis nogen lover høje afkast uden risiko, bør alarmklokkerne ringe – især hvis du ikke må fortælle det til nogen. Jo mere fantastisk tilbuddet lyder, desto større er risikoen for, at der er tale om svindel," siger Malene Gøttge Rasmussen.
Læs hele nyheden her
Finans Danmark
Finans Danmark er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.

Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
AI ændrer arbejdet, men finanssektoren ansætter fortsat2.10.2026 12:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Finanssektoren ansatte sidste år 28 pct. flere end i 2020. Samtidig forventer virksomhederne fortsat stabil eller stigende beskæftigelse. Kunstig intelligens betyder altså foreløbig ikke færre ansættelser, men teknologien ændrer allerede de kompetencer, virksomhederne efterspørger.
Unge presses på Københavns boligmarked – der mangler små boliger30.9.2026 10:30:24 CEST | Pressemeddelelse
Københavns boligmarked er under stigende pres. Boligpriser, huslejer og ventelister er steget markant gennem de seneste år, mens boligudbuddet ikke er fulgt med behovet. Det gør det stadig sværere for unge at finde en bolig, der matcher både deres behov og økonomi. Der mangler især små boliger, mens bedre transportmuligheder kan gøre det attraktivt for flere at bosætte sig længere fra byen. Det viser en ny analyse fra Finans Danmark.
Teknologi som våben og værn22.9.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks sikkerhed og beredskab i en tid med geopolitisk uro, hybridkrig og digitale trusler
Finans Danmark lancerer boligudspil: Gode boliger gennem hele livet21.9.2026 07:37:45 CEST | Pressemeddelelse
Boligbehovene ændrer sig gennem livet, men boligmarkedet følger ikke altid med. Med et nyt boligudspil præsenterer Finans Danmark en række forslag, der skal gøre det lettere at finde en bolig, der passer til både behov og økonomi – fra den første bolig til boligen i den tredje alder.
Nye tal: Samme adgang til boliglån på landet som i byerne21.9.2026 07:16:46 CEST | Pressemeddelelse
Boligkøbere i landdistrikterne har ikke sværere ved at få lån end boligkøbere i resten af landet. Det er konklusionen i en ny analyse fra Finans Danmark. Boligkøbere i landdistrikterne får i lige så høj grad tilbud på lån til boligkøb som andre steder i landet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum