Cerius Radius

Cerius-Radius undersøger fleksibilitet som alternativ til netudbygning

22.9.2026 08:31:31 CEST | Cerius Radius | Pressemeddelelse

Del

I et nyt pilotprojekt vil de østdanske netselskaber Cerius-Radius undersøge, om forbrugerfleksibilitet kan udskyde store investeringer i elnettet. Netselskaberne vil således bruge pilotprojektet til at finde ud af, om markedet og kunderne mod betaling er villige til at skrue ned for forbruget specifikke steder, hvor belastningen af netselskabernes transformerstationer er ved at nå deres loft.

Cerius-Radius

Når en transformerstation nærmer sig sin maksimale belastning, så vil netselskaberne Cerius-Radius normalt investere i en opgradering af stationen med nye, større transformere. Men hvad hvis man i stedet aflastede hovedstationen ved at få nogle af de tilsluttede kunder til at skrue ned for forbruget?

Det er omdrejningspunktet i et nyt pilotprojekt kaldet ’Markedsbaseret Anskaffelse af Fleksibilitet’ (MAF), som Cerius-Radius har fået godkendt af Forsyningstilsynet. I sidste uge havde Cerius-Radius inviteret til webinar om emnet, hvor flere end 100 interesserede kunder og interessenter så nysgerrigt med.

”Vi vil rigtig gerne blive klogere på kundernes lyst og evne til at levere fleksibilitet, og hvad det vil koste os at gøre brug af disse muligheder. For når vi kender den pris, så kan vi sammenligne det med, hvad det koster at udbygge nettet på den konkrete transformerstation. Det er en ny disciplin for os, og vi håber, at pilotprojektet her kan give os nogle værdifulde erfaringer,” siger Cäthe Bay-Smidt, chef for netøkonomi og compliance i Cerius-Radius.

Hun tilføjer, at pilotprojektet i første omgang handler om to hovedstationer – én i Cerius’ og én i Radius’ forsyningsområde, hvor alle de tilsluttede kunder kan byde ind, hvis de kan levere tilstrækkelig fleksibilitet:

”Vi er i princippet ligeglade med, om det er én stor kunde eller 100 mindre kunder, der leverer fleksibiliteten. Vi ved, hvor meget vil gerne vil nedbringe belastningen af transformerstationen, og vi ved, hvad vi vil give for det. Nu bliver det spændende at se, om kunderne og markedet vil være med inden for de rammer. For hvis det bliver for dyrt at gøre brug af MAF, så forstærker vi selvfølgelig nettet i stedet for,” fortæller Cäthe Bay-Smidt.

Den 8. oktober offentliggør netselskaberne det endelige udbudsmateriale, og forhåbningen er, at Cerius-Radius allerede i starten af 2027 kan aktivere de vindende kunder, så de kan få betaling for at skrue ned for forbruget. Metodeudviklingen er sket i et samarbejde med det jyske netselskab TRE-FOR EL-net.

Kontakter

Om Cerius og Radius

Cerius og Radius driver og udvikler det elnet, som forsyner langt størstedelen af Østdanmark.
Læs mere på cerius.dk og radiuselnet.dk

Følg pressemeddelelser fra Cerius Radius

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Cerius Radius

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye