Ida Sofie Jensen bliver ny direktør for Foreningen for Parallelimportører af Medicin

22.9.2026 07:57:23 CEST | Foreningen for Parallelimportører af Medicin | Pressemeddelelse

Del

Tidligere Lif-direktør overtager ledelsen af FPM den 1. oktober med fokus på forsyningssikkerhed, adgang til medicin og besparelser for samfundet.

Foreningen for Parallelimportører af Medicin (FPM) har udpeget Ida Sofie Jensen som ny direktør. Med omfattende erfaring fra medicinalbranchen, sundhedssektoren og det sundhedspolitiske arbejde træder hun ind i rollen på et tidspunkt, hvor forsyningssikkerhed og adgang til medicin fylder stadig mere på den sundhedspolitiske dagsorden. Netop arbejdet med at styrke forsyningssikkerheden har været en væsentlig motivation for at påtage sig posten.

“Forsyningssikkerhed er blevet en af de vigtigste sundhedspolitiske udfordringer i Europa. Her spiller parallelimport en vigtig rolle ved at skabe alternative forsyningsveje, styrke robustheden, og skabe besparelser for patienter og samfundet. Jeg har gennem hele min karriere arbejdet for bedre adgang til medicin og et stærkt sundhedsvæsen. Det ser jeg frem til at fortsætte sammen med FPMs medlemmer – store danske virksomheder, som gennem deres diversificeret produktportefølje er en vigtig del af Danmarks pharmaindustri og sundhedsøkosystem i dag,” siger Ida Sofie Jensen.

Ida Sofie Jensen kommer til FPM med et dybt kendskab til samspillet mellem politik, sundhedsvæsen og pharmaindustrien. Hun har stået i spidsen for Lægemiddelindustriforeningen (Lif) gennem mere end 20 år og samtidig haft en række toneangivende bestyrelsesposter i dansk og europæisk erhvervsliv og sundhedssektor, herunder i European Federation of Pharmaceutical Industries and Associations.

Gennem sin karriere har hun været tæt involveret i udviklingen af centrale sundhedspolitiske initiativer, herunder regeringens life science-strategi. Senest kommer hun fra en stilling som seniorrådgiver i rådgivningsvirksomheden Not a Box.

"Med Ida Sofie Jensen får FPM en direktør med et enestående kendskab til lægemiddelområdet og de sundhedspolitiske dagsordener, der former det. Hun har gennem årtier været en aktiv stemme i den sundhedspolitiske debat i både Danmark og Europa. Den erfaring bliver en stor styrke for FPM, og vi ser meget frem til samarbejdet," siger Thomas Brandhof, Bestyrelsesformand i FPM og Chief Commercial Officer i medlemsvirksomheden Orifarm.

Ida Sofie Jensen afløser Helle Sandager, som efter mange år i spidsen for foreningen har valgt at stoppe. Thomas Brandhof sender en særlig tak til den afgående direktør:

“Helle Sandager har sat et markant aftryk på FPM. Gennem mange år har hun været en stærk stemme for parallelimport og været med til at synliggøre branchens bidrag til forsyningssikkerhed, konkurrence og besparelser for patienter og sundhedsvæsen. På bestyrelsens og medlemmernes vegne vil jeg gerne takke Helle for hendes betydelige indsats gennem årene.”

Om Foreningen for Parallelimportører af Medicin (FPM)

Foreningen for Parallelimportører af Medicin repræsenterer virksomheder, der parallelimporterer lægemidler til Danmark. Parallelimport bidrager til lavere medicinudgifter, øget konkurrence og en mere robust lægemiddelforsyning. FPM arbejder for at sikre gode rammevilkår for branchen og for at synliggøre parallelimportens værdi for patienter, sundhedsvæsen og samfund. www.fpm.dk

Kontakt:

Ida Sofie Jensen, tlf. 20292660

Thomas Brandhof, tlf. 22235772

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Foreningen for Parallelimportører af Medicin

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Foreningen for Parallelimportører af Medicin

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye