Eremitageslottet i Dyrehaven danner rammen om ny todages efterårsfestival
21.9.2026 14:42:17 CEST | Den Kongelige Samling | Pressemeddelelse
14. og 15. oktober inviterer Den Kongelige Samling for første gang til Efterårsfestival på Eremitageslottet. Her kan børnefamilier opleve aktiviteter for hele familien i Dyrehavens natur og inde på det lille jagtslot, der som noget helt særligt er åbent for offentligheden i de to dage i efterårsferien.

Når efterårsfarverne folder sig ud i Dyrehaven, kan børn og voksne opleve naturen og kongelige fortællinger til Efterårsfestival på Eremitageslottet. Det bliver den første udgave nogensinde af festivalen, når den slår dørene op i det historiske Parforcelandskab, der er på UNESCOs Verdensarvsliste.
Festivalen byder på masser af aktiviteter – mange af dem gratis – og de foregår både ude i Dyrehavens enestående natur og inde på selve Eremitageslottet, der normalt er lukket for offentligheden. Publikum kan bl.a. opleve fuglekiggerture, koncerter, kreative værksteder, hestevognskørsel, historiske fortællinger, ansigtsmaling og meget mere.
Eremitageslottet blev opført som kongeligt jagtslot i 1730'erne midt i Dyrehaven, hvor kongerne drog på jagt og inviterede gæster til selskaber og middage. Derfor tager festivalens aktiviteter udgangspunkt i netop det, der gør stedet særligt: naturen, dyrelivet og fortællingerne om livet omkring det lille kongelige slot.
Natur, historie og oplevelser i kongernes landskab
Festivalens gæster kan tage på fuglekiggertur med Ørneklubben, der er Dansk Ornitologisk Forenings fællesskab for børn med interesse for fugle. Klubbens naturformidlere står klar med aktiviteter ved en pavillon ved slottet. I plante-planetværkstedet kan børn skabe deres egne små grønne kunstværker inspireret af naturen omkring dem sammen med designeren Kaja Skytte.
Publikum kan også gå på opdagelse med naturvejleder Dianna Khalidans naturbingo, deltage i kæphesteløb, få ansigtsmaling inspireret af Dyrehavens dyr eller tage en tur i hestevogn gennem området omkring slottet.
Martin Keller giver koncert på slottet
Musiker og naturformidler Martin Keller gæster festivalen med tre daglige koncerter i Eremitageslottets historiske spisesal. Her kan publikum opleve hans musik og fortællinger om naturen i de samme rum, hvor kongelige gæster gennem århundreder samledes efter dagens jagter i Dyrehaven.
Bliv kongebarn for en dag
Historiske formidlere bringer livet på de kongelige slotte til live gennem fortællinger, højtlæsning og møder med historiske personer i dragter.
Tre gange dagligt kan børn og voksne høre historier om kongelige børn og livet ved hoffet. Børnene kan også selv træde ind i fortællingen ved at klæde sig ud i dragter, kjoler og hatte inspireret af fortiden.
Praktisk information
Efterårsfestival på Eremitageslottet i Dyrehaven: onsdag14. oktober og torsdag 15. oktober 2026 kl. 10.00–15.00
Priser
De fleste aktiviteter er gratis. Der er dog deltagerbetaling på følgende aktiviteter:
- Hestevognskørsel: 50 kr.
- Plante-planetværksted: 50 kr.
- Kroneværksted: 30 kr.
Læs mere her: https://denkongeligesamling.dk/eremitageslottet/kalender/efteraarsfestival-paa-eremitageslottet/
Fakta om Eremitageslottet
Eremitageslottet blev opført for Christian 6. i 1734–1736 som kongeligt jagtslot i Dyrehaven nord for København. Slottet ligger på Eremitagesletten med udsigt over både Øresund og det historiske Parforcejagtlandskab, der i dag er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Gennem næsten 300 år har slottet dannet ramme om kongelige jagter, udflugter og selskabelighed midt i den natur, som fortsat gør Dyrehaven til et af Danmarks mest besøgte kulturlandskaber.
Kontakter
Nanna EbertKommunikationschef
Den Kongelige Samling
Billeder






Om Den Kongelige Samling
Den Kongelige Samling er organisationen bag Amalienborgmuseet, Christiansborg Slot, Eremitageslottet, Koldinghus og Rosenborg Slot. Derudover varetager vi sommerrundvisningerne på Fredensborg Slot. Vi formidler monarkiets historie gennem udstillinger, events og de enestående samlinger af malerier, møbler, klædedragter, kroner, kronjuveler og andre kulturskatte, som har tilknytning til den danske kongefamilie fra Christian 4.s regeringstid til i dag.
Følg pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Blomster, porcelæn og kongeligt drama på Koldinghus i uge 4221.9.2026 08:49:58 CEST | Pressemeddelelse
I efterårsferien kan hele familien opleve kongeligt drama, skabe blomster inspireret af Flora Danica, komme tæt på kongeligt porcelænshåndværk og bygge drømmeslotte i LEGO® på Koldinghus.
Den Kongelige Samling og RADAR Filmfestival inviterer til gratis havefestival for hele familien i Kongens Have14.9.2026 15:16:35 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 30 aktiviteter, koncerter og filmvisninger venter børn og familier, når Kongens Have og Cinemateket danner ramme om en ny, gratis festivaldag for hele familien lørdag 19. september, kl. 10.00 – 16.00.
Pernille Rosendahl, Oh Land og Bisse overrasker med hemmelige koncerter på Rosenborg Slot9.9.2026 15:09:20 CEST | Pressemeddelelse
Til efteråret inviterer Den Kongelige Samling til tre hemmelige koncerter på Rosenborg Slot. Publikum ved ikke, hvilken af de tre markante danske kunstnere, der står på programmet, før musikken begynder at strømme op gennem de 400 år gamle lydkanaler i slottets Vinterstue.
Nyt kapitel for Rosenborg Slot: Vinder af arkitektkonkurrence om Rigets Skatkammer fundet31.8.2026 05:54:26 CEST | Pressemeddelelse
Rosenborg Slot får et nyt underjordisk skatkammer, moderne publikumsfaciliteter og en delvis genskabelse af den historiske voldgrav. Nu har et bedømmelsesudvalg udpeget AART som vinder af arkitektkonkurrencen om Rigets nye skatkammer.
Inger Exner fylder 100 år 20. august: Koldinghus hylder arkitekterne bag en af Danmarks mest markante restaureringer19.8.2026 18:02:01 CEST | Pressemeddelelse
Koldinghus markerer 100-året for Inger og Johannes Exners fødsel med en hyldest til arkitekterne bag en af Danmarks mest bemærkelsesværdige restaureringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum