
Mere end 35 elektriske entreprenørmaskiner i Novafos’ vandforsyning
28.9.2026 09:00:00 CEST | Nordkysten | Pressemeddelelse
Entreprenørfirmaet Nordkysten har udvidet sin eldrevne maskinpark markant med 25 eldrevne minigravere, ni eldrevne dumpere og nogle eldrevne minilæssere.
Maskinerne arbejder i det nordøstlige Sjælland, hvor Nordkysten vedligeholder og udbygger vandforsyningen for Novafos som led i en partnerskabsaftale med fokus på øget bæredygtighed.

Hen over sommeren modtog Nordkysten de sidste af mere end 35 eldrevne maskiner, 25 minigravere, ni dumpere samt nogle minilæssere. Hovedparten er af mærket Caterpillar, men også maskiner fra LiuGong er blevet taget i brug af Nordkystens medarbejdere.
Maskinerne sikrer elektrificeringen i landets største enkeltstående rammeaftale om vandledningsrenovering og drift. Nemlig i Nordkystens arbejder for Novafos, hvis forsyningsområde omfatter Allerød, Ballerup, Egedal, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm og Rudersdal kommuner.
Den hidtil største omlægning til el
Nordkysten har et erklæret mål om at bidrage til en mere bæredygtig anlægsbranche. Som led i denne indsats begyndte virksomheden i 2018 at omlægge maskinparken fra diesel- til eldrevne enheder.
De mange nye maskiner er Nordkystens største investering i eldrift til dato. Investeringen er en direkte følge af den partnerskabsaftale med Novafos, som stiller konkrete krav til Nordkystens indsats inden for bæredygtighed, herunder elektrificering, genbrug af materialer og uddannelse af medarbejdere.
”Nordkystens investering i de mange eldrevne maskiner er et vigtigt skridt og en direkte konsekvens af de krav, vi har stillet i partnerskabsaftalen. Det viser, at vi som bygherre kan stille krav til entreprenørerne, som gør en reel forskel. Vores beregninger viser, at vi kommer til at reducere CO₂-udledningen med 50 procent frem mod 2030 pr. meter ledningsrenovering,” siger Torben H. Petersen, som er afdelingschef for vandforsyningen i Novafos.
Fordele for klima, arbejdsmiljø og ressourcer
”Det er en fornøjelse for os at samarbejde med bygherrer, der som Novafos ønsker at samarbejde om at øge bæredygtigheden i vores arbejde,” siger Nordkystens administrerende direktør Frank Schou Kruse og tilføjer:
”Vi har efterhånden en del erfaring med at bruge de eldrevne maskiner. De støjer langt mindre, der er ingen udstødningsgasser, og det giver et bedre arbejdsmiljø for vores medarbejdere på opgaverne i Novafos’ vandforsyning. Samtidig erstatter maskinerne dieseldrift og bidrager til at reducere klimaaftrykket.”
Nordkysten arbejder også målrettet med andre tiltag, der skal øge bæredygtigheden – blandt andet genbrug af opgravet jord, uddannelse af lærlinge og fleksible arbejdsforhold, der gør det muligt at fastholde medarbejdere gennem hele arbejdslivet. Disse elementer indgår også i partnerskabsaftalen med Novafos.
”Allerede i dag er vi i stand til at genindbygge op mod 80 procent af den jord, vi bortgraver i forbindelse med arbejdet for vandforsyningen. Desuden er vi gået fra jernspuns til træspuns, hvilket betyder, at vi kan genbruge op mod 70 procent af spunsmaterialerne,” forklarer afdelingsleder i Nordkysten Bo Christiansen.
Support fra mobile ladeløsninger
Den omfattende omlægning til eldrift kræver også fleksibel adgang til opladning. Derfor har Nordkysten fået udviklet en mobil ladeløsning, hvor flere maskiner kan oplades samtidig via standere, der tilsluttes byggestrømmen. Eldrevne håndværktøjer oplades desuden via solceller på taget af Nordkystens servicebiler.
Kontakter
Frank Schou KruseNordkysten A/S
Tlf:2321 3912fsk@nordkysten.dkSusanne Lindø GrønbechGrønbech PR
Tlf:4033 0555sl@groenbech.comBilleder





Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S
Entreprenørfirmaet Nordkysten udfører små og store anlægsprojekter for både offentlige og private bygherrer. Kompetenceområderne spænder bredt og omfatter bl.a. med kloak, klimasikring, styret underboring, anlæg- og infrastruktur, elforsyning og signalanlæg, fjernvarme, vandledninger samt VVS arbejde.
Nordkysten udfører også drift og vedligehold af grønne arealer og bygninger for en række offentlige og private kunder.
Opgaverne løses for kunder og samarbejdspartnere i store dele af det østlige Danmark.
Nordkystens nøgleressourcer er dygtige og kompetente medarbejdere i kombination med moderne metoder, maskiner og andet entreprenørudstyr.
Nordkysten er en ISO 9001 certificeret virksomhed indenfor kvalitetsstyring og lægger stor vægt på kvalitet og miljørigtige løsninger samt en god og konstruktiv dialog med alle parter under hele udførelsesperioden. Det sikrer en gnidningsfri dagligdag, hvor problemer hurtigt omsættes til løsninger uden afbrydelser og forsinkelser. Denne smidighed og fleksibilitet i samarbejdet med Nordkystens kunder betyder i sidste ende tryghed og god økonomi for alle.
Hos Nordkysten lægges der vægt på en god proces, hvor problemer hurtigt omsættes til løsninger.

Følg pressemeddelelser fra Nordkysten
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nordkysten
Årsregnskab viser fortsat vækst og konsolidering19.5.2022 09:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S fik et meget tilfredsstillende resultat i 2021. Samtidig har den sjællandske infrastrukturentreprenør rustet sig til fremtidens udfordringer med stigende priser og inflation. Den finansielle gearing og rentebærende gæld er reduceret betydeligt over de seneste fem år, ligesom koncernens cash flow er styrket.
Nordkysten reducerer CO2-aftryk fra opvarmning med 99 procent25.4.2022 16:02:43 CEST | Pressemeddelelse
Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S har udskiftet varmeforsyningen på det 1.000 kvadratmeter store domicil i Gilleleje til varmepumper. Der blev tændt for varmepumperne 10. marts, og man har allerede fået et mærkbart bedre indeklima. Derudover opnår Nordkysten en reduktion af deres CO2-aftryk med 99 procent - og der er meget mere i støbeskeen.
Nye vandledninger i store dimensioner anlægges ved underboring16.9.2021 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Entreprenørfirmaet Nordkysten etablerer to Ø710-vandledninger mellem det gamle vandværk i Lejre og HOFORs kommende nye, moderne vandværk ”Værket ved Gevninge”. På strækningen er der mange særlige hensyn at forholde sig til. Derfor er projektet et godt eksempel på, at det ikke bare handler om at grave, når man skal anlægge forsyningsledninger.
Ny afdeling og afdelingsleder hos Nordkysten21.6.2021 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jan Johansen er ansat som leder af afdelingen for belysning hos Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S.
Hillerød Vand og Nordkysten indleder strategisk samarbejde16.6.2021 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Samarbejde om ledningsrenovering er ikke nyt for Hillerød Vand A/S og Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S. Nu har de to firmaer besluttet at tage samarbejdet til næste niveau ved at etablere et strategisk partnerskab til gavn for borgerne i Hillerød Kommune.