Egedal Kommune

Samtlige partier i Egedal indgår budgetaftale for 2027

21.9.2026 10:00:30 CEST | Egedal Kommune | Pressemeddelelse

Del

Samtlige partier i Egedal Kommune har indgået budgetaftale for 2027. Aftalen betyder 15 mio.kr. ekstra til socialområdet, 32 mio.kr. til minimumsnormeringer og oprettelse af en ny specialskole. Gælden nedbringes med 100 mio.kr, og der investeres i beskæftigelses- området. Besparelserne på ældre- og skoleområdet er begrænsede.

Budget Egedal Kommune september 2026
Budget Egedal Kommune september 2026 Egedal Kommune

Med budget 2027 foretages nødvendige omprioriteringer og reduktioner for 21 mio. kr., hvoraf en stor del går til minimumsnormeringer og flere midler til socialområdet.

Borgmester Birgitte Neergaard-Kofod (C), udtaler: ”Tak til alle partier for at have udvist stor ansvarlighed i en situation, hvor vi i år har skullet træffe svære valg. Trods besparelser og takststigninger er vi glade for de prioriteringer, vi har kunnet foretage.”

Der afsættes 32 mio. kr. til børneområdet for at sikre de lovfastsatte minimumsnormeringer. Over halvdelen af midlerne går til at ansætte 38 ekstra årsværk i børnehusene og mini-SFO. Forældrebetalingen til SFO og fritidsklubtilbud stiger med 100 kr. om måneden, hvilket er med til at finansiere de ekstra årsværk i børnehusene.

Aftaleparterne har afsat midler til at renovere en bygning ved Søhøjskolen og oprette en specialskole. Specialskolen er klar til august 2027, hvorefter flere børn vil kunne gå på en specialskole i nærområdet.

Udgifterne til socialområdet er steget markant i alle kommuner de seneste år, også i Egedal. I 2027 åbner de nye lokale botilbud Solkrogen og Engbo, der skal levere gode rammer til borgerne til lavere omkostninger end eksterne tilbud. Området tilføres i 2027 yderligere 15 mio. kr. udover det allerede afsatte.

Der afsættes 3 mio. kr. i 2027 til nye solceller på kommunale bygninger og flere batterier til anlæggene, så elproduktionen kan udnyttes endnu bedre. Det gavner klimaet og sænker Egedal Kommunes udgifter til el.

Egedal Kommunes kassebeholdning er god, derfor betales et ekstraordinært afdrag på lån på 100 mio. kr. i 2027. Formålet er at mindske den økonomiske risiko, der forbundet med gæld.

Som følge af beskæftigelsesreformen skal udgifterne til området nedbringes markant. Aftaleparterne har dog besluttet at fastholde en indsats tæt på borgerne i Egedal. Derfor er der afsat 2,6 mio. kr. til fortsat at investere i indsatsen for sygemeldte, jobparate og aktivitetsparate.

Der er modtaget 60 høringssvar om budgettet. Birgitte Neergaard-Kofod siger: ”De mange høringssvar viser, at borgere, foreninger og medarbejdere i Egedal er engagerede i deres arbejde og lokalsamfund. Høringssvarene gør indtryk og har påvirket vores valg i forhandlingen.”

Budgettet skal formelt vedtages ved 2. behandling i byrådet den 7. oktober. Hele aftalen kan læses på Egedal Kommunes hjemmeside.

Kontakter

Om Egedal Kommune

Egedal er en kommune i bevægelse med plads til begejstring. Vi ligger der, hvor storbyen holder op og landet begynder. Med 4 S-togs-stationer i kommunen er du midt i naturen og tæt på hovedstaden, der kun ligger en halv time herfra. Vi vil yde god service for Egedals borgere. Alle skal have en god og velfungerende hverdag, hvor vi, med udgangspunkt i fællesskaber, udvikler de styrker og kvaliteter, der allerede kendetegner Egedal. Læs mere om os på EgedalKommune.dk

Følg pressemeddelelser fra Egedal Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Egedal Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye