Vejdirektoratet

Kom til åben byggeplads og street art fernisering på Nordhavnstunnelen

21.9.2026 09:43:26 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse

Del

Søndag den 27. september inviterer Vejdirektoratet sammen med entreprenør BESIX-MTH JV indenfor til en spændende dag på tunnelprojektet. På dagen kan man både blive klogere på tunnelbyggeriet, og se værkerne fra 12 forskellige street art kunstnere.

Et stykke af Nordhavnstunnelen. Foto: Vejdirektoratet.
Et stykke af Nordhavnstunnelen. Foto: Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet åbner byggegruben på Østerbrosiden og giver alle interesserede en unik mulighed for at få et indblik i tunnelbyggeriet. Her kan man tage en tur rundt på byggepladsen eller komme ned i byggegruben, der er op til 18 meter dyb. Det er her, den 1,4 kilometer lange tunnel bliver støbt stykke for stykke under Svanemøllehavnen og Kalkbrænderiløbet. Nordhavnstunnelen vil skabe en bedre forbindelse til en bydel i hastig udvikling.

Ud over tunnelbyggeriet kan de besøgende opleve ferniseringen af byggepladshegnets nye street art udsmykning. 12 graffitikunstnere har i ugen op til arrangementet forvandlet hegnet til et stort kunstværk, og på dagen kan de besøgende opleve værkerne, møde nogle af kunstnerne og se de sidste detaljer blive færdiggjort.

"Igen i år åbner vi op for et kig bag byggepladshegnet for alle, som er nysgerrige på tunnelbyggeriet. Denne gang er det på Østerbrosiden, at man får mulighed for at komme ned i vores byggegrube. Derudover har vi den seneste uge haft street art kunstere på besøg, og de vil fremvise resultatet af deres arbejde på byggepladshegnet – det glæder vi os også til at se,” siger Mette Stender, projektleder i Vejdirektoraet og ansvarlig for byggeriet af Nordhavnstunnelen.

På dagen vil der være workshops, hvor de professionelle street art kunstnere lærer fra sig på store spånplader. Der vil samtidig være mulighed for at købe lidt forplejning og der vil være faglig information om byggeriet i byggegruben og fra udsigtsplatformen.

Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding. Åben Byggeplads-arrangementet egner sig ikke til dårligt gående eller kørestolsbrugere, da terrænet er ujævnt, og der er trapper for at komme ned i den dybe byggegrube.

Hvornår:
Søndag den 27. september kl. 10.00 – 15.00

Det er i hele tidsrummet muligt at komme ned i byggegruben og se status på byggeriet af tunnelen.

Kl. 11.00 er der fernisering af street art værkerne ved Vejdirektoratets udsigtsplatform

I tidsrummet 11.30 - 13.30 kan interesserede prøve kræfter med street art genren.

Hvor:
Ved indgangen til Svaneknoppen på Østerbro

Cykel og metro:
Tag gerne cyklen eller metro da der er begrænsede parkeringsmuligheder.

Kontakter

Billeder

Kort over byggepladsen på Østerbro. Kort: Vejdirektoratet.
Kort over byggepladsen på Østerbro. Kort: Vejdirektoratet.
Download
Maling af street art på byggepladshegn. Foto: Vejdirektoratet.
Maling af street art på byggepladshegn. Foto: Vejdirektoratet.
Download
Maling af street art på byggepladshegn. Foto: Vejdirektoratet.
Maling af street art på byggepladshegn. Foto: Vejdirektoratet.
Download

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye