Julemærkehjemmene

Presseinvitation: Kom til præsentationen af årets Julemærke 2026

22.9.2026 11:40:01 CEST | Julemærkehjemmene | Presseinvitation

Del

Mandag d. 5. oktober 2026 kl. 13-14 afslører Anne Glad Wagner og kunstner Martin Jørgensen årets Julemærke på Københavns Rådhus. 

Fra offentliggørelsen 2025 hvor H.M. Dronningen og kunstner Emilie Melgaard Jacobsen afslørede Julemærket.
Fra offentliggørelsen 2025 hvor H.M. Dronningen og kunstner Emilie Melgaard Jacobsen afslørede Julemærket. Julemærkehjemmene

Det bliver en helt særlig begivenhed, når Anne Glad Wagner, der er bestyrelsesleder i Julemærkefonden, sammen med årets kunstner, Martin Jørgensen, afslører Julemærket 2026. 

Årets Julemærke har fået titlen ”De bedste gaver kan ikke pakkes ind”. Motivet har børnene i centrum, og det viser værdien af det fællesskab, som børn oplever, når de kommer på Julemærkehjem.

Martin Jørgensen er bl.a. kendt for sine mange børnevenlige plakater, illustrationer til magasiner og til DR og TV 2s lågejulekalendere.

Fokus på at hjælpe børn ud af ensomhed
Arrangementet bliver afholdt i Festsalen på Københavns Rådhus. Her vil vi sætte fokus på, hvordan Julemærkehjemmene hjælper børn ud af ensomhed og ind i et fællesskab.

Højdepunkter fra programmet: 

  • Bestyrelsesleder i Julemærkefonden, Anne Glad Wagner, fortæller om arbejdet for børns trivsel
  • Julemærkekunster Martin Jørgensen fortæller om at tegne årets Julemærke 
  • Tidligere Julemærkebarn i samtale med fagekspert Jon K. Lange om, hvordan fællesskaber hjælper børn
  • Sanger Anna David optræder sammen med et kor af Julemærkebørn 


Flere af Julemærkehjemmenes trofaste ambassadører vil være til stede. H.M. Dronningen, som er protektor for Julemærkehjemmene, har desværre ikke mulighed for at deltage i år.   

Foto og interview-muligheder 
Det vil være muligt for pressen at tage fotos og video under afsløringen af Julemærket samt fotos af Anne Glad Wagner og Martin Jørgensen.

Efter arrangementet kan pressen interviewe Martin Jørgensen, Anne Glad Wagner, ambassadører, Julemærkebørnene og ledelsen i Julemærkefonden.  

Akkreditering er nødvendig 
Til arrangementet vil der kun være plads til et begrænset antal deltagere. Journalister og fotografer, som ønsker at deltage, skal derfor være akkrediteret. Sidste frist for at søge om akkreditering er mandag d. 5. oktober kl. 10. 

Tilmelding 
For presseakkreditering af journalister og fotografer skriv til: 
Presseansvarlig Thomas Elmegård på thomas.elmegard@julemaerket.dk 

Tid og sted  
Mandag d. 5. oktober 2026 fra kl. 13:00-14:00 
Dørene åbnes kl. 12:00, og alle skal være på plads i salen kl. 12:45.

Københavns Rådhus, Festsalen 
Rådhuspladsen 1 
1550 København

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Årets kunstner Martin Jørgensen med børn fra Julemærkehjemmene
Årets kunstner Martin Jørgensen med børn fra Julemærkehjemmene
Julemærkehjemmene
Download

JULEMÆRKEHJEMMENE – GIVER BØRN EN NY START
Ingen børn fortjener en hverdag fyldt med mobning, ensomhed og mistrivsel. 
Julemærkehjemmene hjælper børn med at finde deres styrker og opbygge deres selvværd. Læs mere: Julemaerket.dk

Følg pressemeddelelser fra Julemærkehjemmene

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Julemærkehjemmene

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye