Københavns Kommune Økonomiforvaltningen

Overborgmester til New York Climate Week: ”Vi bliver nødt til at bygge meget mere for at løse boligkrisen i storbyer verden over – men ikke med klimaskyklapper for øjnene”

21.9.2026 08:49:00 CEST | Københavns Kommune Økonomiforvaltningen | Pressemeddelelse

Del

Byggeriet står for 37 % af de globale CO2-udledninger. Samtidig er der akut boligkrise i storbyer verden over, mens klimaet er presset. Københavns overborgmester og Vice Chair i C40 Sisse Marie Welling er taget til New York Climate Week som keynote speaker med et klart budskab.

I New York skal overborgmester Sisse Marie Welling mødes med andre borgmestre for at diskutere klima- og boligudfordringer. Her med New Yorks borgmester Zohran Mamdani.
I New York skal overborgmester Sisse Marie Welling mødes med andre borgmestre for at diskutere klima- og boligudfordringer. Her med New Yorks borgmester Zohran Mamdani.

Det er ikke kun i København, der mangler flere boliger, som læreren, sygeplejersken og børnefamilien har råd til. Det er en kæmpe udfordring i byer over hele verden – for eksempel storbyer som New York, Paris, Barcelona og mange flere.

Men byggeri står for 37 % af de globale CO₂-udledninger.

Det viser en ny rapport fra klimanetværket C40 og Rambøll, der bliver offentliggjort under New York Climate Week. Rapporten kommer også med eksempler på, hvordan byer rundt om i verden kæmper med det store behov for flere boliger, mens der samtidig skal tages hensyn til klimaet.

Og det er netop det dilemma, overborgmester Sisse Marie Welling vil sætte fokus på i sin nye rolle som Vice Chair i C40, når hun senere i dag er hovedtaler til klimatopmøde under New York Climate Week.

”Vi bliver nødt til at bygge meget mere for at løse boligkrisen i storbyer verden over – men ikke med klimaskyklapper for øjnene. Vi kan sagtens bygge mere bæredygtigt, end vi gør i dag. For vi har brug for flere boliger, så børnefamilier, sygeplejersker og skolelærere stadig kan bo tæt på deres arbejde og det liv, de har i byen. I København er vi allerede i gang, men vi kan gøre mere. Derfor skylder vi simpelthen hinanden at have den her snak under New York Climate Week”, siger Sisse Marie Welling.

København som inspiration til verdens storbyer

København er allerede i gang med at eksperimentere med bæredygtigt byggeri, når byen udvikles.

Det er blandt andet sket i Nordhavn og Sydhavn - og det kommende højhus på Langelinie, som oprindeligt var planlagt som en bygning i stål, er nu blevet gentænkt, så bygningen i langt højere grad bygges af træ. Det betyder både, at der kommer flere boliger, og at bygningens klimaaftryk bliver markant lavere end det første udkast.

Desuden besluttede politikerne i København i 2025, at alle nye kommunale bygninger skulle leve op til Danmarks lavemissionsstandard. Det medfører typisk en reduktion i CO₂-udledningen på omkring 20 % sammenlignet med traditionelt byggeri.

Men København kan ikke gøre det alene.

Derfor vil Sisse Marie Welling som ny Vice Chair i C40 bruge sin rolle til at styrke samarbejdet mellem verdens storbyer og få andre centrale aktører på banen.

“Vi bliver nødt til at ændre måden, vi bygger på. Genbruge mere. Omdanne mere, og vi har brug for, at regeringer, investorer og byggebranchen er med os – og det gælder ikke kun i Danmark. Der er et kæmpestort behov for nye boliger over hele verden, siger Vice Chair i C40 Sisse Marie Welling.

Fakta

  • Sisse Marie Welling er hovedtaler til high-level summit Buildings for People, Cities for Life: A new Agenda for Urban Resilience i New York under New York Climate Week d. 21. september.

  • C40 Cities er et globalt netværk af næsten 100 borgmestre fra verdens førende byer, der er gået sammen om at bekæmpe klimakrisen.

  • Overborgmester i København Sisse Marie Welling (SF) blev ny næstformand i C40 tilbage i april 2026.

  • København blev sidste år for andet år i træk kåret som verdens mest levedygtige by af Economist Intelligence Unit. Men når byen vokser, bliver spørgsmålet også, hvordan København kan blive ved med at være en by, hvor almindelige mennesker har råd til at bo.

Kontakt

Overborgmester Sisse Marie Welling via tlf. 24 91 51 58 (modtager ikke SMS).

For faktuelle oplysninger, kontakt Økonomiforvaltningens presse på presse.okf@kk.dk eller tlf. 21 25 15 24.

Nøgleord

Billeder

Nordhavn. Foto: Cobe
Nordhavn. Foto: Cobe
Download
Nordhavn. Foto: Cobe
Nordhavn. Foto: Cobe
Download
Højhuset på Langelinie 1. Visualisering: Vilhelm Lauritzen Arkitekter/Lendager/STED By & Landskab
Højhuset på Langelinie 1. Visualisering: Vilhelm Lauritzen Arkitekter/Lendager/STED By & Landskab
Download
Højhus på Langelinie 2. Visualisering: Vilhelm Lauritzen Arkitekter/Lendager/STED By & Landskab
Højhus på Langelinie 2. Visualisering: Vilhelm Lauritzen Arkitekter/Lendager/STED By & Landskab
Download

Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye