Udenrigsministeren rejser til New York til åbningen af FN's 81. Generalforsamling
20.9.2026 18:00:00 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Ukraine, stabilitet i Mellemøsten, partnerskaber i Afrika og udviklingen af AI. Det er nogle af emnerne, når udenrigsministeren fra den 20. til den 23. september deltager i højniveauugen i New York, der markerer åbningen af FN's Generalforsamling.
Under højniveauugen deltager udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen blandt andet i drøftelser i Sikkerhedsrådet om Ruslands ulovlige krig mod Ukraine, hvor Danmark er med til at værne om FN-pagtens grundlæggende princip om, at grænser ikke kan flyttes med magt. Udenrigsministeren har også samtaler med centrale aktører om stabilitet i Mellemøsten og partnerskaber i Afrika, ligesom han deltager i et Sikkerhedsrådsmøde om udviklingen af ansvarlig AI.
”For en lille, åben økonomi som Danmark er et velfungerende FN ikke et spørgsmål om solidaritet alene – der er danske sikkerhedsinteresser på spil. FN er fundamentet for en verden, hvor grænser ikke ændres med magt, og hvor små stater har rettigheder. I et år hvor FN vælger den næste generalsekretær, og hvor det multilaterale system er under historisk pres, er der for alvor brug for internationalt sammenhold,” siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Danmark har længe investeret i vores plads ved bordet i FN, både i form af et aktivt sikkerhedsrådsmedlemskab og ved fortsat at leve op til FN-målsætningen om udviklingsbistand på 0,7 procent af BNI. Den investering betaler sig, når Danmark skal sikre indflydelse på de beslutninger, der former vores sikkerhed og økonomi. Udenrigsministeren vil bruge den indflydelse til i løbet af ugen at presse på for en ambitiøs reform af Sikkerhedsrådet og det øvrige FN-system, til at styrke samarbejdet med det globale syd, og til at holde fast i, at internationale konflikter løses gennem dialog og folkeret – ikke ved magtanvendelse.
”FN er ikke kun et sted, hvor vi forsvarer principper – det er også et sted, hvor vi varetager Danmarks konkrete interesser. Når vi sidder med ved bordet i Sikkerhedsrådet, når vi taler med Mellemøstens ledere om stabilitet, når vi udvider vores partnerskaber i Afrika, og når vi er med til at insistere på, at der både er risici og muligheder ved AI, er det fordi Danmarks sikkerhed, økonomi og indflydelse styrkes af, at vi er en aktiv og troværdig partner i det internationale samfund. I en tid, hvor stormagterne udfordrer den regelbaserede orden, har små lande som Danmark brug for et stærkt FN mere end nogensinde. Vi har brug for at være til stede, hvor beslutningerne tages,” siger Lars Løkke Rasmussen.
Læs Danmarks prioriteter for FN’s 81. Generalforsamling her: https://um.dk/udenrigspolitik/internationalt-samarbejde/fn-da/danmark-i-fn/
For pressehenvendelser, kontakt pressevagten@um.dk.
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn18.9.2026 10:06:38 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde fredag den 18. september kl. 11.30.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn11.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde fredag den 11. september kl. 11.00. Fra regeringen deltager udenrigsministeren og forsvarsministeren.
Danmark tilbyder hjælp til adopterede til Danmark fra Sydkorea, Indien, Vietnam og Libanon4.9.2026 15:06:00 CEST | Nyhed
Nu kan internationalt adopterede fra Sydkorea, Indien, Vietnam og Libanon få hjælp i deres søgen efter egen historie og oprindelig slægt. Adopterede kan få konkret og individuel hjælp med processen med at få indsigt i deres adoptionssag i landene. Læs mere her.
Lars Løkke Rasmussen genåbner Danmarks ambassade i Syrien31.8.2026 18:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har i dag genåbnet den danske ambassade i Syrien. Ambassadeåbningen understreger Danmarks ambition om aktivt at bidrage til genopbygningen af Syrien.
Danmark styrker den humanitære indsats i Sudan med 100 millioner kroner24.8.2026 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen annoncerer et nyt bidrag på 100 millioner kroner til Sudan, hvor verdens største humanitære krise udspiller sig på fjerde år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum