Danskernes elbilfavoritter på vej til prisstigning pga. afgiftshop
21.9.2026 07:00:00 CEST | Mobility Denmark | Pressemeddelelse
Samme bil. Samme udstyr. Men op mod 28.000 kroner dyrere efter nytår. Hvis politikerne ikke griber ind i efteråret, står en række af danskernes mest populære elbiler til et markant afgiftshop 1. januar. En VW ID.4 kan blive omkring 10.000 kroner dyrere, mens en Tesla Model Y kan stige med næsten 28.000 kroner.

Det betyder helt konkret, at den samme bil kan blive markant dyrere, alene fordi den bliver indregistreret i januar i stedet for december.
Mobility Denmark opfordrer derfor regeringen til at stoppe afgiftsstigningen allerede i efteråret. Det skal både sikre fortsat fart på den grønne omstilling og undgå at gøre næste års større reform af bilbeskatningen unødigt vanskelig.
”Regeringen kalder sig Danmarks grønneste regering nogensinde. Derfor håber jeg også de vil fortsætte den grønne omstilling af bilparken og forhindre, at afgiften stiger ved nytår. Danskerne har taget elbilen til sig, og det giver ingen mening nu at gøre nogle af de mest populære modeller titusindvis af kroner dyrere. Afgiftshoppet skal tages af bordet i efteråret,” siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.
Afgiftshoppet skal stoppes nu
Det planlagte afgiftshop blev sidste år udskudt med ét år. Derfor blev afgiftsvilkårene for elbiler fastholdt i 2026. Men uden en ny politisk beslutning træder næste trin i indfasningen i kraft 1. januar 2027.
Ifølge beregninger fra FDM kan en VW ID.4 Style blive omkring 10.300 kroner dyrere, mens en Tesla Model Y Long Range med firehjulstræk står til en stigning på knap 28.000 kroner.
Samtidig er et ekspertudvalg i gang med at se på fremtidens bilbeskatning. Senere skal arbejdet følges op af politiske forhandlinger, som ifølge Mobility Denmark bør bruges til endeligt at lægge registreringsafgiften på elbiler i graven.
Gør ikke næste års reform sværere
Hvis registreringsafgiften får lov til at stige ved årsskiftet, vil mere registreringsafgift blive bygget ind i danskernes biler og privatøkonomi. Det vil gøre en efterfølgende omlægning større og påvirke flere bilejere, når politikerne skal finde en ny model for bilbeskatningen.
”Det vil være bagvendt at hæve registreringsafgiften få måneder før, vi skal diskutere, hvordan vi kommer af med den. Jo mere registreringsafgift vi når at bygge ind i danskernes privatøkonomi, desto vanskeligere bliver omlægningen. Hold afgiften i ro nu, og brug så egentlige forhandlinger om bilbeskatning til at lave en langsigtet løsning,” siger Mads Rørvig.
Beskat bilen løbende i stedet
Mobility Denmark mener, at registreringsafgiften på elbiler bør afskaffes permanent. Hvis staten fortsat har behov for provenu fra bilisterne, bør finansieringen i stedet findes gennem bilernes løbende beskatning og fastsættes efter bilernes tekniske egenskaber.
”Vi skal væk fra at lægge en stor afgift på selve købet af en ny bil. Hvis staten mangler finansiering, skal den findes gennem en løbende beskatning efter bilens tekniske egenskaber. Det bør være retningen for forhandlingerne om fremtidens bilbeskatning,” siger Mads Rørvig.
Nøgleord
Kontakter
Mads RørvigAdm. direktørMobility Denmark
Tlf:30 16 10 04mr@mobility.dkMobility Denmark
Følg os på følgende kanaler:
Fakta
Mobility Denmark er brancheorganisation for bilproducenter, bilimportører, ladeoperatører, finansierings- og leasingselskaber samt delebilstjenester og biludlejning.
Kildeangivelse
Gengivelse af tekst: Mobility Denmark
Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Er din bil vinterklar? Sommerdæk kan give bøde på 4.000 kroner2.11.2026 11:02:07 CET | Pressemeddelelse
Vinteren er på vej – er din bil klar? Mobility Denmark opfordrer bilisterne til at skifte til vinterdæk, før glatføret sætter ind.
Opdateret: Oktobers bilsalg var grønt - men rundt om hjørnet venter højere afgifter1.11.2026 07:24:12 CET | Pressemeddelelse
Elbilerne trak bilsalget op i oktober. Fra nytår stiger afgiften, hvis ikke politikerne griber ind.
Oktobers bilsalg var grønt - men rundt om hjørnet venter højere afgifter1.11.2026 06:37:40 CET | Pressemeddelelse
Elbilerne trak bilsalget op i oktober. Fra nytår stiger afgiften, hvis ikke politikerne griber ind.
Ny milepæl: Hver fjerde personbil kører nu på el - men om to måneder stiger afgiften30.10.2026 08:00:39 CET | Pressemeddelelse
Elbilerne udgør nu en fjerdedel af den danske personbilpark. Men flere populære modeller står til at blive ramt af en afgiftsstigning ved årsskiftet.
Batterikapaciteten i den danske bilpark slår nye rekorder29.10.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske elbilers batterier kan nu samlet rumme 55,5 GWh – et potentiale for både intelligent opladning, bedre udnyttelse af grøn strøm og et mere fleksibelt energisystem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum