Indstil en frivillig til kæmpe pris
24.9.2026 08:00:00 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
Hvem er Årets Frivillig i landet her? Det er nu muligt at indstille frivillige fra foreningslivet til den prestigefyldte pris AL Sydbank og DIF’s Årets Frivillig

De danske idrætsforeninger vrimler med dem: De skjulte stjerner. Træneren, holdlederen, bestyrelsesmedlemmet, tøjvaskeren, dommeren. Og alle de andre ildsjæle, der med deres energi og tilstedeværelse binder foreningerne sammen.
De frivillige fortjener ros og anerkendelse, og nu har alle danskere mulighed for at nominere netop deres lokale ildsjæl til prisen AL Sydbank og DIF’s Årets Frivillig 2026. Indstillingsperioden kører fra den 24. september og frem til den 18. oktober.
Indstil din lokale ildsjæl her
Prisen uddeles til en ildsjæl, som har ydet en ekstraordinær indsats i sin lokale klub. Sidste år vandt den frivillige fodboldtræner Roxana Bayati fra Odense-klubben Dalum IF den eftertragtede pris. Roxana Bayati vandt blandt andet prisen for sin enorme indsats, der begyndte for nogle år siden, da hendes datter begyndte til fodbold i Dalum IF. På det tidspunkt var der ikke mulighed for at spille på et pigehold, men det lavede Roxana Bayati om på. Hun meldte sig selv som frivillig træner, og siden er et hold blevet til hele otte fodboldhold i Dalum IF.
Spørgsmålet er nu: Hvem fra det danske idræts- og foreningsliv skal kåres til Årets Frivillig 2026? Det kan du være med til at bestemme ved at indstille en frivillig, som du har mener har fortjent hæderen.
Når indstillingsperioden udløber, samles juryen og udvælger i første omgang 10 kandidater. Herfra skæres feltet ned til tre finalister, inden vinderen afsløres ved SPORT 2026 i Herning.
Med prisen følger hele 75.000 kroner. De 25.000 kroner går personligt til vinderen af prisen. De øvrige 50.000 kroner går til den idrætsforening, som modtageren af prisen repræsenterer. Desuden vil anden- og tredjepladsen også blive inviteret til tv-showet i Herning og modtage 10.000 kroner hver. De syv andre nominerede får tildelt hver 6.000 kroner til deres forening.
Kandidaterne indstilles af medlemmer og andre i tilknytning til de lokale idrætsforeninger. Man kan ikke indstille sig selv, og samme person kan kun indstilles til prisen én gang. For at komme i betragtning til at vinde prisen skal man være tilknyttet en idrætsforening under et af DIF’s 63 specialforbund.
Indstil din lokale ildsjæl her
Nøgleord
Kontakter
Jacob AndersenKommunikationskonsulent
Tlf:24411213jaa@dif.dkDIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 63 forbund, godt 8.250 idrætsforeninger og flere end 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
De første fem nominerede til Årets Sportsnavn 2026 er offentliggjort11.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
15 atleter kæmper om at blive Club La Santa, DIF og Team Danmarks Årets Sportsnavn 2026. Nu er de første fem nominerede offentliggjort – et stærkt felt af danske topatleter, der har leveret præstationer i verdensklasse. Vinderen kåres til SPORT 2026 i Herning den 9. januar.
Hvem er Årets Frivillig 2026?9.11.2026 13:13:30 CET | Pressemeddelelse
Hvem skal vinde prisen AL Sydbank og DIF’s Årets Frivillig 2026 og dermed 75.000 kroner plus en storslået hyldest ved DR-showet Sport 2026. Finalefeltet til prisen er nu klar.
Kender du Danmarks Sejeste Idrætslærer?3.11.2026 07:09:00 CET | Pressemeddelelse
DIF Skole OL og Dansk Skoleidræt åbner nu for indstillinger til Danmarks Sejeste Idrætslærer 2026. Prisen hylder lærere og lærerteams, der giver elever med forskellige forudsætninger lyst til idræt og mulighed for at udvikle sig.
Bekymrende Rusland-afgørelse30.10.2026 14:24:56 CET | Pressemeddelelse
Den internationale sportsdomstol, CAS, har besluttet, at Rusland alligevel skal have lov til at deltage ved ishockey-VM i Tyskland, der først i det nye år afvikles i Tyskland. Det er en bekymrende afgørelse, som DIF's formand er uenig i.
Otte danske atleter drager til ungdoms-OL i Dakar30.10.2026 07:08:00 CET | Pressemeddelelse
Når den olympiske ild tændes i Dakar den 31. oktober, er det startskuddet til ungdoms-OL med deltagelse af otte danske atleter. Legene markerer samtidig første gang i historien, at en olympisk begivenhed afholdes på det afrikanske kontinent.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum