Lørdag byder på 15 timer i træk med næsten gratis strøm
19.9.2026 06:00:00 CEST | OK | Pressemeddelelse
Lørdag koster strømmen stort set ingenting fra morgen til aften. Særligt elbilister kan udnytte de lave priser og det vil kun koste omkring 15 kr. at oplade en almindelig elbil. Den lave strømpris svarer til en benzinpris på ca. 1 kr. pr. liter.

September har indtil videre budt på høje elpriser. Men nu er der godt nyt til elkunder i hele Danmark.
Lørdag falder prisen på strøm ned til omkring 0 kr. i langt de fleste af døgnets timer.
Fra kl. 3 om natten og helt frem til kl. 18 lørdag aften ligger elprisen mellem -1 og +8 øre pr. kWh inkl. moms. Det gælder både Vestdanmark (DK1) og Østdanmark (DK2).
Med så mange timer i træk med stort set gratis strøm* er der mulighed for at lade elbilen til meget billige penge.
En almindelig elbil som for eksempel en VW ID4 kan i morgen lades op til en pris på omkring 15 kr. inkl. alle omkostninger.**
- Det er virkelig billigt at oplade elbilen i weekenden, fordi vi får masser af strøm fra især vindmøller. Derfor er vi ikke så påvirkede af den dyre gas, som vi ellers har set i september. Og det giver altså mulighed for at fylde batteriet op til helt ned til 15 kr., siger Kenneth Korsgaard, der er markedsdirektør i energiselskabet OK.
Den lave strømpris lørdag svarer til en benzinpris på ca. 1 kr. pr. liter, hvis man sammenligner en almindelig elbil og en almindelig benzinbil.
Udnyt den billige strøm med variabel elaftale
Cirka tre ud af fire elkunder i Danmark har en variabel elaftale. Og det er altså dem, der virkelig kan få økonomisk gavn af de lave priser lørdag.
- Hvis man har en fastprisaftale kan man desværre ikke få glæde af den billige og endda gratis strøm, vi får i weekenden. Det er derfor økonomisk klogest for langt de fleste elbilister at have en variabel elaftale og kun betale for den strøm, man bruger, frem for et abonnement med en fast pris, siger Kenneth Korsgaard.
De lave elpriser lørdag gælder hele landet (både DK1 og DK2).
Ifølge prognoserne bliver strømmen også meget billig store dele af søndag. De endelige priser for søndag fastlægges lørdag kl. 13.
*Ren elpris inkl. moms og afgift men ekskl. transport og evt. abonnement og/eller tillæg.
**Ved at oplade bilen hjemme mellem 03-18 vil det være muligt at oplade batteriet i en VW ID4 fra 10-80 procent til en samlet pris på opladning på 15-20 kr. inkl. alle omkostninger (afhængigt af den specifikke elaftale).
Nøgleord
Kontakter
Jens BomholtPresse- og kommunikationschef
Tlf:50 60 53 52jebm@ok.dkBilleder
- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
- OK er et dansk andelsselskab med datterselskaber som Coop, Kamstrup, Enity og GodEnergi.
- OK omfatter mere end 680 tankstationer, mere end 250 svanemærkede vaskehaller samt mere end 85 truckstationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK har mere end 5.700 offentligt tilgængelige ladepunkter til elbiler fordelt over hele landet - knap 1000 af dem ved lynladere.
- OK støtter over 4.000 lokale klubber og foreninger over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Fynbo er Danmarks bedste til at oplade elbilen: Kører 1.500 kilometer om måneden for under 200 kroner6.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lucinda Pedersen fra Jordløse på Fyn er god til at lade sin elbil, når strømmen er billig. Faktisk er hun så god, at energiselskabet OK netop har kåret hende til Danmarks Bedste Lader. Hun har på et år ”tanket” elbilen til det, der svarer til en benzinpris på 2,37 kr. literen.
Strøm til over 1 kr. i snit: September er den dyreste måned siden 202230.9.2026 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Den gennemsnitlige elpris i september ender over 1 krone pr. kWh. Det gør det til den dyreste måned for danske elkunder siden december 2022. Måneden har dog også budt på masser af timer med billig strøm.
Energiselskabet OK åbner hurtig- og lynlader nr. 2.00023.9.2026 06:38:24 CEST | Pressemeddelelse
Den første åbnede i 2020. Nu åbner OK hurtig- og lynladeudtag nr. 2.000. Det er Danmarks største netværk af hurtig- og lynladere til elbiler. Og der er mange flere på vej.
Danmarks største netværk af hurtig- og lynladere til elbiler når milepæl: Onsdag indvies lader nr. 2.00021.9.2026 06:00:00 CEST | Presseinvitation
Pressen er inviteret, når energiselskabet OK, der har landets største netværk af hurtig- og lynladere til elbiler, indvier ladestander nr. 2.000 som det første ladeselskab i Danmark. Det sker i Rødovre, hvor borgmester Britt Jensen klipper snoren, og hvor man bl.a. kan opleve en 113 år gammel elbil.
Ugen starter med enormt dyr strøm: Elprisen rammer 7 kroner i aften14.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er en rigtig god ide at slukke alt, hvad der slukkes kan mandag aften. Høje gaspriser og manglende vind og sol sender elprisen op over 7 kroner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

