Hjertemedicinsk tilbud på vej til Grenaa Sundhedshus
21.9.2026 07:45:00 CEST | Regionshospitalet Randers | Pressemeddelelse
Fra 1. november 2026 kan hjertemedicinske patienter tilknyttet Regionshospitalet Randers få klaret en del af deres udredning i Grenaa Sundhedshus.

Til en start vil en medarbejder fra hjerteklinikken tage imod patienter i Grenaa Sundhedshus to dage om måneden. Medarbejderen kan opstarte udredning ved at hjælpe med at montere apparater til henholdsvis døgnblodtryksmåling og såkaldt holter-monitorering til overvågning af rytmeforstyrrelser i hjertet.
Det nye hjertemedicinske tilbud kommer både de lokale borgere til gode og øger samtidig den samlede kapacitet på hjerteområdet, der har været udfordret af lange ventetider på udredning.
- At skabe nærhed og lighed i sundhed er for mig to af de vigtigste opgaver for sundhedsvæsenet de kommende år. Derfor er det rigtigt godt nyt for hjertepatienterne på Djursland, at de nu får et tilbud, tættere på hvor de bor, siger Jakob Søgaard Clausen (DD), der er formand for Sundhedsråd Kronjylland.
Tilbuddet i Grenaa vil blive givet til hjertepatienter i hele hospitalets optageområde. Det betyder, at patienter, der bor tættere på hospitalet i Randers, også kan blive tilbudt at køre til Grenaa, frem for at blive stående på en venteliste.
Mere er på vej
Det nye, hjertemedicinske tilbud er første skridt i en langsigtet plan for udvikling af det hjertemedicinske område i Grenaa. Over de kommende år vil der løbende blive udvidet med yderligere udredningsmuligheder og senere også tilbud om kontrolbesøg i Grenaa Sundhedshus.
- Det tilbud, der starter op 1. november, er et vigtigt første skridt i arbejdet med at sikre mere udredning og behandling tættere på borgernes hverdag. Men jeg har en klar ambition om, at vi skal udbygge tilbuddet, så flere former for hjertemedicinsk udredning og kontrol kan foregå lokalt – og så et bredere udsnit af hjertepatienter kan følges i Grenaa. Det er der et stort behov for, siger Else Søjmark (S), der er næstformand i Sundhedsråd Kronjylland.
Skal man i behandling for sin hjertesygdom, vil det indtil videre forsat skulle ske på hospitalet i Randers.
Det hjertemedicinske tilbud i Grenaa blev finansieret i budget 2026, hvor politikerne i regionsrådet afsatte to millioner kroner til en varig robustgørelse af det hjertemedicinske område under Regionshospitalet Randers – herunder at etablere en ambulant funktion i Grenaa.
Nøgleord
Kontakter
Jakob Søgaard Clausen (DD)FormandSundhedsråd Kronjylland
Tlf:61 28 17 86jakcla@rm.dkElse Søjmark (S)NæstformandSundhedsråd Kronjylland
Tlf:40 18 69 68else.soejmark@rr.rm.dkJanni LundagerKommunikationschefRegionshospitalet Randers
Tlf:20 52 13 70janlua@rm.dkRegionshospitalet Randers
Regionshospitalet Randers er akuthospital for Kronjylland og Djursland og dækker dermed den nordøstlige del af Region Midtjylland. I hospitalets område er der ca. 230.000 indbyggere.
Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Randers
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Randers
Nyt studie: Kontrol efter fjernelse af tarmpolypper kan udskydes med to år17.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stort, internationalt studie viser, at patienter med forstadier til tyk- og endetarmskræft kan nøjes med fem år mellem kontrollerne i stedet for tre – uden øget risiko for kræft. Det kan både skåne patienterne og frigøre ressourcer i sundhedsvæsenet.
Regionshospitalet Randers klar til næste fase i stort hospitalsbyggeri15.9.2026 08:11:35 CEST | Pressemeddelelse
Mange måneders forberedelser skal nu omsættes til praksis på den store byggeplads i Randers, hvor det nye hospitalsbyggeri, der er blevet døbt Vita, skal stå færdigt i 2033.
Vi er klar til at vaccinere mod covid-19 og influenza fra den 1. oktober14.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De første invitationer er sendt ud med tilbud om at blive vaccineret, og snart følger flere efter. Regionshospitalet Randers er klar på vaccinationscentrene.
Rekordmange familier og bamser til Åbent Hospital i Randers6.9.2026 15:00:07 CEST | Pressemeddelelse
Traditionen tro inviterede Regionshospitalet Randers også i år til Åbent Hospital, og der var kø for at komme ind og være med. Nysgerrige voksne og børn med bamser stod klar til et kik i kulissen og et bamsetjek. Flere end 1.100 nysgerrige voksne og børn med bamser stod klar til et kik i kulissen og et bamsetjek.
Regionshospitalet Randers får otte nye matrikler efter nytår28.8.2026 11:21:37 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. januar 2027 skal Regionshospitalet Randers drive 112 sundheds- og omsorgspladser, der kommer til at ligge på otte forskellige adresser i Kronjylland og på Djursland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum