Den Kongelige Samling

Blomster, porcelæn og kongeligt drama på Koldinghus i uge 42

21.9.2026 08:49:58 CEST | Den Kongelige Samling | Pressemeddelelse

Del

I efterårsferien kan hele familien opleve kongeligt drama, skabe blomster inspireret af Flora Danica, komme tæt på kongeligt porcelænshåndværk og bygge drømmeslotte i LEGO® på Koldinghus.

Porcelænet flyver gennem luften, når magtkampen ved hoffet i 1784 vækkes til live i teaterstykket "Kongeligt drama og flyvende porcelæn" på Koldinghus.
Porcelænet flyver gennem luften, når magtkampen ved hoffet i 1784 vækkes til live i teaterstykket "Kongeligt drama og flyvende porcelæn" på Koldinghus. Maria Tuxen Hedegaard

Når efterårsferien rammer Koldinghus, bliver slottet fyldt med blomster, porcelæn, kreativitet og historier fra den danske kongerække.

I år tager aktiviteterne afsæt i udstillingen Flora Danica – Verdens Vildeste Stel, hvor gæster kan opleve det originale Flora Danica-stel og gå på opdagelse i fortællingen om de vilde planter, det kongelige porcelæn og de mange myter, der knytter sig til et af Danmarks mest berømte stel.

Men efterårsferien byder også på drama i ordets mest bogstavelige forstand.

Porcelæn på afveje i kampen om magten

Fra 11.-16. oktober vender det populære skuespil Kongeligt drama og flyvende porcelæn tilbage til Ruinsalen. Her føres publikum tilbage til 1784, hvor magtkampen omkring Christian 7. spidser til. Enkedronning Juliane Marie fortæller historien, mens prinserne Frederik og Frederik kæmper om magten ved hoffet. Med flotte dragter, højt tempo og kostbare porcelænskast bliver den dramatiske historie om det danske hof levende.

Forestillingen fortæller et af de mest dramatiske kapitler i danmarkshistorien i øjenhøjde med både børn og voksne.

Flora Danicas blomster springer ud

Flora Danicas botaniske univers er den røde tråd gennem flere af efterårsferiens aktiviteter på Koldinghus.

I Den Kongelige Workshop kan børn og voksne lade sig inspirere af de vilde planter, farver og former fra det berømte stel og skabe deres egne blomster i crepepapir.

Gæster får også mulighed for at møde håndværket bag porcelænet, når modellør Pia Bruun og porcelænsmaler Marlene Jørgensen fra Royal Copenhagen besøger Koldinghus. Her fortæller de om arbejdet med former, farver og dekorationer og giver et indblik i de teknikker, der stadig bruges i dag.

Efterårsferien byder også på en særlig oplevelse for voksne. Sammen med keramiker Helene Thing inviterer Koldinghus til Keramik & kaffe, hvor deltagerne først får en introduktion til udstillingen Flora Danica – Verdens Vildeste Stel og derefter skaber deres eget keramiske værk inspireret af Flora Danicas botaniske univers. Med ler, planter, glasurer og en kop kaffe i hånden kan deltagerne fordybe sig i naturens former og skabe deres eget personlige minde fra besøget.

Byg dit eget drømmeslot

Efterårsferien handler også om slottet selv. I Ruinsalen inviterer Koldinghus børn og voksne til at bygge deres eget drømmeslot i LEGO®. Med inspiration fra Koldinghus' tårne, sale og mange fortællinger kan fantasien få frit spil.

Alle deltagere kan være med i konkurrencen om at skabe det mest opfindsomme slot. Vinderen får en særlig præmie: en togtur til København tur-retur og en privat rundvisning på Rosenborg Slot.

PRAKTISK INFORMATION

Efterårsferien på Koldinghus
10.-18. oktober 2026

Kongeligt drama og flyvende porcelæn
11.-16. oktober kl. 11 og 14
Gratis, når entréen til museet er betalt.

Kongeligt håndværk med Royal Copenhagen
10.-11. oktober kl. 10-15
Gratis, når entréen til museet er betalt.

Den Kongelige Workshop
Alle dage kl. 11-16
Entré til museet og 25 kr. pr. person.

Keramik & kaffe med Helene Thing
10. og 11. oktober kl. 12-14.30
Kreativ keramikworkshop for voksne inspireret af Flora Danicas blomsterunivers.
395 kr. | 316 kr. for klubmedlemmer og unge under 26 år.

Byg dit drømmeslot i LEGO®
12.-25. oktober kl. 10-17
Gratis, når entréen til museet er betalt.

Entré
Børn og unge under 18 år betaler ikke entré til museet.

Se programmet her: https://denkongeligesamling.dk/koldinghus/kalender/det-sker-i-efteraarsferien/

Kontakter

Billeder

Maria Tuxen Hedegaard
Download
Steen Pedersen
Download
Knud Erik Madsen
Download

Om Den Kongelige Samling

Den Kongelige Samling er organisationen bag Amalienborgmuseet, Christiansborg Slot, Eremitageslottet, Koldinghus og Rosenborg Slot. Derudover varetager vi sommerrundvisningerne på Fredensborg Slot. Vi formidler monarkiets historie gennem udstillinger, events og de enestående samlinger af malerier, møbler, klædedragter, kroner, kronjuveler og andre kulturskatte, som har tilknytning til den danske kongefamilie fra Christian 4.s regeringstid til i dag.

Følg pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling

Koldinghus åbner stor udstilling om H.M. Dronning Margrethes kirketekstiler22.10.2026 16:36:20 CEST | Pressemeddelelse

Fra 4. juni 2027 kan besøgende på Koldinghus opleve udstillingen TROENS TRÅD – H.M. Dronning Margrethes kirketekstiler. Udstillingen samler omkring 30 af Dronning Margrethes kirketekstiler og fortæller historien om Dronning Margrethes arbejde med at skabe messehagler, bispekåber og altertekstiler med broderier og patchwork til kirker i Danmark, Grønland og udlandet. Med værker, skitser, syprøver og personlige fortællinger åbner udstillingen døren til et kunstnerisk virke, hvor tro, farver, symbolik og håndværk går hånd i hånd.

Dronningen åbner Christian 4.s nyrestaurerede vinterstue på Rosenborg Slot22.10.2026 13:48:12 CEST | Pressemeddelelse

Torsdag 5. november kl. 16.30 åbner H.M. Dronning Mary officielt Vinterstuen på Rosenborg Slot efter tre års restaurerings- og forskningsarbejde. Restaureringen har omfattet rummets historiske udsmykning, herunder næsten 100 malerier, det rigt udskårne panelværk og kaminen, og giver samtidig ny viden om et af de mest autentisk bevarede rum fra Christian 4.s tid. Åbningsarrangementet er for inviterede og for pressen.

Dronning Mary bærer Dronning Alexandrines safirsmykke for første gang20.10.2026 08:17:28 CEST | Pressemeddelelse

For første gang har H.M. Dronning Mary båret Dronning Alexandrines historiske safirsmykke som diadem og den tilhørende broche på et armbånd. Dermed er et smykke med mere end 125 års kongelig historie igen taget i brug af en dansk dronning. I et tæt samarbejde mellem H.M. Dronning Mary, Den Kongelige Samling og smykkedesignerne Diana Holstein og Hanan Emquies fra Emquies-Holstein er der udviklet nye, fuldt reversible monteringer, som gør det muligt at bære det historiske safirsmykke på flere forskellige måder. Fra 24. oktober 2026 kan smykket ses på Amalienborgmuseet, når Dronningen ikke bærer det ved officielle lejligheder.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye